Drak jeg med en død mand


4 måneder, 26 dage siden 1 kommentar Noveller overnaturligt spøgelse eksistens

2Nattevagten der forandrede mit liv
Jeg hedder John Madsen Jensen og er i skrivende stund 47 år gamme... [...]
Livshistorier · nattevagt, uhyggeligt, traume
2 måneder, 4 dage siden
4Jeg er generation X
Jeg kunne brække mig, af alt det her JEG. · Det er blevet så umoder... [...]
Rim og vers · respekt, moral, etik
2 måneder, 12 dage siden
3Jeg troede jeg skulle dø
Jeg var lige landet i Vordingborg, ja det vil sige jeg var kommet... [...]
Livshistorier · fejlvurdering, livsfare, skrækslagen
3 måneder, 1 dag siden
3Coronamysteriet på 3 sal
Palle vågnede ved at sengen hoppede let. · Det var Nina der var stå... [...]
Livshistorier · corona, gyser, autentisk
3 måneder, 13 dage siden
0Et Træ er bare et træ
Det er så yndigt at følges ad, for to som gerne samme vil være. · A... [...]
Digte · bedrag, troskab, blive svigtet
4 måneder, 10 dage siden
1Drak jeg med en død mand
Jeg løftede hovedet langsomt, jeg havde fået et gevaldigt migræne... [...]
Noveller · overnaturligt, spøgelse, eksistens
4 måneder, 26 dage siden
2Halftime score 0 - 43
Hvad fanden skal jeg med et hjerte, andre smadrer det jo bare. · Hv... [...]
Digte · svigt, forræderi, udnyttelse
5 måneder, 19 dage siden
5Påske vær dag
Lille skat, Det er tid til at sove, Når vi står op så begynder de... [...]
Rim og vers · virkeligheden
6 måneder, 5 dage siden
2Den største Niddingedåd
Som en luset "Nidding" plantede du din kniv i din border's ryg. · S... [...]
Blandede tekster · asetro, forræderi, skam
6 måneder, 19 dage siden
2Fjenden
Kampen. · Fjenden har besat mig fra hoved til hæl. · Han angriber båd... [...]
Rim og vers · sygdom, livskamp, håb
6 måneder, 24 dage siden
8Kan man virkelig lappe folk sammen med tape
Jeg fløj op i sengen og rent spontant råbte jeg ud i mørket - Hva... [...]
Noveller · underverdenen, fortiden, vold
7 måneder, 2 dage siden
3Demokratur
Tiden den går og mennesker glemmer. · I dag er vi bundet på fødder ... [...]
Rim og vers · frihed, demokrati, lov og ret
7 måneder, 7 dage siden
6Dæmonen i mit sind
Dæmonen i mit sind. · "SMASK", ordene ramte mig som et bat på fuld ... [...]
Livshistorier · ptsd, selvkontrol, angst
7 måneder, 17 dage siden

Puls: 23,9

Publiceret: 3
Afgivet: 8
Modtaget: 9
N.K. Frederiksen (f. 1977)
Jeg løftede hovedet langsomt, jeg havde fået et gevaldigt migræneangreb i hovedet af at power tænke det her crap igennem for jeg ved ikke hvilken gang på 1 halv time.
   Direkte migræne var det vel ikke, det tror jeg aldrig jeg haft så det er måske lige en påstand for meget, men jeg skal da love for at baghovedet og panden bankede så jeg have helt ondt i øjnene, det have jeg sgu aldrig prøvet før!
   Havde jeg hørt det jeg lige selv havde oplevet fra en anden person, havde jeg da omgående tænkt " kæft en kolbøtte ham der, der er sgu da tydeligvis en strikfejl i nathuen " Men nu var det imidlertid mig der havde set det her shit. Jeg var der jo. Alligevel ledte jeg febrilsk i alle afkroge af min overophedede hjerne for at finde en skide undskyldning for at det her havde været drøm af en slags, det var det bare ikke.

Nå ja jeg ævler løs og det giver jo ikke meget mening før man kender historien så jeg må hellere starte forfra. Måske ved at fortælle den igen kan jeg finde ud af hvad fanden der er galt med mig for det kan jo bare ikke ske sådan noget, det sgu da fucking overtro!

