Mine egne øjne


4 år siden 14 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

0Dig
Det snor sig · i spiraler som drømme · gråt og blåt · min næste vibrere... [...]
Digte · fortabt, røgdamp, forelsket
3 timer, 22 minutter siden
4Tre år fra min barndom
Fra jeg gik i 1. til 4. klasse boede vi på en lille landsbyskole ... [...]
Livshistorier · barndomsminder
8 dage siden
6Gårdspladsen
Det var sne vinter · trappen var kold at sidde på · lige flyttet ud p... [...]
Digte · tilbageblik
12 dage siden
7I himlens skel
At stille andre tilfreds, · at gætte hvad de ønsker og forventer, · a... [...]
Digte · tankespind
27 dage siden
4Til min lille hund
Du er ikke glemt. · Mon du forstod, bare lidt · af det der drev mig d... [...]
Digte · narret
1 måned, 9 dage siden
2Igen
Det flyder med knuste sten · fra muren der knækkede til sidst, · her ... [...]
Digte · overgivelse
1 måned, 24 dage siden
3Sommerfuglene
Når de tyste sværmede omkring mig · i det grønne solskin · og landede... [...]
Digte · glæde, hjertevarme
2 måneder, 6 dage siden
4Små skridt
Du lyste ind i alle mørke kroge i mit sind, · i glimtvis forsvandt ... [...]
Digte · skæbne
2 måneder, 9 dage siden
3Morgen
Når lyset falder ind, · stopper de to små fugle deres skarpe sange,... [...]
Digte · øjebliksbillede, sanser
2 måneder, 15 dage siden

Puls: 65,8

Publiceret: 10
Afgivet: 40
Modtaget: 39
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.