Det er snestorm udenfor og snefnuggene daler rundt uden for vinduet. Mikkel sidder i vindueskarmen og ser på det. Han er lige blevet 15 år, og det er snart jul. I år ønsker han sig næsten ikke noget. Han har næsten et perfekt liv, næsten. Han ønsker sig så forfærdeligt et dyr, bare et lille et, bare et dyr, et han kunne lege med og kunne hygge med bare et der kunne holde ham med selskab. Han er enebarn, så han er meget ensom MEGET ensom, fordi hans forældre er meget ude at rejse for deres arbejde. De eneste, der var i huset var nogle tjenestefolk. Forældrene var meget rige, fordi de tjente så mange penge fordi de også arbejdede så meget. Men det havde jo den ulempe, at de ikke var hjemme særlig tit.

Lige pludselig ryger en bold mod vinduet ja han kigger efter, JA en snebold det siger dunk. "AV" siger han og rykkede sig så hurtigt tilbage for vinduet, at han falder ned efter at det næsten havde føltes som, om han var blevet ramt af den. Endnu en kommer flyvende og en til, OG EN TIL. Han kan ikke rigtig se, hvem det var, fordi at det sner for meget men hov... han kan se et lys... et svagt grønligt lys der kom hurtigt og kort og et skrig følger efter, nej skriget var bare indbildning. Hurtigt flyver mindet om Harry Potter og avadar kadabra forbandelsen igennem ham men nej det kan jo ikke passe. Han løber ned og ser at skriget kommer fra fjernsynet hvor der er Saw. Han havde nok glemt at slukke det. Han går ned i hallen og ind i garderoben og kigger ind efter sin jakke Han går over hvor hans tøj lå og hans blik glider undersøgende efter sine jakker, men finder kun en seddel.
   "Hej Mikkel. Jeg er der sikkert ikke, når du er der, men altså... dine jakker er ude for at blive repareret, fordi du havde lavet huller i dem  sig det næste gang så kan jeg nok reparere dem inden det bliver for slemt. Men altså vil jeg i hvert fald, sige at hvis du gerne vil have mad, så er der stillet noget frem til dig i køkkenet, det er din livret . Hvis der er noget ring så til mig jeg har min mobil med, og hvis du endelig vil ud så vær sød at låse, og tag din tykke trøje på. Kh. Ursula".

Hjertet sidder oppe i Mikkels hals. Ham alene, i det store hus. Ursula tjenestepigen plejede altid at være der. Hende kunne han jo altid regne med var der. Sveden begynder at pible ned af hans pande og af resten af hans krop. Det glider langsomt ned af hans nakke, pande, ryg og overkrop. Hårene begynder at rejse sig på hans nakke og på hans hoved.
   Han tager sin trøje ned fra skabet, mærker den lette, ru overflade. Efter at han er blevet bange er hans følesans forstærket, så han kan mærke hvert enkelte hår, og kan lugte og føle i næseborene af den svage lugt af dyr.

Han åbner døren med den ene hånd imens den anden stryger ham over panden med sveden væk. Han kan mærke de små sveddråber flyve væk fra panden. Han åbner døren og tager nøglen med og låser efter sig.

Han er udenfor og mærker den store mængde af dalende snefnug. Der er det igen, det grønne lys meget svagt, men han ser det alligevel. Han går og går, han begynder at høre en svag lyd. Da han kommer nærmere bliver den højere, ja det er et åndedræt, og da han kigger ned ser han en lille skikkelse og ser en lille hue, en lille rød hue. Han samler den eller rettere det op. En lille rystende skikkelse samler han op og han bærer den med ind.

Han er måløs. Han er helt overumplet, han sidder og stirrer ind i et par ravgule øjne. Den lille skabning er faktisk en nisse, og han har fortalt rigtig meget. Det er ham med det grønne lys og han havde prøvet at skaffe hjælp og det har han fået. "Du har reddet mit liv. Hvis der er noget jeg kan gøre til gengæld skal du bare sige til". "Det eneste, jeg ønsker mig er et dyr, men jeg ved ikke om jeg får det". Nissen lover ham det og forsvinder med et puff.

Det er Juleaften. Dagen er gået hurtigt og det var blevet aften. Dagen er gået med småkagebagning og andre juleforberedelser, og så er dagen bare gået. Moren og faren er kommet hjem og de sidder rundt om juletræet, hvor de lige har danset rundt om det og sunget. Nu er det tid til gaver. Mikkel får en gave der rystede en smule. Underligt der var huller i. Han åbner den og finder en lille hundehvalp som var gyldenbrun og med brune øjne. Smilet vokser og vokser på hans læber. Han kigger ud af vinduet. Var det bare indbildning eller så han nissen udenfor? Han smiler for sig selv, imens den lille hund slikkede ham i ansigtet. Han har tænkt sig at kalde den Balder ligesom den der gud fra den nordiske mytologi. Han kigger på den og sagde "Balder", den ser ud til at den godt kan lide navnet. Den slikker ham igen med lidt mere styrke " så blev det alligevel en god jul i år" tænker han for sig selv. Smilende.
   Slut