Jeg ankom hertil i morges. Jeg skulle besøge min gamle soldaterkammerat " Jan " og jeg havde fandme glædet mig som et lille barn til denne weekend for når man var sammen med Jan så var alting bare sjovt og der eksisterede faktisk ikke problemer eller forhindringer i hans verden, kun udfordringer som lige kunne klares i en håndevending.
   Jan var den ven alle ønsker sig men kun de færreste virkelig får!

Det var ca 20 km væk fra den store provinsby jeg boede i og alligevel havde jeg aldrig været her før, eller det vil sige jeg havde kun været hos Jan og hans farmor, aldrig sådan rigtigt på by besøg og set det hele.
   Det var en lille bitte landsby med en dejlig gammel fiskerihavn der mindede om at i fordoms tider var der liv og glade dage herude, da man hev fisk op i massevis.

Nu lå der nogle lystbåde og en enkelt større fiskerjolle med et førerhus så lille at skipperen da ikke måtte være meget højere end 1,50m for at rive den træsko rundt ude på bølgerne. Den var dog i brug endnu for der hang net til tørre og stopning og nogle ruser til rensning.

Der var et lille ishus der selvfølgelig var lukket på denne årstid. En kro med plads til en 4-5 overnattende og mellemstore selskaber, hvis der skulle være brug for det. En lille bitte dagligbrugs og et mindre landbrug, der solgte æg, mælk og meget mere. Resten var gamle bindingsværk huse og enkelte 60ér prægede Bungalowe og en gammel kommuneskole der i dag tydeligvis var ejet af en vognmand, der holdt i hvert fald et par taxaer og et par minibusser i den store gårdsplads.
   Her var simpelthen så dejligt stille og selvom det hele var gammelt var det alligevel en slags idyl frem for provinsbyen jeg kom fra med sine 70.000 forvirrede og stressede tosser.

Jan var født her og bortset fra værnepligten, konstabeltiden og vore ture som udsendte idioter i FN-tjeneste så havde han aldrig ville forlade stedet. Det kunne jeg først rigtig forstå da jeg nu var her og følte stedets idyl på min egen stressede krop.
   Tanken slog mig faktisk, skulle man nuppe et af de tomme huse længere oppe mod Brugsen, det ville jo være perfekt til mig og min enspænder tendens. 20km på arbejde, det var sgu da ingenting men det var en tanke jeg lige lod ligge, for Jan råbte i det samme - Hey, kom her skal du se! Den vej der langs stranden og over de klinter derude ikk? Kan du se dem? - Jep - Svarede jeg. - en km ca fra anden klint, der arbejder jeg på det værksted der hører til vores kølefabrik inde i Herlev. Jeg ved du elsker natur så hvis du vil kan du gå den vej så mødes vi i den store går hal der ligger derude, der ligger ikke andet så du kan ikke gå fejl, du vader faktisk ind i den, der er jeg så færdig, derfra kan vi så køre ud og handle og så skal jeg lige vise dig noget på vejen og så skal vi fandme ha en røvfuld Rom! - Fedt - svarede jeg - Den tur tager jeg fandme gerne, jeg trænger sgu også til lidt luft og fred i face så det perfekt!
   -Skide godt - sagde han og fortsatte - så kan du gå ind og æde morgenbrød, et er sat frem og om en time valser du bare derudaf så er jeg sgu done når du kommer!
   Jeg viftede lige med en eller anden gestus som ingen i verden sikkert havde set før, men det ku ikke opfattes som andet end " Den er fin " og det gjorde Jan da også! Han vendte sig mod bilen og brast ud i meget høj sang " ALLE sømænd vil bare kneppe piiiiger " smækkede døren og kørte. Mit blik mødte lige naboens, der grinende var på vej ind i sin bil og afsted også - Go weekend om ikk så længe derovre! - Råbte han med et stort smil på og jeg gengældte ønsket og svingede igen armen i en form for hilsen.

Det tog ikke lang tid og få stoppet et par rundstykker ned og da jeg samtidig havde fundet en " Gammel Dansk" så var jeg snart klar til min lille travetur i naturen.

Det var trukket noget op ud over vandet men det var nu ret tit gråvejr hernede på sydlige Sjælland så jeg tænkte ikke så meget mere over det, andet end jeg selvfølgelig overbeviste mig selv om at den gamle dansk hellere måtte med rygsækken, der var ingen grund til at løbe risikoen og komme til at fryse jo.

