Jeg ønsker mig et hjerte. Det var hvad blikmanden fortale Dorothy. Jeg ønsker mig et hjerte, og hele publikum forstod ham. Tænkt at leve uden hjerte - tænk at leve uden at elske! Forfærdeligt!

Det var den homogene tanke.

Det er den homogene tanke: hvad er livet uden at elske?

Men hvorfor er det at elske så vigtigt? Kærlighed gør blind, kærlighed gør ondt - og den smerte og den dumhed søger vi alle sammen. Vi higer efter den. For langt de fleste, er netop det at finde kærligheden meningen med livet.

Mennesker er alle til hobe sadomasochister. Lemminger.

Hvorfor hige efter noget, der sløver dine sanser? Hvorfor søge efter noget, der får nye bekymringer og større fuger til at dukke op i vores ansigter? Men verden siger, at det er hvad, der er vigtigt. Det er vigtigt at elske sit job, sin plads i livet, sin krop - men vigtigst af alt, er det at forelske sig. Det har jeg lært. Det har du lært. Det fortæller Disney os - og langt de fleste film. Det er den belønning heltene og heltinderne får efter en lang og prøvende livsrejse: de får lov at forelske sig. De får lov at omforme sig til noget andet; noget større; noget tungere. Og derefter er alt "så ligegyldigt. Så uendeligt ligegyldigt".

Kærlighed er en sæk, der hives ned over øjnene. Den dækker for virkeligheden og afskærmer os fra at se hvad, der virkelig er vigtigt. Kærlighed er egoistisk. Den vil plejes og den vil have opmærksomhed. Mennesker kan elske hinanden i flok - men når to bestemmer sig for at elske hinanden, så er resten glemt og ligegyldig.
Men den tankegang er noget vi har lært. Den er blevet programmeret i os af vores samfund. Biologisk giver det mening for to at finde sammen og have bånd nok til at reproducere. Men når afkommet kan klare sig selv, så bør båndet, rent biologisk set, brydes. Men mennesker elsker at være unaturlige, så vi vælger den kunstige vej.

Vi elsker altid bedst det vi selv har skabt.

Verden siger: forelsk dig! Men vi har altid lært, at bare fordi nogen kalder dig noget, betyder det ikke, at du skal leve op til det. Man skal ikke lade sig stemple af omgivelserne. Vi skal tænke selv.
Men blikmanden var blevet hjernevasket og havde allerede kærlighedssækken halvt over hovedet. For vi ønsker så brændende at elske - også selvom det vi elsker er ren illusion.