Der gik en gammel kone gennem gaderne på Amager, på vej til Sundby Hospital. Krumbøjet, nedslidt og udmattet gik hun langsomt mod hospitalet hvor hendes mand lå og kæmpede for ikke at dø.
Hans lunger er ødelagt af støv(gammelmandsastma) men det var kols, før kols blev rigtigt annerkendt, det var i 1993. Hele livet havde han arbejdet i støvfyldte miljøer, hans lunger havde ikke kunnet tåle det og nu lå han og gispede efter luft, som en fisk på land.
Det var en varm sommerdag luften var tør som i en ørken, i tre uger havde solen bagt ned over byen, temperaturene var højere end normalt og gaderne var som en bageovn, byens murstensvægge havde suget solens energi til sig og afgav den igen som et tillæg til strålerne der har bagt i mange timer. Det er i den varmeste tid på dagen solen står højt og sender sin ørkenhede varme ned mellem de ophedede husmure. Den gamle kone ænser knapt varmen, hun går sin ensomme gang mod sygesengen på hospitalet og ved ikke at hun bliver enke før ugen er omme, at hendes mand taber kampen og dør 6.juni 1993, hun går bare, udmattet af et langt livs slid og nedbrudt af pillemisbrug og alkoholens skjulte og kronglede gyder.
Gennem et langt arbejdsliv gjorde hun sit bedste under alle forhold, var aldrig så påvirket at hun ikke kunne passe arbejde, hus, mand og børn. Men i halvtreds år lo og smilte hun meget lidt. Den unge glade konfirmand fra år1936 "døde" i 1953 da lægen første gang udskrev beroligende piller og startede en livslang nedbrydelse og ødelæggelse af et menneskes liv.
Der går en gammel kone.
Da jeg var 9 år i 1953 blev jeg en sommerdag sendt til lægen efter en recept. Fra lægen skulle jeg på apoteket for at hente pillerne til mor. Jeg forstod ikke hvad det var, og der gik mange år før jeg opdagede og ville/ kunne indse at hun havde et pillemisbrug.
En mand kæmper med livet om livet i en hospitalsseng, han gisper efter ilt som en fisk på land - det er ondt at se, hans sidste dage og timer er en lang kamp for det næste åndedrag. Ingen kan hjælpe, ingen kan forandre noget, han kæmper alene mod det uafvendelige. Angsten for det ukendte får ham til at blive ved, han tør ikke give slip og få fred.
Der ligger en mand i en seng.
Der gik en gammel kone i gaderne.