Selvfølgelig ankommer jeg, lidt for bombastisk, på kontoret. Spejder hen mod min pind. Forhindringer? Ja for pokker! Janne på venstre sidde, 5 meter fremme. En smilende Tommy, der prøver, at få øjenkontakt, ligefremme. Ok, tænk.

Umulig,
   uduelig,
   ubrugelig.
   Lille spej på væggen der,
   skrid,
   du vil ikke se det her!

Jeg puster mig op, bliver 5 meter høj. Tramper hen over Tommy og hans forbandede perfekte frisure. Kan mærke, hvordan hans knogler knaser under mine fødder. Styrer direkte mod Janne, flår hovedet af hende, ser hendes hovedløse krop falde mod gulvet, som en slasket vaskeklud. Tygger hendes hovede, godt og grundigt, som var det et skide Hubba Bubba gum.
   Uhm, tyggegummi. Jeg har vist en pakke i tasken. "Godmorgen smukke Liza." Ja godmorgen Tommy, dit klamme apparat. Smil, det bedste du har lært. "Godmorgen skønne Tommy." Og lad mig så, for helvede, komme forbi. Men nej. "Du, Liza." Jeg kan sgu godt høre, du venter på en respons. Du får ikke nogen. Klaphat. Jeg nøjes med at kigge på ham. Det må være nok. "Jeg tænkte, om vi ikke skulle drikke en øl eller noget, her efter fyraften. Det er jo fredag, nogle af de andre kommer også med." Mærker lige den knasende fornemmelse af knuste knogler under foden, roder ligegyldigt efter mit tyggegummi i tasken. "Jo, hvorfor ikke Tommy." Som om, jeg gider, men jeg skal for fanden være social, med mine kollegaer. "Alletiders, så kan vi måske også..." Og, Cut. "Tommy, vi ses ikk." Og smil, blink, skrid videre. Næste punkt på dagsordenen, Janne. Det vigtigste træk. Undgå øjenkontakt. "Godmorgen Janne, kaffe. Så et du en skat." Og i sikkerhed. Smækker døren lidt for hårdt, bag mig. Nu mangler jeg bare den skide kaffe.