Kan man virkelig lappe folk sammen med tape


2 måneder, 5 dage siden 8 kommentarer Noveller underverdenen fortiden vold

2Halftime score 0 - 43
Hvad fanden skal jeg med et hjerte, andre smadrer det jo bare. · Hv... [...]
Digte · svigt, forræderi, udnyttelse
22 dage siden
3Påske vær dag
Lille skat, Det er tid til at sove, Når vi står op så begynder de... [...]
Rim og vers · virkeligheden
1 måned, 8 dage siden
2Den største Niddingedåd
Som en luset "Nidding" plantede du din kniv i din border's ryg. · S... [...]
Blandede tekster · asetro, forræderi, skam
1 måned, 22 dage siden
2Fjenden
Kampen. · Fjenden har besat mig fra hoved til hæl. · Han angriber båd... [...]
Rim og vers · sygdom, livskamp, håb
1 måned, 27 dage siden
8Kan man virkelig lappe folk sammen med tape
Jeg fløj op i sengen og rent spontant råbte jeg ud i mørket - Hva... [...]
Noveller · underverdenen, fortiden, vold
2 måneder, 5 dage siden
3Demokratur
Tiden den går og mennesker glemmer. · I dag er vi bundet på fødder ... [...]
Rim og vers · frihed, demokrati, lov og ret
2 måneder, 11 dage siden
6Dæmonen i mit sind
Dæmonen i mit sind. · "SMASK", ordene ramte mig som et bat på fuld ... [...]
Livshistorier · ptsd, selvkontrol, angst
2 måneder, 20 dage siden

Puls: 48,3

Publiceret: 7
Afgivet: 36
Modtaget: 25
N.K. Frederiksen (f. 1977)
Jeg fløj op i sengen og rent spontant råbte jeg ud i mørket - Hvad fanden sker der lige her?
   Jeg rystede lige hovedet engang og kunne hurtigt mærke de uønskede eftervirkninger fra gårsdagens lidt for muntre rødvinsforbrug som nu straffede på den ondeste måde.
   Arghhh! Der var den igen, den infame lyd der i første omgang fik mig i en choktilstand hvor det første jeg stiftede bekendtskab med, var de satans tømmermænd fra i går.
   Jeg famlede rundt i blinde for at nå " støjsenderen" inden den igen straffede mig, med den ubønhørlige smerte, en sirene fra filmen " Star wars " kan føles som når man er så dum i sin brandert at tænke- Den lyd er da sjov, det kunne være skægt med sådan en ringetone! Der blev man så lige mindet om at beslutninger ikke skal tages i en brandert.
   NEEEEJ, en gang til. Jeg rodede panisk rundt i mørket og lyden af glas der smadrede, gjorde ikke den ophidsede sindstilstand en knivspids bedre.
   Det var natlampen der fandt gulvet i flyvende fart, efter jeg havde vinget den en i forsøget på at finde telefonen! Der var den satan sgu - HALLOOO! Råbte jeg - hvem fanden ringer på denne tid, er du sindssyg eller hva?
   Knapt havde jeg talt ud før den anden ende nærmest voldtog min øregang i en blanding af råb, skrig, pusten og stønnen som mindede om en operettesanger med astma.
   Den tanke varede kun et sekund eller to så gik alvoren op for mig. - Du er kræftedeme nød til at komme, jeg har fandme slået ham ihjel, du er fandme nød til at hjælpe mig, hører du for satan?
   Jeg var lysvågen nu og stemmen kunne jeg trods den paniske tone kende - Danny er det dig? Spurgte jeg for at være sikker. - Ja gu helvede er det mig, kommer du? - Hvor er du - spurgte jeg. - Derhjemme, du er fandme nød til at komme nu! Jeg havde aldrig hørt ham så panisk før - Rolig min ven, hvem er det du mener du har slået ihjel og hvad sker der? - Han sidder lige der i min lænestol, jeg har smadret hans hoved, der er hul i ham mand! Du må sgu hjælpe mig! Stemmen lød nu mindre panisk og mere som han var ved at bryde sammen. - Nu hører du lige her, du fiser ud i køkkenet og sætter ekstra stærk kaffe over og har du noget amfetamin så hiver du lige en ordentlig bjælke så du kommer lidt ud af den sprittåge der, du bliver i det fucking køkken og rører ikke ved en skid, jeg er på vej!

