Vi spiser jordbær med fløde og knepper henover spisebordet i lys bøg. Om morgenen cykler vi på stranden og knepper i saltvandet. Knepper som var det den sidste gang. Måske fordi vi begge ved, at forelskelsen forsvinder sammen med de lyser sommeraftener. Og alle de Blå Kings, som jeg kun ryger fordi han gør. Jeg iagttager ham. Fordi jeg ved at intet varer evigt. Og vi drikker hvidvin og diskuterer kunst, som skulle vi kneppe skagensmalerne. Vi går i kiosken hver dag. Køber teboller og hugger aviser. Jeg overtaler ham til at læse Politiken højt for mig. Dag efter dag. Det er den sommer hvor mine skuldre bliver skoldede. Og den sommer hvor han fortæller, at han i virkeligheden er kærester med Cecilie. Der er på udveksling i Berlin. Og jeg siger ikke noget. Kysser ham i takt med solen og spreder mine ben. Så han kan se min trusseløse klitoris. I sommerhuset står tiden stille. Her eksisterer kun ham og jeg. Efter tre uger pakker vi hans røde Skoda. Kører tværs over Danmark og lytter til den samme cd med Abba. Fordi radioen ikke virker. Og ingen alligevel vil sige, alt det der ikke bliver sagt. Tre en halv time senere sætter han mig af på lorteøen. Og jeg tager mig selv i at ønske ham held og lykke fremadrettet. Som om forelskelse var en dødssynd.