På vej ned til stranden kunne jeg se ud over vandet at det blev ved at trække sig sammen derudaf, men tænkte at skoven så ud til at følge stranden så langt jeg ku se så der kunne jeg vel søge ly hvis det skulle gi en ordentlig byge.

Jeg slog bekymringerne hen for nu ved jeg ved vandkanten. Duften af saltvandet og den våde tang er simpelthen fantastisk.
   Det er så beroligende og ren solskin i sjælen.
   Det fik jeg så tænkt en knivspids for tidligt, blæsten var taget til og det sorte tæppe på himlen var trukket lige ind imod stranden.

De første dråber ramte mig i ansigtet og jeg var godt klar over om lidt så åbnede tankene deroppe på fuld skrue!
   Der lå en sandbanke 100 meter fremme jeg ikke kunne se over herfra men det virkede som om træerne i skovkanten stod tæt på den anden side, der måtte jeg hen i en fart.
   Jeg satte i løb imod sandbanken og syntes jeg fornemmede en lille røgsøjle i den tiltagende regn, men det kunne da ikke passe. Små halvtreds skridt mere kom et lille tag til syne med en lille skorsten, ja det var vel nærmere et rør.
   Jeg nåede døren og hev den op i et nu, inden jeg havde tænkt mig om. Hurtigt slog det mig at dem indenfor nok ikke satte pris på deres dør bare blev flået op af en vildt fremmed. De tanker kunne jeg dog hurtigt slå ud af hovedet for der var ingen derinde.
   En gammel kakkelovn blussede lystigt i hjørnet og fire store vokslys gav hytten en smule lys, lige nok til et overblik.

Der lugtede af fisk, men det var vel ikke så mærkeligt, der kunne vel ikke være meget tvivl om det var en fisker der holdt til her.
   Jeg gik hen til et af de store vokslys. Jeg kunne huske den slags lys hjemme fra min farmor, da jeg var purk. Uhmm, duften var den samme som dengang, en duft af brændt bistade forestillede jeg mig.
   Et vindpust slukkede det lys jeg stod ved og der gik et sæt igennem mig. Døren var åbnet med et brag og i døren stod en kæmpe skikkelse, det var umuligt at se ham rigtigt i det dovne lys og jeg tænkte - Så for helvede, nu har jeg da vist en forklaringsproblem- Jeg var jo bare gået ind uden tilladelse.
   -NÅHH! - Kom det fra skikkelsen - En mand har nok fået gæster mens han var på hav? - Han smed sin store sydvest på en gammel dragkiste og fortsatte - Du har vel søgt ly for regnen kan jeg tænke mig? Jah, svarede jeg lidt nervøst, han var godt nok en stor mand og jeg vil lige tilføje at jeg selv fylder rimelig godt i universet hvis jeg selv skal sige det!
   Den utrolig dybe stemme rungede igen imens han hev det drivvåde fisketøj af - En mand syntes ikke at kende dig knøs, er du ikke fra egnen her? Jo, det vil sige jeg inde fra byen af, jeg er på besøg hos en god ven de ved, sådan for at tale om gamle dage og sådan. - Han satte et stort smil op og sagde - Gamle dave siger du? Du ser sgu dat særlig gammel ud hvis en mand skulle gætte. Mn mon ikke en forstår, alting var sgu bedre i gamle dave, jeg hedder for resten Thomas, de kalder mig Thomas brøler nede i landsbyen, ja det vel en mands stemme de mener- grinede han og satte en kande på kakkelovnen - Du behøver sgutte sige de til mig, jeg er ikke finere end den næste mand der sidder ned og skider - Jeg begyndte at små grine, selvom jeg først havde fået en chok, så var jeg helt rolig nu og stemningen var faktisk rigtig rar. - Jamen så siger vi du - sagde jeg og fortsatte - Du må undskylde at jeg sådan bare er gået ind, men jeg blev overrasket af regnen der var noget mere voldsom end jeg havde troet. Jeg hedder i øvrigt Niels og det er Jan Holm inde fra landsbyen jeg er på besøg hos!
   Thomas kneb øjnene sammen - Jan Holm siger du, hmm er det noget familie til Emma og Lasse Holm derinde så?
   -Tjaaa det ved jeg sgu ikke helt - Sagde jeg - JO sgu da, det er det da nu jeg tænker mig om. - Emma var sgu da Jans farmor som så ofte havde været med ind til byen når Jan kom og besøgte mig. Hun havde anden familie derinde hun så besøgte og den første dag var hun altid hos os, hun var en fantastisk dame.
   Thomas tog over - Nåhh ja så er jeg med, der er sgutte så mange der hedder Holm på de kanter her nemlig. Jow så kender jeg dem godt, det jo dejlige mennesker og har vist boet her i generationer! Sagde Thomas.
   Det kunne jeg faktisk godt huske at Jan havde sagt engang, deres familie gik vist rigtig langt tilbage på disse kanter.
   - SÅ er der kaff - sagde Thomas, - Jamen så var det sgu da heldigt at min rønne ikke var låst så du skulle ha stået ude i det pis vejr der - Grinede han.
   Jeg smilede lidt forsigtigt for var da stadig lidt flov over jeg bare var gået ind - NÅÅÅ KNEJT - Det gav et sæt i mig - Du skal sgutte sætte der og falde i staver, vi skal da også ha en lille dram og varme os på da! - Sagde Thomas, jeg blev pludselig klar over hvorfor han blev kaldt " brøler" Det var dog en sjov måde han startede sine sætninger på, næsten ved at råbe vær gang men denne gang brølede han virkelig og det skal da lige siges at han stemme var lige så dyb som han var høj og jeg måler 192 og han var da minimum et hoved højere, mindst!

