Wuuuuusssshh.. Vandet sprøjtede op på mig. Jeg mærkede vreden fylde mig og brase ud af munden på mig;
   "Hvad fanden laver du, din store idiot?" råbte jeg efter cyklisten, der med højt fart havde cyklet gennem vandpytten. Jeg så ned ad min jakke og min kjole, fuldstændig gennemblødt og fyldt med skidt. Det var koldt, og jeg kunne mærke at den irritation, som havde gemt sig i mig, siden jeg var steget af toget, nu var blevet til en kæmpe hob af vrede. Jeg var så optaget af mine følelser og af at holde dem nede, at jeg ikke havde opdaget at cyklisten var vendt om. Han holdt pludselig ved siden af mig og sagde med meget tyk københavnsk dialekt:
   "Det må du sgu undskylde, skat. Jeg så dig sgu ikke lige.."
   "Du så mig simpelthen ikke??" eksploderede jeg. Min stemme rystede helt. "Har du ikke øjne i hovedet, mand? Normalt, når man bevæger sig rundt i trafikken, så kigger man sig sgu da omkring!" Jeg hankede op i min taske og tog fat om kuffertens håndtag, hvis jeg så bare vidste hvilken retning jeg skulle gå i.
   "Du er da vist ikke herovre fra, er du?" han så grinende på mig, hvilket absolut ikke hjalp på at få nedbragt mit raseri.
   "Det rager ikke dig" sagde jeg og begyndte at gå i en tilfældig retning. Jeg kunne høre hans latter bag mig. Få sekunder efter cyklede han ved siden af mig.
   "Fortæl mig nu hvor du skal hen, så hjælper jeg dig."
   "Kultorvet.. Tror jeg det hedder." Jeg mærkede mine kinder blive ufrivilligt røde. Fuck altså! Her stod jeg, midt i København med mudderpletter ned af min nye, flødefarvede frakke og gjorde mig selv til grin overfor denne ligegyldige københavnerfyr!
   "Så kan du godt gå ind igen, så skal du med toget." Han pegede hen mod Hovedbanegården og smilede til mig bag sit tæt klippede fuldskæg. Hans mørke øjne hvilede roligt på mig, mens hans let krøllede, brune hår vippede i vinden. Han havde læderjakke og slidte jeans på, han lignede faktisk lidt en afdanket musiker.
   "Toget? Igen?" Jeg løsrev mig fra at betragte ham og stirrede vantro på ham. "Jamen, kan jeg ikke bare gå?"
   "Gå?" Han grinede, nærmest klukkede, af mig. "Man går sgu da ikke rundt i København, skat!" Han vendte sin cykel 180 grader, blinkede til mig og hoppede på sin cykel igen. Han vendte sig rundt og smilede til mig, mens han kørte væk.
   "Linje A kører om lidt!" Råbte han.
   Jeg så efter ham indtil han forsvandt i trafikken.