Alt imens jeg hev bukser på fik jeg øjenkontakt med min kæreste, hun sad op i sengen med et udtryk af irritation og undren. - Hvad sker der dog? - Spurgte hun forsigtigt. - Jeg har ikke tid til at forklare nu skat! Jeg er nødt til at køre så må vi tage den senere!
   Hun fik pludselig det her belastende udtryk i hovedet som kun en kvinde kan få, når hun mener hun har opskriften på alt hvad der er rigtig og forkert i et parforhold og du lige har bedt om en nytårstale af hendes personlige mening om din opførsel. Hun skulle til at åbne munden da jeg løftede min pegefinger - Du skal bare lukke røven, jeg har ikke tid til at lege " kvindens univers " lige nu, det her fucking alvor, nogen er måske død! Jeg havde lige hevet t-shirten over hovedet og det første jeg så var hendes fjæs, der bestemt ikke så videre tilfreds ud. Jeg sagde- Hør nu skatten, Nogen har fucket op derude, jeg ved faktisk ikke mere selv, men jeg er nødt til at se hvad jeg kan gøre inden det er for sent, det kan du godt forstå ikk? Jeg lover at når jeg kommer tilbage så kan vi " lave et bål, spille banjo og tale om vore følelser" er du med på den? Hun kunne godt se at det var et område der i vores forhold "var forbudt for kvinder" Hun vidste hvad jeg var og hvem jeg var, så lidt mere afslappet nikkede hun og sagde- okay... Pas nu på dig og husk dine ting i gangen så du ikke er nøgen! - Det skal jeg nok, vi ses senere skatten.
   Jeg stormede ned i kældergaragen og flåede bagdøren op i kassevognen. Fyldte de vigtigste ting jeg lige kunne komme på ind i vognen og stod så lige og gik det igennem.
   -Lad mig se, plastikruller, bensav, 3 sække kalk, 2 spader og 2 skovle, gummitæpper, batterisyre, svovlsyre og en pulverslukker. Det burde kunne gøre det, hvis den altså var hel gal.

Danny åbnede forsigtigt døren da jeg kradsede på ydersiden. Han lignede en der var i færd med at lave usynlig milkshake sådan som han stod der og rystede.
   -Hvor er han og du rør ikke ved noget! Danny fremstammede noget uforståeligt og trådte et skridt bagud og pegede med finger der tilsyneladende stadig var i gang med den fiktive milkshake -Nu går du ud i køkkenet og køler ned, vi kan fandme ikke have du fucker mere op med de dårlige nerver der og hør har du taget noget at komme ned på? Danny rystede på hovedet - Jeg har ikk noget! Gispede han! -Her- Sagde jeg. - Og gå så ud og hæld væsken i den hvide dunk derovre, ned i et fad!
   Jeg gik ind i stuen. I lænestolen kunne man tydeligt se et par ben stikke ud til højre i sådan en vinkel at manden måtte være sunket lidt ned i sædet.
   -Hold da kæft! - Udbrød jeg stille for mig selv, da jeg kom rundt om stolen og så manden.
   Det var et brutalt syn. Hans ansigt var smurt ind i blod der var helt mørkt efterhånden. Begge øjenbryn stod åbne og han blødte ned ad nakken.
   Jeg hev mine dyrelæge handsker på og vurderede hvordan jeg skulle gå til ham. Fat under armene -Opsedasse, lille mand - sagde jeg, nok mest for at gøre situationen lidt mindre modbydelig. Det kunne jeg så glemme alt om for der mødte mig et syn jeg aldrig før har set og aldrig ønsker at se igen, selvom det engang i mellem stadig besøger mig om natten i drømme.
   Jeg havde engang været professionel soldat og udsendt som Medic eller Sanit om man vil, jeg havde set grusomheder før, jeg havde taget kugler ud af folk, jeg havde syet de mærkeligste sår sammen, jeg havde fejet børn op fra jorden, ja jeg havde vel set alt. Troede jeg!
   Mandens hoved røg forover og baghovedet kom til syne, det vil sige ikke baghovedet men nærmere indmaden i baghovedet. En lap på godt og vel 10 cm faldt simpelthen bagud fordi blodet i håret var klistret sammen med det lidt længere nakkehår. Der var åbent ind til skallen og det væv der siddet lige under, lappen sad stadig naturligt fast i den ene ende og jeg ved ikke hvorfor men jeg fik en trang til lige at lukke lappen med et smølfespark fra pegefingeren for lige at se om lappen passede, det gjorde den som var den skåret til af en skrædder.
   Jeg stod lige lidt og ro på mavesyren og råbte så på Danny, der stod der som et søm, ligbleg i hovedet og våde øjne.
   -Hvis du begynder at vræle, så hamrer jeg dig en - Sagde jeg. - Hvad fanden har du lavet mand, det sgu for sygt det der, har du overho... - Jeg nåede ikke at sige mere, jeg fik simpelthen et chok der fik mig til at hoppe.
   Manden lavede en s-lyd som nærmest lød som et snork hvor drøblen ikke er med. Det kan satme ikke passe, tænkte jeg, han kan sgu da ikke være i live ham der. Jeg flåede handsken af og satte en finger på hans hals, der hvor pulsåren går, Jo fandme så, der var sgu en puls. Altså vel var der blod men kun lidt stammede fra såret i hovedet, alt det på gulvet, ansigtet og skjorten kom fra øjnene.

