Mit vindue står åbent om natten.
På klem når det fryser.
Små kolde pust om min kind;
og jeg ved,
at verden er derude.
Vågner ved lyden af styrtregn,
ved fortættet duft af våd verden i støvregn,
ved fravær af lyd i stille sne.
Ved trækkende, trompeterende traner
i buldermørke
ved gæs og svaner,
som kommer med lyset.
Hører dem flyve forbi deroppe,
kaldende.
Så stærke vingeslag.
De er i deres eget, på deres egen vej, i deres eget plan.
Alt er i orden.
Tranerne er
gæssene er
og
Jeg
Er