Strikke klubben


5 år siden 2 kommentarer Kortprosa venskab døden erkendelse

1På Enhjørningen - Opbrud kap 4 forsættelse...
Marianne og Martin: · Martin var vendt hjem efter hans tur, han sad... [...]
Romaner · frihed, tabt lykke, drama
4 år siden
3På Enhjørningen - Kap. 3 til tro håb og kær...
Gammel kærlighed ruster ikke... · Martin tog bilen, han fyrede højt... [...]
Romaner · fest, venskab, erkendelse
5 år siden
3Martin - Kap. 2 til Tro håb og kærlighed
Marianne er kommet meget sent hjem fra Mødet... · "Hvorfor kommer d... [...]
Romaner · afmagt, erkendelse, tiden
5 år siden
1Tro Håb og Kærlighed - Kapitel 1
Mødet: · Marianne fortrød og vendte sig om imod ham, de stod der he... [...]
Romaner · identitet, frustration, følelser
5 år siden
1Saylina og Sigfred
Kap. 2 · Jamen hvor kommer du fra? Spurgte han undrende... · Hun havd... [...]
Noveller for børn/unge · venskab, den første kærlighed, mørke
5 år siden
3Saylina
Kap. 1 · I udkanten af en skov lå der et lille hus, der boede en pi... [...]
Noveller for børn/unge · natur, smil, mystik
5 år siden
2Strikke klubben
Det var lørdag, Johanne skulle til møde hos strikkeklubben Rokken... [...]
Kortprosa · venskab, døden, erkendelse
5 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Mimi Kirstine Jensen (f. 1980)
Det var lørdag, Johanne skulle til møde hos strikkeklubben Rokken, som hun havde fundet på nettet. Det var hendes første møde, hun glædede sig meget.

Hun havde snakket med folk fra klubben i flere måneder over nettet. Så hun følte næsten at hun kendte dem. De havde udvekslede gode råd, opskrifter, livshistorier, og deres dagligdag.

Hun kørte afsted i sin lille Fiat Uno, hun havde pakket strikketøjet, hjemmebagt kanelkage, og en gang hønsesalat til deres frokost. Turen gik godt, afsted på motorvejen imod Århus, og hun fandt vejen, og kom lige til tiden.

Hun blev mødt af en dame i 50erne, som hun genkendte som Uld-Mette, hun hed i virkeligheden Mette Hansen, men elsker uld, og så blev navnet uld-Mette skabt. "Kom ind, jeg sidder lige og strikker bagstrik"

Johanne som var ny ud i kunsten at strikke, ville da gerne høre var det var for en slags strik. Så skreg Mette af grin, "jeg trævler op fordi jeg har strikket forkert"

Johanne grinte med, så var isen brudt, de snakkede som to gamle veninder. Lidt efter lidt dukkede der flere damer op, de hilste hjerteligt på hinanden.

For nogen var det første møde.

Men det føltes hurtigt, som om de alle kendte hinanden. Om det var den fælles passion for håndarbejde, eller bare folk der lige faldt i hak.

Men snakken gik lystigt, der blev spist, drukket kaffe, grinet og strikket. Der var en lille dame, der hed Dorit, hun fortalte på godt jysk. At hun havde berettet for sine 2 store børnebørn, at hun skulle til møde med en flok rokker i dag. De havde straks været helt oppe på mærkerne, " jamen mormor er det nu klogt? Du ved da ikke hvad de kan finde på"
   Havde den ene sagt og set bekymret ud
   . Så brød de sammen af grin, da det gik op for dem, at det var hendes strikkeklub, som hed rokken.
   Der blev fortalt flere sjove historier, og stemningen var høj, " så nu er det tid til kage" sagde Mette. Alle langede til kagen, og roste den til skyerne.

Pludselig udbrød Linda, der er noget jeg må fortælle jer, måske vil i aldrig se mig igen, efter denne dag.
   "ja ja " sagde Dorit " hvor slemt kan det være?"
   "Jeg har jo arbejdet som hjemmehjælper en del år ved i nok, der var mange syge og gamle sjæle." "Jeg har dræbt 10 mennesker igennem den tid, jeg er seriemorder.

"Men de var jo syge og trætte af livet, så jeg ser mig selv som dødens engel, der gav dem fred"

Der var helt stille i rummet, det var som om en engel gik igennem stuen. Så brød Mette stilheden " som søster i rokken kan jeg godt holde på en hemmelighed, er alle med?

Alle rakte de hånden op, undtagen Johanne...

" jamen du har jo begået mord, det kan man da ikke"

Mette så meget utilfreds ud, hun var ikke vant til at der var nogen der sagde hende imod.

Hun havde kendt Linda igennem mange år, hun var jo en god dame, seriemorder eller ej. Johanne tænkte " du er godt klar ovre at du sidder sammen med en ti dobbelt seriemorder. Nu er nok ikke det bedste tidspunkt at ytre din mening.

Dorit sagde " jamen vi må da kunne finde en løsning på alt det her rod?" Der var igen helt stille.

Denne gang rakte de alle hånden op, og således gik det at en seriemorder, findes den dag, i dag.

I en strikkeklub derude, i det jyske land.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 18/06-2016 07:12 af Mimi Kirstine Jensen (MIMIK) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 583 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.