Mine egne øjne


2 måneder, 13 dage siden 13 kommentarer Digte selverkendelse psykisk smerte

6Minder
Når min far var fuld, · begyndte vi at låse døren, · så han ikke mere... [...]
Digte · barndom
11 dage siden
5Virus
Nu lukker man op overalt i Europa, · så virusset kan florere eventy... [...]
Digte · den rige verden, samvittighed
21 dage siden
2Når jeg selv har det dårligt
Når jeg selv har det dårligt, · finder jeg noget der er godt · at vær... [...]
Digte · magtesløshed, ensomhed, stolthed
1 måned, 3 dage siden
2Ulve
Jeg boede et sted i udkanten af en skov · med udstrakte marker på d... [...]
Digte · drøm
1 måned, 16 dage siden
6Nye sluser
Det lister forbi mig igen, · det pusler i mørkets kroge. · Det giver ... [...]
Digte · livets gang, indre balance
1 måned, 23 dage siden
13Mine egne øjne
Den første dag jeg så den lille gule blomst, · var i en solplet i g... [...]
Digte · selverkendelse, psykisk smerte
2 måneder, 13 dage siden
2Min store hund
Jeg savner min store hund, · jo mere jeg dumper ned i mig selv, · tag... [...]
Digte · savn, evighed
2 måneder, 21 dage siden
6Smitte
Lyset for enden af tunnelen er farligt, · det bringer usynlige djæv... [...]
Digte · virus, angst
3 måneder, 10 dage siden
3Drømmen i virkeligheden
Det var som at blive låst fast · i en drøm midt i virkeligheden. · Nu... [...]
Digte · corona, virus
3 måneder, 22 dage siden

Puls: 50,4

Publiceret: 7
Afgivet: 29
Modtaget: 44
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Den første dag jeg så den lille gule blomst,
var i en solplet i græsset i fem sekunder,
efter mange år i stemmer og dæmoners mørke.
Måske trak jeg ikke vejret,
jeg tænkte ikke på mit hjerte,
jeg havde bare fået øjne igen
til at se med.

Jeg undrede mig,
og jeg tænkte: Pas på,
skynd dig at gå,
inden de opdager det,
inden det bliver ødelagt
og hold det for dig selv,
ellers tager de dine øjne igen med det samme.

Den anden gang det skete,
var det brændenælder,
de stod i kanten af græsset
allerede mørkegrønne halvt i skygge,
mens vinden pustede lidt.
Så huskede jeg,
og bad: Lad
mig se i lidt længere tid.
Og jeg så et lille halvt minut,
inden det forsvandt igen,
og før jeg gik.

Den tredje gang det skete,
vidste jeg,
at jeg kunne.
Det var så længe siden,
at jeg havde set
og skrøbeligt nyt uden forsvar,
jeg var forsvundet i fortidens mørke ragnarok
med dæmoner som klister
og stemmer der råbte hurra,
fordi de havde fundet mig
til deres psykedeliske vanvid.

Nu, efter mange år får jeg tanker tilbage
i et nyt skær.
Når jeg fanger mig selv,
er mit hjerte stille
og mine tanker små fra mit eget hoved,
langsomt bliver jeg bygget op igen
i min egen sandhed
og med min egen verden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 27/04-2020 03:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 225 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.