Dit liv og vort forhold kan beskrives gennem vore juleaftener sammen.
Der har været 20 juleaftener til nu - 20 glædelige, sørgelige,
følelsesladede, kærlige juleaftener.
Ikke en af dem har været perfekt som i filmene.
Der var Julen i 1995, hvor jeg konstant gik rundt på Østerbro i København
i spændt forventning, fordi du skulle komme tre dage senere.
Jeg husker spændingen i maven og den konstante summen af glæde
og nervøsitet i hele kroppen.
Jeg husker sneen udenfor (Åhjo, der var hvid jul det år).
Jeg husker den frostklare luft og hvordan jeg uden at have mødt dig endnu
var helt sikker på, at du var mit livs kærlighed.
Jeg kan den dag i dag mærke den sikre vished om,
at mit liv om kun tre dage ville blive helt anderledes
end det hidtil havde været
Og der var Julen i 1998, hvor du var faldet i børnehaven kort forinden
og havde været indlagt på Rigshospitalet - fixeret med halskrave.
Og det var den jul, hvor jeg for alvor forstod begrebet Taknemmelighed,
da du kunne sidde - stadig med hovedet en smule skævt på din nakke -
og kunne vinde mandelgaven og snakke vrøvlevers
og give mig glædesglimt i øjet.
Og der var Julen i 2000, hvor vi netop var flyttet til Bagsværd,
hvor du var en del af vores nye ramme.
Hvor du hver eneste øjeblik kom med glasklare observationer
om Julen og maden og gaverne
og ikke mindst var et sikkert vidnesbyrd om Julens sande budskab,
nemlig den rene kærlighed.
Den rene kærlighed som kun et barn kan rumme og formidle.
Og der var Julen i 2004... Ja, der var Julen i 2004,
hvor jeg vidste alt det du ikke anede;
at det ville være den sidste jul i den ramme du kendte.
Jeg kan huske den dag lysende klart, fra du vækkede mig om morgenen d. 24.
til jeg puttede dig om aftenen og så på dig
til du hurtigt faldt i søvn med et lille smil om læberne.
Hele den dag prøvede jeg desperat at være i nuet,
fordi jeg ville huske dig netop sådan som du var.
Let og flyvende som en julefe, evigt smilende og ubekymret.
Og hele den dag lykkedes det ikke rigtigt,
fordi fremtiden blev ved med at hive mig
ud af min forestilling om nuet og familien og julen.
Og om aftenen begyndte det kort at sne for derefter at glide over i slud
som om også vejret først forsøgte at bekræfte illusionen
om den perfekte juleaften
for dernæst indvendigt at opløses i tårer.
Og godt en uge senere fortalte vi dig om skilsmissen
for derefter at se din verden bryde sammen.
Og der var Julen i 2005 - den første jul uden dig...
Og der var Julen i 2008, hvor du blev teenager og EMO
og for alvor begyndte at danne din egen identitet,
og var tvær og glad og barnligt begejstret og voksent konverserende.
Og der var julen i 2014, hvor du var 18 år, og var startet på Uni -
hvor du var flyttet hjemmefra og glad og helt klar til at møde verden
og hvor mørke timer, lyse tanker,
lyse timer og mørke tanker blev vendt og drejet.
Og der er julen her i 2016, hvor jeg ser at du pludselig er blevet
en voksen, selvstændig og stærk kvinde.
Og når man tænker tilbage på din opvækst
på alle de juleaftener, der ikke var perfekte, så kunne det måske undre.
Men det er netop sådan det er.
Det er ikke vore juleaftener eller ferier eller helligdage,
der former os til de mennesker vi er - det er hverdagen.
Så fuck den perfekte jul, fuck forventningerne.
Vi skal gøre os umage i hverdagen,
og så tillade os selv at være grimme, forkerte og uperfekte i helligdagene.
Det er fedt, hvis du er lykkelig i julen - men er du det ikke, så bare vær dig.
Vi elsker dig alligevel !
Det er det sande julebudskab.
Glædelig jul!