Kærlighed gør blind, kærlighed gør ondt, kærlighed gør dum og holder kun for en stund. Den giver og tager det ved jeg godt, kærligheden til dig ville aldrig stop.
Hvis kærlighed jeg en dag ikke længere rummer, giver du så et ekstra nummer? Hvis mit hjerte en dag smuldrer, spiser du så mine krummer?
I usikker forundrende over hvad kærlighed er? skriver jeg dette her! uvishedens blindestok er ved min side, alt om kærligheden er ingens at vide.
min første ægte kærlighed, nu et minde blot, stadigt i mine tanker nonstop. Der var tider jeg foruden dig aldrig havde, for dem er jeg glade. vi skabte stunder helt forunderlige du var vidunderlig. Vi hengav os i hinandens øjnes flygtige natur, flugten der bar delte livserfaringer samstemt med vore følelsesbur. Der tætnedes et bånd på sengekanten i symbiotisk ånd, der var splid helt ude af kontrol, der var dans i rusens vold, der var tårer vi aldrig skulle have båret på vor kinder, i flere dage bag lukkede døre og persienner. Det føltes specielt at tage patent på dig, ned ad livets vej, følte mig noget særligt ganske for sig. i misbrugets lænker lå vi begge, men nu når man tænker, var der så forskel på os? fyldte det mere for dig, kærligheden på trods. I sølet er du stadigt den dag i dag, håber du evner at huske tilbage. Udefra er det tydeligt at du ikke er lykkelig, du skjuler dig fra verden ved at være flygtig. Ved at beskylde mig for alt, var der så meget jeg aldrig fik fortalt, sandheden er den at jeg elskede dig med alt, du fokuserede på det der var galt.