Jeg føler mig svimmel. Svimmel af lykkerus, helt nede fra maven. Jeg har mest lyst til, at skrige af begejstring, tager mig sammen, sender i stedet et smil ud i værelset. Mine fødder snurrer, prikker og varmen fra mine hænder løber hele vejen, gennem kroppen. Jeg føler mig smuk, mættet, fuldendt og uovervindeligt. Jeg lader mine øjne, vænne sig til mørket og spejder rundt for, at stille skarp på mit scenarie. Lægger svagt mærke til en konstant summende lyd, kan ikke placere den. Ligemeget, nyd øjeblikket. Se engang, hvad jeg har til mig. Ren selvforkælelse.
   Der på sengen ligger han, nøgen, som mig. Jeg tænder lyset. Det skærer kort i øjnene, og fokus. Hold nu kæft, han er smuk, som bare fanden, nej, ikke bare smuk. Perfekt, på alle måder. Og nu er han min, for altid. Hans hjerte tilhører mig. Det er ligeså sikkert, som Amen i kirken. Jeg har selv skåret det ud, af hans stadig varme, døde, blodige krop. Jeg holder det i min venstre hånd. Det er præcis perfekt, som ham. Jeg har altid vist, han havde, et smukt indre, som ydre. Skulle jeg også tage de smukke blå øjne med mig, sikre de aldrig kigger på en anden. Jeg mærker en boblende latter på vej. Som om, han nogensinde gad, kigge på en anden. Det blik han sendte mig, da jeg savede halsen op på ham med brødkniven, efterlader ingen tvivl. Han vil aldrig se på andre, end mig. Blodet på mine hænder og krop er stadig varmt. Jeg går hen mod ham, smilende. Han ligner sku en omgang bankekød fra Bilka's køledisk. Kun 29.95 kr pr. halve kg. Hvilket minder mig om, jeg skal have købt ind til aftensmaden. Vi skal have tøseaften. Hvad fanden er det, igen, for en lyd? Alarm, vågn op. Du kommer for sent. Åh nej, for pokker. Det er bare løgn. Har jeg endnu engang, ikke hørt det skide vækkeur. Op, skyl, maling, tøj, løb. Kaffen må vente til kontoret. Og tillykke Liza, du har hermed scoret dig endnu en lortedag, og det er ikke kun det ene ben, der er kommet forkert ud af sengen. Det er sku hele kroppen.