Allerede inden jeg havde tænkt tanken til ende brølede han igen - SKÅL FOR HELVEDE dreng - Han havde allerede skænket imens jeg sad og filosoferede over mandshøjde og stemmeføring - JA SKÅL for satan - Svarede jeg og fuldstændig ubevidst med samme stemmeføring der fik Thomas til at bryde ud i et kæmpe grin og råbe - Sådan skal det fandme lyde knejt, hellere sømand end købmand, ned med svinehunden - Vi bundede og jeg da ellers var rimelig hardcore til snaps og andre shots, udstødte et kort host og en lyd der mindede om en Kosmonaut der havde taget hjelmen af i rummet og hjælpeløst hev et par gange efter vejret.

Thomas smilede stort - Hva satan dreng, du hører sgu da til de mere hærdede, det sgu længe siden jeg har set nogen tage et glas af min hjemmelavede dram uden at hoste sig halvt ihjel - Han svingede flasken over bordet igen - Det skal vi sgu ha en til på for ellers halter vi satme bare - Vi kiggede på bunden igen og denne gang var jeg forberedt så jeg holdt den stærke virkning i halsen tilbage og lavede ikke en lyd - Det var satans - Sagde Thomas og så på mig med et nærmest stolt blik.

Jeg følte mig faktisk lidt stolt over at have set hans godkendende blik efter drammen. Thomas kiggede ud ad det møgbeskidte vindue og sagde - Nå det ser ud til at der er hul i suppen og om du skal til skovs-ende eller tilbage til flækken så må du hellere komme afsted for den sovseskål der hænger derude, rammer os om en halv times tid og så ser det ud til af blive ved! - Jeg kiggede også ud men ku ikke se en bjælde ud ad det vindue - Ja du har nok ret Thomas men det har ellers været skide hyggeligt at møde dig selvom det var under de her omstændigheder! - JA GU SÅ DRENG, men hør du er altid velkommen til at komme på besøg igen, næste ombæring har du måske mere tid og så skal vi sgu ha dram så det kan mærkes - Det vil jeg rigtig gerne - svarede jeg og det mente jeg faktisk - så tager du bare kammeraten med, en Holm er skam altid velkommen ved mit bord så skal jeg fandme fortælle om dengang jeg gik til havs første gang og kastede al suppen på kaptajnen. - Jeg stak i et grin - DET er fandme en aftale Thomas, det kan jeg love dig for! - Hvis der var noget jeg elskede som var det gamle gutters historier fra " gamle dage" Thomas lukkede døren op og jeg fulgte efter ham ud i det kedelige vejr.

Han skulede ud over vandet og sagde - Halløj Sømand den er sgu go nok, ca en halv times tid med den vind her har du til at nå ly, det er rigeligt tid i begge retninger og for resten har jeg noget til dig! - Til mig? - Svarede jeg overrasket - JA SGU - Han stak mig en stor flaske af ler, den slags der er behandlet med et eller andet der får dem til at skinne. Jeg kan huske min farfar brugte dem til sin hjemmebryggede kirsebærvin.

