Baza stoppede på trappens øverste trin, da han hørte diskuterende stemmer. "En uge til, Gustav," hørte han sin Faster Rahkel sige. "Det er alt, hvad jeg beder om." Smedelærlingen vovede at kigge og så en høj, spinkel mand med et skægløst ansigt, velredt hår og dråbefarvede øjne. Han sukkede og gav sig så. "Du får to uger. Jeg kan ikke blive ved med at lade dig slippe. Hvis du ikke har betalt din skat om to uger, så tager vi din mands slagterbutik!" Han fandt en fjerpind frem og skrev noget ned i en sort bog. Før Efraim satte sig på tronen havde hans familie ikke haft nogle problemer med at betale skat, men da Eduard's bror blev konge hævede han skattene til en urimelig mængde. Skatteindrageren vendte sig om og forsvandt ud af huset. "Baza?" Sagde hun, der havde set ham. "Har du stået der hele tiden?" Baza nikkede og gik ned til hende. "Har du problemer med at betale skat?" Hun sukkede og svarede på spørgsmålet. "Ja desværre. Loppemarkedet har ikke givet så mange penge de sidste par dage." Hendes nevø betragtede hende nøje og fornemmede at der var noget hun ikke fortalt ham. Hvad prøver hun at skjule? Tænke nevøen og så mistænktsom på hans tante. "Jeg troede i havde sparet penge op?" Spurgte han hende. Hun undlod at svare ham. "Du brugte dem til at betale Rikaror, ikke?" Han holdte øje med hende og indså at han havde ret i sin mistanke. "Det skal du ikke bekymre dig om," affejede fasteren ham og skiftede emne. Rahkel overrakte ham nogle knive, som var rullet ind i et skind. "De her knive trænger til at blive slebet. Vil du gøre det for mig?" Baza sagde ja, tog slagterknivene og gik ud af huset.

Rikaror hamrede på en rustningoverdel, som han havde placeret på armbolten. Han skævede til sin lærling og hilste på ham. "Godmorgen knægt," sagde smeden og arbejdede videre. "Sovet godt?" Lærlingen nikkede og gik hen til drejestenen, hvor han begyndte at slibe slagterknivene. Resten af tiden i smedjen fordybede han sig i arbejdet, hjalp sin mester og anvendte blæsebælgen når det var påkrævet. Han kunne ikke lade være med at tænke på den mor, som han aldrig havde kendt. Var hun i live? Hvordan så hun ud? Ledte hun mon efter ham? Men der var ingen svar til hans spørgsmål. Han havde også dårlig samvittighed over at hans faster havde betalt for hans uddannelse, for to måneder siden. Solen strejfede den blå himmel, da han forlod smedjen.

I lang tid vandrede Baza rundt i landsbyen. Til sidst endte han foran det gamle museum, som stadig var åbent. Han betalte for entre og trådte ind i bygningen, der havde mange år på bagen. Smedelærlingen gik ind i et stort, rektangelt rum, som var fyldt op med udstillingsmontreer, der fremviste ældgamle våben, rustninger og smykker. På væggen hang der udsøgte malerier malet af berømte kunstnere og et enkelt stort kort over De Spredte Ø'er - en nordlig øgruppe i den verdensdel kendt som Nordre. Han undersøgte det nøje og fandt Langøen mellem Gedeøen, Ravøen og Isøen. I en anden glasmontre var der en spids hugtand næsten lige så lang som hans arm. I midten af lokalet var der opstillet et kolosalt skelet af et afdødt dyr, der mindst var fire meter langt og næsten lige så højt som et menneske. Baza kastede et blik på skiltet og læste dets runer: Langulven, vores nationaldyr, var et stort rovdyr, som levede for hundredevis af år siden. Mange mener at den ligesom Sneulven, Spidsulven og Lavulven er en nær slægtning af Den Grå Ulv, mens andre blot mener at den simpelthen bare er en mutation. Den forsvandt fra Langøen i år 1500 og mange mener at arten er blevet udryddet. Andre mener at den stadig lever et eller andet sted ud i vildmarken. Han hævede øjenbrynene ved oplysningen og forstillede sig det mægtige bæst. Den måtte havde været et imponerende syn.

Tiden var løbet fra Baza og solen havde ladet mørket komme frem, da den gik ned i horisonten. Han stod og betragtede en udstoppet bjørn, der havde været meget stor, da den levede. Han så sig omkring og opdagede først nu at de fleste besøgende var gået hjem. Han hørte noget glas blive smadret og undersøgte kilden til støjen. En mand - eller var det en kvinde - stod og smed smykker ned i en sæk. Han eller hende var klædt i mørkt tøj, læderhandsker og rejsestøvler, samt bar en sort maske, der skjulte hele ansigtet undtagen et par grågrønne øjne. Museumets vagter lå bevidsløse på gulvet, der var blevet slået ud af tyvens koben. Den maskerede tyv løb ud i natten forfulgt af Baza, der råbte efter ham. Hans ben satte af fra jorden i et spring, mens hans arme lukkede sig om tyvens ben, så han eller hende væltede omkuld. De tumlede rundt på jorden og kom kun med besvær op på benene. Slagene kom så hurtigt at smedelærlingen knap nåede at reagere. Luften blev slået ud af ham, da en knytnæve blev hamret ind i maven efterfulgt af adskillige kæberaslere og til sidst et solidt spark i brystet, så han mistede balancen og vaklede et par skridt tilbage. Alle hans slag blev pareret og undgået uden besvær, før tyven greb fat i smedelærlingens arm og slyngede ham over sine skuldre. Han landede hårdt på jorden, mens tyven flygtede leende i mørket.