Mine egne øjne


1 år, 6 måneder siden 13 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

3Sensommer
Hun lægger blomsterløg i jorden omkring sig, · og sår blandede frø ... [...]
Digte · efterår, håbefuld
1 måned, 5 dage siden
5Bjørneøjet
Jeg har et øje nummer tre, · det er stort og brunt og meget venligt... [...]
Digte · vision
1 måned, 23 dage siden
7Øjeblikke
Når jeg er ensom, · møder jeg min dybeste stolthed, · hun er så klog ... [...]
Digte · overlevelse, passion
2 måneder, 5 dage siden
3Opgivelse
Jeg giver op under verden, · slipper forvirringens kaos · i medier og... [...]
Digte · opgivelse
2 måneder, 26 dage siden
5Honningbien
Jeg så en honningbi i går i min have, · den gule lille bi, · så kær o... [...]
Digte · sommer
3 måneder, 23 dage siden
3Sisken
Hun sidder som en sisken på en gren og gynger · i skellet under him... [...]
Digte · en verden i forandring, reflektion
4 måneder, 8 dage siden
8Angstens søster
Jeg ville ønske, · jeg kunne hænge angstens søster på en knage · i mi... [...]
Digte · angst, depression
5 måneder, 1 dag siden
5Broer
Hvor er det underligt med flirten på afstand, · den skaber luftige ... [...]
Digte · filosofi, følelser
5 måneder, 22 dage siden
5Mandens lovsang
Hans tro giver ham lov til alt, · hans lovsang er hans alter, · han l... [...]
Digte · mænd, gud, vold
6 måneder, 3 dage siden

Puls: 41,4

Publiceret: 4
Afgivet: 18
Modtaget: 30
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.