Mine egne øjne


4 år siden 14 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

9Fagre nye verden
Om et øjeblik bestemmer kunstig intelligens 90 procent · af alt i i... [...]
Digte · fremtidsverden, angst
10 dage siden
3Mareridt
Da jeg vågnede, · kunne jeg ikke mere finde døren eller lyset, · mørk... [...]
Digte · mareridt, angst
22 dage siden
4Mit indre legebarn
Jeg kalder på hende · der elsker alt det lysegrønne · og som kaster a... [...]
Digte · glæde, balance, reflektion
1 måned, 5 dage siden
4Dråberne på ruden
Dråberne på ruden ruller ikke, · de ser alle sammen hen på mig · tusi... [...]
Digte · indre balance, regnvejr
1 måned, 20 dage siden
10Giv mig
Giv mig lyset tilbage, · og troen på modet til at feje mørket væk · e... [...]
Digte · lys, tanker
1 måned, 29 dage siden
5Flugten
De smed mig ud i kulden, · smækkede muren op med løgn og sladder, · d... [...]
Digte · refleksion
2 måneder, 7 dage siden
2Et spørgsmål om kampe
Jeg følte de klamme fingre gennem stuen, · større end min fantasi k... [...]
Digte · eksistentiel
2 måneder, 16 dage siden
8Den tågede måne
Jeg spørger den tågede måne gennem gardinet, · om den varsler, · om d... [...]
Digte · menneskeheden, afmagt
2 måneder, 26 dage siden
5Øjeblikke
Når drømmen møder virkeligheden · som gnister fra et bål · der spring... [...]
Digte · tilbageblik
3 måneder, 8 dage siden

Puls: 61,7

Publiceret: 9
Afgivet: 34
Modtaget: 50
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.