Et lille strejf af skønhed på den stjerneklare nattehimmel, der med sin lille lysende hale nærmest bryder mørket som en flod imellem de tinderne stjerner og sammen sender deres smukke lys ned til vores øjne, der med den største glæde fylder hjertekamrene helt ind til sjælen med den dejligste varme.

Et split sekund er alt hvad de faldende stjerneskud viser sig, et lys som brænder ud lige så hurtig som det tændes, borte for altid og kun med mindet tilbage der giver os følelsen af længsel med håb om en ny chance for at se og mærke det smukke i vore hjerter igen.

Tilværelsen er fyldt med de små stjerneskud der kommer til udtryk i de muligheder der opstår og derved de beslutninger vi skal tage livet igennem.

Nogen gange opstår chancerne lynhurtigt og kræver en hurtig beslutning, hvilket ikke altid bliver taget i tide og så forsvinde de, lige som det lysende øjeblik på vores nattehimmel, hvorefter vi igen håber på en ny chance vil opstå, samtidig med at troen på at modet til at hoppe på muligheden endnu ikke vil svigte, så vi igen skal begynde og søge.

Muligheder og chancer kommer og går, nogle kommer igen andre kun en enkelt gang, hvorefter de forsvinder for altid, livets beslutninger er ikke altid nemme, men en gang imellem bliver man nød til at tage det split sekund og tage den chance der opstår, det er det der er giver det ekstra krydderi på livet.

Ja tanker får frit løb når man ligger vågen i natten og kigger ud på skumningen der skiller mellem lyset og mørket.

En skillelinie der snart bliver brudt af en solopgang, der endnu en gang viser at lyset sender nattens mørke på flugt, så en ny dag kan begynde.

Jeg ligger og tænker på at det er et stykke tid siden min lille solstråle har besøgt mig og længselen efter dens varm smil er begyndt og tage til, nu her hvor foråret tager tilløb til endelig at få vinteren til at slippe sit kolde tæppe, så lyset igen vil tage over og give startskudet til naturen igen vil komme til live med grønne træer og enge, hvor blomsterne giver deres skønhed og dufte fra sig, med en lifelighed der smitter af på både mennesker og dyr, hvis hjerter begynder og banke lidt ekstra som det jo hvert år altid gør, når foråret melder sin ankomst.

Pludselig kan jeg høre de velkendte små skridt i det fjerne, det må være min lille solstråle der med hastige skridt er på vej til et morgen visit.

Jeg lukker mine øje og rævesover lidt, mens lyden af de små skridt bliver kraftigere og med et lille bump, fornemmer jeg at den lille morgen ven er hoppet ind af vinduet, hvorefter den springer op på min dyne og løber op og ruter i min kinder.

"Godmorgen syvsover" råber den og fortsætter med sin lette legenden stemme: "Så er det på tide du kommer ud af fjerene, du kan ikke ligge her og dovne den af"

Jeg åbner forsigtigt mine øjnene og svar lidt halvsøvnig : "Godmorgen solstråle, sikke meget energi du har, jeg syntes du er lidt voldsom"

Solstrålen kiggede et kort sekund på mig og så begynde den og grine mens den trillede rund på min dyne. "Det er nok fordi det er ved og være forår, så skal der ekstra energi på, hvis vi skal give vinteren bøllebank, så den helt vil forsvinde" svarede det lille energibundt tilbage.

Jeg blev nu lysvågen og måtte lige spørge: "Hvorfor er det så langtid siden du har besøgt mig ?"
Solstrålen begynde igen og le og med sin varme stemme, lod den igen ordrerne i en lind strøm flyde ud mellem dens læber:"Åhr din tosse, jeg har tit været forbi, men som altid om vinteren ligger du bare og snork bobler og har været total umulig og få liv i"

Der kom lige en pause i ordstrømmen og så fortsatte den: " Men nu går den ikke længere med at sove, lyset er tilbage, så der er ingen undskyldning for ikke at stå op og sprede smil til den verden der omgiver dig"

Jeg kunne ikke lade være med at smile til min lille ivrige besøgsven og svarede:" Okey så letter jeg rumpen" og fortsatte: "har du tid til og snakke lidt idag, det er jo længe side vi har talt sammen"

Solstrålen sende et varm smil og svarede:" Nej ikke idag, jeg har travlt sammen med de andre solstråler skal vi lige give vinteren den sidste olie, så foråret for alvor kan komme til"

Så løb den op og gav mit hjerte en stor krammer og løb afsted ud af vinduet, mens din råbte:" Husk nu og sprede smil til dem du møder på din vej idag, vi ses"

husk:" Smilet er den smukkeste ansigtsløftning og så koste den intet"