Jeg har altid været fascineret af flyvemaskiner og piloter, og som barn drømte jeg nogle gange selv om at blive pilot, når jeg så et fly passere himmelen.
   For mig er et fly ikke bare et fly. Det er som en bedste ven nr. to.
   Dvs. jeg føler en vis tiltrækning når jeg står tæt ved flyet, hvilket giver mig en uhyggelig tendens til at knække fingre, andre gange kunne jeg komme i en sådan underlig tilstand, hvor jeg bare måtte se et fly.
   Jeg kommer fra et hjem, hvor der altid blev lagt vægt på at være "god nok".
   I skolen fandt jeg ud af at jeg var god til sprog, men desværre ikke så god til at regne, hvilket gjorde mig trist især da jeg gik i fjerde klasse.
   Årsagen til at jeg var trist var fordi jeg følte mig dum i forhold til de andre, men den følelse forsvandt dog hurtigt, eftersom jeg fik engelsk- Det kunne jeg godt lide.
   Der kunne jeg føre mig lidt frem.
   På et tidspunkt fik jeg konstateret epilepsi det var et stort knæk.
   Nu var pilotdrømmen faldet til jorden.
   Når helbredet ikke er i orden, kan man ikke blive pilot, og når man ikke kan blive pilot, kan man ikke komme tæt på flyene, og kunne jeg ikke komme tæt på flyene, ville jeg ikke få denne vidunderlige følelse at mærke.
   Men den indre flytosse levede videre.
   For at holde gejsten oppe, begyndte jeg at skrive digte, og da jeg ligefrem havde fået ros for nogle af dem, så skulle jeg simpelthen have mere udfordring, men der var ingen af mine venner, der interesserede sig for fly så jeg måtte finde en anden løsning.
   Til sidst kom jeg i tanker om Randers Flyveklub.-Den kunne jeg jo melde mig ind i.
   Som sagt, sådan gjort.
   Tiden gik og jeg kom derud hver måned, og var på ture.
   Ude i flyveklubben var der mange forskellige folk. Der var især tre, der fik min opmærksomhed.
   Den ene, fordi han var instruktør-Den højeste rang man kan nå inden for flyvning.
   Den anden fordi han indimellem viste interesse for mine flyinspirerede digte, plus at han også gav en håndsrækning med til teorien.
   Den tredje sørgede for transport når jeg skulle på tur med flyveklubben.
   Den slags service og forbindelser var rigtig gode at have, især når man vidste hvad div. priser på taxakørsel var. og hvad angår teorien så var det rart at have en ekstra "livline" at trække på.