Mine egne øjne


7 måneder, 11 dage siden 13 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

4Genklang
Den russiske verden er stor, · og læner sig op af mit udkig hver en... [...]
Digte · følelser
8 dage siden
4Grænselandet
I går røg jeg ud af min tålegrænse. · I dag kan jeg ikke mere abstr... [...]
Digte · virkeligheden, magtesløshed, reflektion
24 dage siden
3Jeg ville spørge dig
Depressionen er som en levende sten · med et hjerte der pumper · og e... [...]
Digte · frygt, eksistentiel, søvnløshed
1 måned, 12 dage siden
5Forvandlingen
Sommetider får jeg ondt af manden, · når forfængeligheden falder ti... [...]
Digte · menneskeheden, tanker
1 måned, 25 dage siden
4Overlevelse
Endnu engang ved jeg, · at linerne bliver klippet over · i takt med d... [...]
Digte · realisme, depression
2 måneder, 4 dage siden
7Det der blev dræbt
Jeg håbede at kunne være drømme, · jeg ønskede at være en sjæl. · Min... [...]
Digte · fortid, vrede, sorg
2 måneder, 15 dage siden
2Håbet
Jeg finder de gamle blomster rundt omkring · fra mange år tilbage · o... [...]
Digte · lys, sensommer
2 måneder, 21 dage siden
6Amuletten
Når det onde vil vikle mig ind igen, · pudser jeg amuletten, · den in... [...]
Digte · sorg, livsglæde
3 måneder, 3 dage siden
11Farvel
Jeg fortæller dem aldrig om sorgen, · for de vil bare puste til den... [...]
Digte · eksistentiel, træthed
3 måneder, 16 dage siden

Puls: 64,5

Publiceret: 8
Afgivet: 46
Modtaget: 39
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.