Okay overskriften er skræmmende, men som en af mine veninder ville sige, du skal først indrømme at du har et problem.

Det har jeg!!

Næste skridt er så at gøre noget ved det.

Men lad mig lige uddybe mit problem en smule...

Lad mig se: Jeg scorer for meget og jeg mener som regel intet med det.

Det var den korte version af noget frygtelig langt som går mig ret så meget på.

Når jeg er ude og i al almindelighed er sammen med fyre så er det ligesom at det barnestadie med pigelus og drenge lugter og slår er helt forsvundet.

Med andre ord vi er blevet gamle nok til at vide hvad vi kan bruge hinanden til.

Det er jo ikke noget problem i sig selv, men men men jeg har et problem.

Jeg kan godt lide fyre, jeg elsker fyre og jeg elsker at flirte og 'lege' lidt i uskyldighedens tegn.

Det er fint nok på dansegulvet hvor det i mine øjne kun er en leg og kysset og what ever mere kun er for sjov, men den dag det bliver til noget uden for dansegulvet og baren der kommer problemet.

Det er virkeligheden vi snakker om! Fyre der falder for mig fordi jeg er den jeg er, ikke fordi jeg ryster min røv eller kaster lange blikke og for øvrigt har et rygte der siger spar to!

Nej nej nej fyre der har noget på hjertet, som man snakker med og griner med og går i biffen med og så pludselig en dag kommer der et lille kys... Og vupti fyrene tror det er alvor. Seriøst kæreste tam tam for viderkommende.

Der indtræffer problemet jeg er ikke viderkommet!!!

Jeg har haft en i 9 måneder og en i 1½ år! Det vil sige to kæreste og det er to for mange.

Jeg er nemlig en elendig kæreste. Mit hovede og min krop er bygget op efter de følelser der er inderst i mig!

Lev stærkt dø ung!!!

Og

Lidt single er man vel altid.

Det første giver mig ubestridt ret til at score alle de lækre fyre der nærmer sig og lege med dem og bruge dem som jeg nu engang vil.

Det giver mig ret til at være sammen med en fyr uden vi bliver kæreste og det giver mig ret til at se ham igen uden at vi bliver kærester og det giver mig ret til at alle de 8 ham'er der er i mit liv på en gang!!!
Hele tiden altid. Jeg har frikort, ikke jeg trak frinummer dengang der skulle udeles en eneste ene! Jeg er ligesom ikke født med den del af hjernen der siger børn, hus og hund.

Nej nej nej, det er ikke mig!!!

Og alligevel har jeg gjort det to gange! Jeg har haft to kærester!

Jeg er jo ikke kæreste typen! Jeg er lidt sådan single med meget stort S.

Okay videre. Det næste problem er så at når jeg endelig finder ud af at slå mig ned med en fyr så varer det længe, jo mine venner og veninder har også haft kærester med i 1 måned og tre dage ikke!?

Jeg er ikke pisse god til at droppe folk for når jeg endelig har været dum nok til at give mobilnummeret ud og lade være med at fortælle om spillets regel ja så er jeg godt på den!

Jo min første kæreste det var faktisk smadder godt! vi havde det for fedt smamne vi kunne både feste og lege sammen. vi blev aldrig rigtig kæreste agtige du ved det der par der hellere vil sidde derhjemme end at tage med til festen og heller ikke det par der tog med til festen og så sad og holdt hinanden i hånden hele festen.

Det var nemlig smadder smart og samtidgi sagde min hjerne når han ikke var der: man er vel altid lidt single. Hehe, ja det er man jo tænkte mit hjerte og selv om jeg hvde det fedt sammmen med ham så kunne jeg godt ende med en anden.

Det fandt han aldrig ud af og skiltede ikke ligefrem med det og jeg betragtede det faktisk ikk som utroskab.

En dag snakkede han pludeslig alvorligt! Wauv! Det var børn og uddanelse og forloveri og svigermødre og jeg var fandme ved at besvime!

Det var så slemt! Jeg fik åndenød og blev svimmel og før jeg fik tænkt mig om løb jeg skrigende væk... Puha!

Jeg er en elendig kæreste jeg har lige droppet min anden kæreste med den sætning.

For han var sQ bedre end mig, han var vild med mig han følte alt det for mig som jeg føler for alle og ingen.

Jeg var ikke værdig til ham og det indså jeg bare før ham hvilket jo er ret så nitte for ham for nu sidder han med et knust hjerte.

Dammn. Men jeg tror jeg har en god undskyldning jeg er bare ikke kærestetypen jeg mangler den del af hjernen jeg vil altid være lidt single og festen lukker først når jeg går hjem.

Det fungerer ikke og med denne sygdom som indtil videre har varet i 3 år så er det ret svært at forstille sig at jeg nogensinde bliver rask!

Jeg er dybt tilfreds og jeg må lærer fyrene at pille rodde rave og alt det der sagtens kan ske mellem ja, næste problem?

Venner? Nej det er jo ikke venner vi er mere end venner jeg kysser ikke alle mine venner.


Bollevenner? Nej det er for grimt til mig.

Altså har jeg efterhånden fundet mit eget begreb: loverboys! Det passer fint og fra nu af spiller jeg med åbne kort, ikke kæreste lover boy. Du kan blive min loverboy... Det kan jeg finde ud af det er mit liv mine regler og jeg lever det som jeg vil!

Nu skal du ikke tro at jeg er villig til at dele ud af mine fyre! det gør jeg ikke jeg kan godt blive jaloux, men af en eller anden grund føler jeg mig altid bedre.

Det er altid mig de kommer tilbage til når jeg ikke vil have dem og jeg er bedre end alle de andre chicks derude der tror at man bliver forelsket når man har smilet til hinanden.

Jeg har fundet en anden dimension af livet og mine legekammerater er måske ikke helt klar over begrebet loverboys, men når jeg i min vilde jagt finder nye fyre skal de vide de er loverboys.

Loverboys loberboys loverboys det er for jer jeg lever, det er for jer jeg gør mig lækker og det er til jer jeg smiler.