Jeg tog den og kom den i tasken - 1000 tak Thomas, så tager jeg sgu en god flaske rom med næste gang jeg kommer herud! - JAAAHHH den er go du, hvis et almindeligt menneske kunne betale den slags, så havde jeg sgutte gidet brygge selv da! - Jeg kiggede på ham og tænkte han sikkert var lidt nærig - Det mener jeg sgu Thomas vi har da et par flasker stående derhjemme! - DET VAR LIGEGODT SATANS - grinede han - Jamen det vil jeg sgu se frem til for jeg har dat smagt Rom siden jeg mønstrede av hav!

Jeg smed armen i vejret og råbte - Der går ikke længe for det var sgu hyggeligt! - SES KNØS - lød det bagude og jeg smilede og satte det lange ben foran.

Jeg travede derudaf og små grinede ved mig selv over den gamle fisker, han var sgu en original men på den fede måde, en man helt sikkert kun kunne holde af. Der var ingen tvivl om at man nok ikke skulle træde ham over tæerne for så svingede luffen nok, men behandlede man ham pænt så ville han sikkert tilbyde dig sin sidste bid mad hvis du var sulten.

Jeg anede de grå bygninger om hjørnet fremme ved skovkanten og ja de var da ikke til at tage fejl af som Jan havde sagt, sikke grimme de var i den her dejlige natur.

Jeg hev en guldbajer op af tasken, jeg havde jo helt glemt hvad dagen handlede om og jeg var ret tørstig samt jeg havde stadig den stærke bismag fra drammen der.

Jan var ved at låse en stor port imens bilen stod og bankede bas af - Nå der var du og ikke et øjeblik for tidligt jeg er færdig og nu skal der fandme slukkes halsbrand, har du sprut i tasken? - JEP HER - råbte jeg og kastede en gylden dåse til Jan. Han greb den og sagde - jeg har hevet en kedeldragt med i din størrelse så kan du få tørt tøj på til vi kom... Hvad fanden du er jo tør? - Sagde han så?

Jeg grinede og sagde - Ja ham den gamle fisker der bor halvvejs, gav både husly og en lille en! - Hvad fanden snakker du om - Sagde Jan med et skævt grin - Er du allerede patte stiv eller hva ? -

Gu er jeg da ej - sagde jeg - Ham fucking fisker Thomas som bliver kaldt " Brøleren " i den lille sorte hytte ved den store græsåbning halvvejs hertil! Det var der! - Jan kiggede på mig som om jeg var idiot - Nu har jeg gået med hunden en milliard gange og der er sgu da ingen huse, hytter eller fiskere, der er en flok bundgarnspæle derude ved lysningen der vist engang har været en bådebro eller sådan noget. Jeg blev pissefornærmet og knurrede - Det kræftedeme da for meget det der jeg... - Jan afbrød - prøv lige og hør, er du med på vi lige kører ind til " Emse " på vejen, Jeg skal lige spørge hende om noget?
   Jeg skiftede omgående humør for Jan's farmor Emma var bare alle tiders som før nævnt og der er altid brændevin i rigelige mængder, hun bryggede nemlig også selv som alle andre her på egnen så jeg sagde - Fedt, måske er der snaaaaps på kanden! - DET er der med sikkerhed - grinede Jan. Vi svingede ind på gårdspladsen. Det var begyndt at styrte ned igen så vi rendte hele vejen rundt om den kæmpe firkant af et hus som " Farmor " boede i og Jan rev døren op - EEEEMSEEEE er du hjemme - vi kom ind i det store køkken. - Jamen børn dog hvad laver i ude i det vejr der, kom da ind og slå jer ned inden fiskerne fra kroen kommer og gør det! - Vi grinede og satte os - Det er Marie, lille Niels. Hende har du da vist aldrig mødt - En af farmors veninder sad der allerede - Hils pænt på hverandre så kommer Emse lige med frisk fiskerkaff. - Jeg tænkte, fiskerkaffe ja for faen. Det var godt nok kaffe men her på egnen var det sådan at man hældte kaffe i koppen til at dække en 50 øre så hældte man snaps i til man kunne se den igen, se det var fisker kaffe.

