Du havde en kvinde at elske. Du havde en der var villig til at gøre alt for dig - ofre hendes lykke, ignorere hendes ønsker og følge dig på din vej.
Hun hjalp dig endda med at opnå dine mål ved at skubbe dig fremad fordi du var for doven til at gøre noget med dit liv. Hun elskede dig som hun aldrig havde elsket nogen, og det viste hun dig hver dag.
Hun gav alt af hende selv, til noget som fra begyndelsen ikke havde en betegnelse. Hun gav alle hendes håb og kærlighed til en som ikke engang kunne sætte ord på forholdet.
Men hun var tilfreds. Hun sagde aldrig noget, for hun var mere bekymret for dig, end betegnelsen på hendes forhold.
Hun troede aldrig at du kun var sammen med hende indtil en bedre version kom forbi. Hun var vildt forelsket, og hun troede blindt på dig.
Hun var en kvinde som kendte alle dine inderste hemmeligheder, og hun accepterede dig for dem.
Hun vidste at du havde baggage, men det var ikke et problem for hende at omfavne dig og alle dine problemer, at håndtere dem som var de hendes egne.
Hun gav dig kærlighed og respekt, men hun så at du aldrig gav noget tilbage. Hun tabte sig selv fuldstændigt i at forsøge at få en mand tilbage der var for optaget af alt for meget andet.
Efter den fejl var hun ikke den samme længere. Hun var bare et skjold af den person hun engang var. Der er ikke længere ild i hendes øjne.
Der er ingen energi i hende, eller vilje til at leve. Hun smiler ikke længere som hun plejede. Hun føler sig ikke lykkelig, fordi hun er død indeni.
Hendes hjerte blev så ødelagt at det ikke længere kan hele. I hendes verden er der kun et ekko af alle de grimme ting du sagde til hende. Og de bliver gentaget igen og igen.
I hendes hjerte er der så mange følelser som hun ikke ved hvad hun skal gøre ved. Hun har lyst til at skrige for at få det bedre, men selv det er hun er for lammet til at gøre.
Det er så meget du har ødelagt hende. Og selvom du ikke længere er sammen med hende, lider hun stadig på grund af dig.
Det at indse at du har givet alt af dig selv til en som er fuldstændig ligeglad gør dig skør. Og det får dig til at miste besindelsen på et sekund. Det er derfor jeg ikke kan anbefale at du forsøger at finde hende.
Du kan se på hende på afstand, og æde dig selv levende hver dag for at miste den mest værdifulde ting du havde.
Du fortjener ikke at kysse hende. Du fortjener ikke at kramme hende. Du fortjener ikke at være tæt på hende. Du fortjener kun at savne hende. Og fortsætte med at savne hende resten af dit liv.
Du fortjener at gennemgå alt hvad hun har gennemgået. Du fortjener at græde dig selv i søvn fordi den du elsker fortstætter med at såre dig. Du fortjener at blive forsømt, lige som du forsømte hende.
Du fortjener at få dit hjerte ødelagt og mærke den samme mængde af smerte som du gav hende. Ikke mere, ikke mindre, bare den samme smerte.
Og jeg er sikker på at det vil såre dig mere end noget andet. Det vil være den mest intense følelse du nogensinde har følt. Og den mest smertefulde.
Og når du gennemgår alt hvad du fik hende til at gennemgå, håber jeg at du lærer din lektie. Jeg håber at du lærer hvordan man ikke behandler kvinder.
Jeg håber at du vil indse at selvom du ikke længere er sammen med hende, så lider hun stadig.
Der er stadig nætter hvor hun græder. Der er nætter hvor hun skriger. Der er nætter hvor hun dør, omgivet af hendes smerte. Det er så meget smerte du påførte den kvinde der bare ville være din.
Men som tiden går vil du indse at hun var den eneste der kunne have reddet dig fra dig selv. Du vil fortryde at du mistede den pige der elskede dig mere end hun elskede sig selv.
Du vil ende med at være alene, fordi du vil forsøge at finde hende i alle de andre kvinder du møder, men du vil aldrig finde hende.
Du er færdig med at elske.
Kh Din samvittighed.