En dag i august blev abeungen Agabe født, ingen ved helt præcis hvornår, for aber er ikke gode til det med tid. Det vil sige, der er 3 tider de er gode til: spisetid, legetid og sovetid. Agabe, der var sine forældres øjesten, var ivrig efter at blive god til de 3 tider, men på trods af sin ivrighed havde Agabes forældre svært ved at lære ham hvornår det var tid til hvad. så hver gang Agabe ville lege, ville forældrene at han skulle spise eller sove og når Agabe ville sove ville de, at han skulle være vågen. Det havde de alle sammen en del bøvl ud af, men efterhånden lærte både far og mor hvornår de 3 tider så var.
   I abejunglen sker der altid noget, så det er et rigtig godt sted at være en abeunge, Agabe var da også godt tilfreds med sine forældres valg af hjem. Han kunne svinge sig rundt i træerne, grave termitter frem fra under barken, snuse til blomster, kigge på farvede biller, følge de forvirrede sommerfugle (der aldrig var sikre på hvilken blomst de foretrak), lytte til de mange fugles sange, bygge trætopsslotte, ligge på mospuder og skære grimasser, sidde på en gren helt oppe i trætoppene, der hvor de rører himlen, og plukke de dejligste skybolcher. Han kunne hoppe, rulle, springe og tumle alt hvad en abeunge kan.
   Han kunne snige sig tæt på de andre abeunger og hive dem i halen, men aldrig hårdt, for Agabe var ganske vist en drilleabe - men ingen bølleabe!
   Han kunne også lide at kravle ind i favnen hos sin mor eller far og høre dem fortælle om gamle dage, helt tilbage til dengang Agabes far og mor var abeunger. De kunne mange spændende historier om at svinge i lianer og om at plukke kæmpestore skybolcher. Skybolcher der var så store, at de slet ikke kunne være i munden på en gang og derfor fandt de på at tage orkidéstængler at sætte skybolcherne på og opfandt på den måde slikkepinden. De fortalte også om alt det solvand de havde drukket. Solvand er det helt specielle vand, der ligger på træernes blade efter duggen er faldet og efter at have modnet under stjernerne, bliver det kysset af solens morgenstråler. Det smager dejligt af forventning, søde frugter, glæde og sol og det kildrer dejligt i maven. Agabe fik fortalt, at solvand giver lidt af den samme følelse indeni, som når far svingede Agabe rundt og rundt og han grinede så meget at han fik hikke. Agabe tænkte det dog måtte være det dejligste i hele verden sådan noget solvand, men mor og far syntes ikke det var noget for Agabe - det er nemlig ikke godt for tænderne og de var gode forældre, der passede på at Agabe var så sund og rask en abeunge som nogen abeunge kunne være.
   Men bortset fra den trælse mangel på solvand, var Agabe rigtig godt tilfreds med livet i abejunglen og ligeså glad for sine forældre, som de var for ham og det er abevældig meget! Hvad Agabe ellers foretager sig nu om dage? Udover at han sikkert plukker skybolcher og drikker solvand, men selvfølgelig husker at børste tænder og svinge ekstra meget rundt i træerne, så har han sikkert travlt med det samme som de fleste andre har, om det så er aber eller menneske - så hvad har du lavet i dag?