Han var altså i live og det var jo kun godt nok, nu gjaldt det bare om at få stoppet blødningerne og få ham et sted hen hvor vi kunne efterlade ham og tilkalde en ambulance, så tror jeg han ville have gode chancer for at overleve, men følgeskaderne turde jeg slet ikke tænke på lige nu og det var også pisse lige meget, hovedsagen var sgu at tossen ikke var kreperet.
   Danny havde nogle sjove vaner med sine kvinder og ganske rigtigt ved hans natbord lå en rulle sølvtape, det samme som nogen kalder gaffatape. Jeg nappede rullen og bad Danny om at holde " Jordbærgrødshatten " ud fra ryglænet. Et par omgange og manden lignede en tennisspiller fra de gode gamle 80'erre. Øjenbrynene var lidt en anden sag, i det højre var der en lidt kraftigere blødning, ikke vildt men nok til at det skulle lukkes ellers ville det stille og roligt sive til der ikke var mere tryk i " Boris Becker " her.
   -Danny gå lige ud og hent en patron til et af dine jagtgeværer og kom med den hurtigt, jeg skal også bruge en teske eller måske en ispind eller noget der minder om- sagde jeg imens jeg klippede tape til for at lukke det venstre sår. Små otte stykker i vandret og fire på den lange led både over og under såret, det burde virke! Jo heldigvis, blodet stoppede sit stille løb og så skulle det bare " Størkne " lidt så var den fin.
   Danny kom med patronen og jeg åbnede den forsigtigt og ragede krudt og indmad ud og skilte det ad på en underkop. Så lagde jeg krudtet på håndtaget af teskeen, ca. En lille fingernegls krudt og holdt enden op til såret. Danny hold hans hoved med den ene arm og jeg bad ham holde huden præcis som jeg havde " foldet " den sammen. - Så er det nu - Sagde jeg til Danny, som allerede kiggede væk. Jeg holdt skeen helt tæt på blodets lillebitte udgangshul og satte min lighter op til. "Fushhhh" Der kom et syden, et lysblink og så røgen, jeg pustede og viftede for at få røgen væk. Det afbrændte krudt sveg i øjnene og der bredte sig samme duft som når man afbrænder små fjer på fjerkræ, når de er kogt og pillet efter slagtning. Så kom det endelig til syne og det var sgu lykkedes. En sort lille forbrændt hinde havde lukke den lille åbning så nu var det bare om at få " duden " Af vejen på en uset måde.
   Danny vinkede mig frem, jeg havde " Jordbærhjelmen " over den ene skulder og nu skulle vi over p-pladsen til containergården, derfra kunne vi komme ind bag en lang hæk til noget legeplads der vist for længst var gået af brug, så her var heldigvis ingen, det var desuden tidlig morgen med sommer så det var irriterende lyst, men det gik!
   Vi nåede enden af hækken, her var et kryds hvor 2 af vejene førte op til byen så ingen ville tro han var båret herop, håbede jeg i hvert fald.
   Vi tog et sidste tjek på gutten som sad der i busskuret hvor vi havde sat ham og han så sgu noget øm ud i sit gaffamumielook, men han var heldigvis stadig i live og jeg syntes hans puls havde taget lidt til i styrke, men det var muligvis noget jeg bildte mig ind for at håbe det bedste.

Da var ingen grund til at trække afskeden ud og jeg var ret sikker på at når og hvis han engang vågnede, så ville han ikke ane hvad fanden der var sket, det var jeg temmelig sikker på da.
   Da vi var kommet tilbage, bad jeg Danny om at pakke en taske, jeg tog ham med hjem hvor han blev et par uger, lige for at holde øje med hvordan han reagerede på det, jeg havde sgu ikke tænkt mig at tage spjældtid for den klovn, bare fordi han ikke kunne styre sine stoffer og alkohol.
   Det gik nu meget godt og efter 3-4 dage havde der ikke været noget i nyhederne endnu, vi gik ud fra det blev efterforsket og den næste weekend, kørte jeg Danny ned til sin " Rockerklub " en mindre en af slagsen, men stadig 1% så de var " hardcore " nok hvis det kom dertil. Jeg gik med ham ind for at aflevere hans vest, jeg var begyndt at se ham lidt som mit ansvar af en eller anden grund. Det gik faktisk over al forventning, han betalte sit mellemværende, eller rettere jeg gjorde og de var helt okay med han var ærlig og indrømmede at han ikke havde nerver til 1% livet og hellere ville stoppe inden han lavede lort for sig selv eller dem. Det gav ham sgu lidt respekt og nogle kram med på vejen.

Det er alt sammen mange år siden nu. Danny bor faktisk stadig hos mig og knægten der er ikke længere er en dum knægt, er i gang med at læse til psykomekaniker, det jo fint at han ønsker at gi tilbage for sin fortid, men endnu bedre fordi han skal giftes med min datter når han er færdig, de tjener jo meget godt, de der " hjernepillere" og så var der sgu et godt hoved på hvalpen, da vi fik pillet stoffer og alkohol fra ham.
   Vi taler aldrig om det, men indimellem kan mit " sind af sort humor " Ikke lade være med at prikke til ham og han bliver ligbleg vær gang jeg nævner den sidste sætning han sagde, inden vi gik fra ham gutten med hul i hatten.

- Kan man virkelig lappe folk sammen med tape?"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/12-2020 17:41 af N.K. Frederiksen (Ormstunge) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 2294 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.