Og Gud og Jesus og Helligånden så fra deres Himmel at alt ikke stod godt til på jorden.
Det var fundamentet hos den enkelte der var noget galt med. De så at mange hørte budskabet om at Jesus ved vin død på korset havde taget mennerskenes skyld på sig, men det gik ikke rigtig til hjertet, til det inderste af sjælen.
Så holdt de et familimøde, ja de holdt mange for noget måtte der gøres. Gud sagde:
"Min søn du må tage til jorden igen og helbrede alle de mennesker, som lider af sygdommen til Døden. Menneskene har nu udviklet så fine operationsteknikker at du må tage en lægeeksamen og bruge den moderne kirurgiske teknik for alle de der lider af skyld, selvanklager når de har overtrådt loven, selvdestruktion med skyldfølelse.
Se på mange af de psykisk syge. Vi kan se at depressioner ofter er vrede vendt mod folk selv. Manglen på tro på sig selv er udbredt hos mange og når det uhyggelige sker vender vreden sig til aggression mod andre."
Så tog Jesus ned på jorden igen, blev født i al ubemærkethed og da han var 20 begyndte han lægestudiet. Det var et langt og hårdt studie og han så at lidelsen var stor, og at midlerne var små. Det forhindrede dog ikke Jesus i at fortsætte sit værk. Han havde erfaret at ting tager tid og at det sikkert ville tage mange år inden hans forskning ville udmønte sig i konkrete resultater for mange af de som havde øjne men ikke så og de som havde ører men ikke hørte.
Jesus var forbavset over alt det man allerede kunne for at hjælpe mennesker som var syge, men grundproblemet var ikke løst.
Da han havde været på turnus på mange sygehuse verden over havde han efterhånden fået etablæeret sit navn som en dygtig forsker indenfor folkemedicin og alle andre områder indenfor det lægevideskabelige univers. Også psykolog var han blevet og i sin sparsomme fritid havde han taget en doktorgrad i teologi. Grundlaget skulle være på plads.
Han sammenholdt sin viden og snart kunne den første patient blive behandlet. Diagnosen lød:
"Denne mand er i splid med sig selv."
Først gennemfik han en kortvarig psykoterapi hos Jesus for at erkende problemet. Jesus holdt sig fra ordet skyld, for det var efterhånden meget belastet. Og han holdt det for sig selv at han var Guds søn. For to tusind år siden havde han gødet jorden og de mange som var frelst behøvede ikke at vide at han var kommet igen. Og der var så megen religiøs vanvid at han ikke ville røbe at at det var sjælen der var syg hos de mange fortvivlede og at det var en religiøs oplevelse de havde brug for.
Den første patient der nu havde erkendt at det han led af var dyb utilfredshed med ham selv, kom på hospitalet hvor Jesus var overkirurg.
Apparaterne var på plads. Ledningerne var på plads og hjerterytmen sås på skærmen. Den fejlede ikke noget. Fysisk var der ikke noget galt. Men hjernebølgerne var helt i ulave. Inden bedøvelsen sagde Jesus:
"Når du vågner op er alt på sin plads. Nu får du en insprøjtning, det føles lidt koldt i hånden, men straks efter sover du."
Efter en kort stund begyndte Jesus indgrebet. Han skar et langt snit og åbnede ind til selve sjælen af manden. Det så farligt ud. Inde midt i sjælen var der en skikkelse med to horn. Blodrød og vild af raseri. Det er mig der har magten over denne mand, hold dig fra mig. Men Jesus viklede mandens inderste op som var det en mumie og tog ved hjælp af tre portører djævelen ved vingebenet og hornene og vristede ham ud af manden. Djævelen blev sendt til destruktion på forbrændingsanstalten og på den plads hvor djævelen havde holdt til lagde Jesus et krucifiks af guld så der ikke længere skulle komme tilbagefald i sygdommen. Endvidere lagde Jesus en oblat og gav manden blodtransfusion af sit eget blod så manden nu var helt rask. Jesus syede manden sammen og erklærede operationen for afsluttet.
For at der kunne være opsyn af manden efter narkosen fik han en overnatning på patienthospitalet og en ukendt kvinde kom med et guldkors til at hænge om mandens hals, så han kunne huske hvad der var sket.
"Jeg føler mig som et helt nyt menneske," sagde manden da syningerne var helet, og der var ingen ar. Det var nemlig en helt ny teknik Jesus havde bragt i anvendelse ved det kirurgiske indgreb.
Manden gav sygeplejersken hånden og sagde tak for den gode behandling. Jeg er helt fri nu og kan springe som hinden. Han erindrede lægen, som havde en helt særlig udstråling, og han sendte en tak til Gud for den store Kærlighed han havde udvist mod ham.
Der gik nogle år og manden levede længe i frihed for reglernes og selvhadets tyrani. Og det bedste af alt var at når han havde foretaget sig noget fortrød han det aldrig. Havde han gjort noget gorkert så sagde han til sig selv:
"Jeg gør det ikke igen, men jeg vil ikke anklage mig selv eller andre for hvad jeg har gjort."
Han valgte det, han havde valgt.