De damer havde vist fået et par før vi kom for de var da i vældigt humør og " Emse " spurgte så - Nå drenge, kommer i for at tigge gratis aftensmad, eller skal i bare drikke en gammel kone fra hus og hjem? Tanken om gammel davs mad lød sgu godt i mine øre men Jan tog ordet - Næ vi kommer for at fortælle en lille sjov historie Niels har oplevet, han har lige fortalt mig den og noget i den mindede mig om noget jeg har hørt engang, men jeg kan satme ikke huske hvor! Emse daskede Jan en dumflad og sagde - Du skal satme ikke bande her knægt! Det fandme et kristent hjem! Vi andre grinede lidt men Farmor Emse havde sine egne ideer og sådan var hun bare.

Emse vendte hovedet imod mig og sagde - Nå lille Niels, kan du så smide historien på bordet og ret dig lige op, du sidder jo der med en holdning som en vredet karklud det ikke sund for ryggen! - Nej øhh jo øhhh ja Farmor - fumlede jeg mig frem til. Jeg havde egentlig ikke lyst til at sidde her og fortælle en historie som Jan ikke troede på, men hva var det lige han havde sagt " Det mindede ham om noget " og jeg var jo fanget så jeg genfortalte det hele som det var!

Da jeg var færdig bøjede jeg mig ned efter tasken og tog den ler flaske frem som Thomas havde givet mig og satte den på bordet.
   Marie åbnede munden som for at sige noget, men der kom ikke en lyd!
   Emse kiggede længe på flasken og ingen sagde noget, det var helt vildt mærkeligt, de var fuldstændig stille alle sammen.

Emse og Marie havde et par snapseglas de havde gemt under en avis på bordet da vi kom åbenbart, Emse hev dem frem og skænkede op til hende og Marie og stadig uden et ord hev de den ned i et hug, ikke en af dem lavede så meget som et rynke og Marie sagde - Tjaa, der er sgu dat nogen tvivl, det er " Brøls " opskrift i hvert fald!
   Emse tog ordet - Det er ikke første gang vi hører at nogen har mødt Thomas, men vi har altid slået det hen som bavl og spas, men nu kommer du her med den flaske og se det lille skiv på siden, det skiv ridsede Thomas altid ind i sine flasker så ikke man tog fejl af dem og andres flasker som man brugte meget dengang. Jo vi kendte skam alle " Brøl" han var et godt menneske og var man i nød eller syg så gik man til Thomas så klarede han altid skærene eller også havde han lige noget medicin på en flaske så man kom sig! Nu siger du så du har mødt ham i hytten! Den har ikke ligget der siden han døde i 39 kort før krigen. Et par måneder efter han døde så blev den jo ikke holdt ved lige så den blæste om i et frygteligt uvejr så det er måske derfor han hjalp dig i uvejret, hvem ved? Men du siger du blev inviteret tilbage! Det syns jeg ikke du skal gøre for de døde skal man lade være i fred, det har vi da altid lært og der er ingen grund til at løbe den slags risikoer med ting man ikke kender til! - Nej det har du nok ret i Farmor, måske skulle man bare glemme det er sket fuldstændig? - Marie og Emse kiggede på hinanden og så sagde Marie - Det er nok bedste for alle tilfælles skyld.

Stemningen var mærkelig og jeg havde det ubehageligt med det hele så jeg sagde - Jamen hvis vi er velkommen til mad i morgen, så kommer vi da gerne, men vi må nok afsted nu for vi har en date med en flok indkomne tømmermænd! - Jamen det siger vi drenge - sagde Emse og vi fik en prøve med af hjemmebrygget og sagde farvel og på gensyn.

" Gensyn " havde Emse sagt. Gensyn havde jeg jo lovet Thomas, men de mente ikke jeg skulle forsøge og ærligt var jeg lige nu en blanding af hunderæd men også pænt nysgerrig. Jan var lige gået i bad og jeg sad her imens.

Havde jeg siddet og drukket med et spøgelse? Skulle jeg prøve at opsøge ham igen? Jeg ved det simpelthen ikke.
Forfatterbemærkninger
Ikke alt kan forklares. I sidste ende bestemmer vi selv hvad vi tror på.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 05/03-2021 14:32 af N.K. Frederiksen (Ormstunge) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 4019 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.