Kære dagbog.

Nej nej.. Jeg er ikke død.. Man skulle måske ellers tro det, jeg har ikke ligefrem været ihærdig til at skrive i dig.
Hvorfor? Tjah.. manglende tid, manglende energi, manglende lyst.. Jeg ved det ikke.. en blanding?
Men nu forsøger jeg i hvert fald. Så er det bare at finde ud af hvor man skal starte henne, for der er da sket meget de sidste par måneder.

DDV'en spørger du måske? Jaaah.. Jeg har holdt pause, og bare levet som jeg havde lyst. Resultat: Jeg har utroligt nok ligget stabilt med det samme vægttab omkring 16 kg. Så det er fint nok. Ret imponerende, eftersom jeg som sagt har levet som jeg havde lyst. Ikke helt overdrevet, men bestemt heller ikke tænkt mig for meget om.
Men jeg skal i gang igen i den første uge i januar. Faktisk glæder jeg mig lidt til at komme i gang igen. Når jeg er på DDV er der en hvis form for stabilitet i min mad, det er der bestemt ikke nu.

Jeg har fundet ud af hvad jeg vil med liv! Hold op det lyder flot.. Men som du måske erindrer, havde jeg mine kvaler omkring hvad jeg ville i lære som.. i bank, kreditinstitut, køkkenforum, revision, reklame.. ja, listen var lang.
Men jeg var i praktik ved en revisor og selvom det var en død uge, og jeg følte mere i vejen end til gavn, så fik jeg alligevel det ud af det, at jeg fandt ud af det er det jeg vil. Jeg vil være revisor!
*suk* Og mig som sagde jeg IKKE ville i gang med en lang uddannelse. Men nu må vi se, jeg vil tage den i etaper.. For det er en lang uddannelse, hvis man vil helt op og blive statsautoriseret revisor.. Omkring 10 år... UDEN pauser, vel og mærke.
Først og fremmest skal jeg jo lige have en læreplads. Og det er sværre end jeg regnede med :(
Skide trælst! Nu var jeg så glad over at jeg endelig havde fundet ud af hvad jeg ville.. så kommer næste problem så bare.
Hvorhenne i landet? Vi snakkede frem og tilbage herhjemme (og gør det stadig). Vi var enige om at hernede i det sønderjyske, det gik bare ikke. Der er intet arbejde at få hernede og kæresten vil bare så gerne have et nyt job.. Så snakkede vi om Odense, hvor jeg jo kommer fra.. Og den ide blev vi ret glade for, så jeg smækkede 34(!!!!) ansøgninger af sted til diverse revisorer i Odense. Er du vimmer, det er dyrt i frimærker og kopier.
Knald god ansøgning efter min og mange andres mening, gode papirer med karakterer og to knald gode anbefalinger. Hvad mere vil de have?
Ja, jeg ved det faktisk ikke, for jeg har fået et HAV af afslag. Der er stadig nogle der er ude, som jeg ikke har fået svar på endnu, så jeg håber endnu.. men er lidt skeptisk.
Desværre har jeg en klar ide om hvad det er der er galt.. Min alder.. Jeg er jo et par år ældre end andre der får hue på til sommer, så de vælger nok dem frem for mig :(

Julen.. Tjah, jeg var egentlig i fremragende julehumør i starten af december, men så var det ligesom om at humøret dalede en del. Vigtigst af alt var nok at jeg lagde mig med en gang influenza en uge før jul. Puha, hvor var jeg skidt. Jeg er ikke helt over den omgang, men det er kun lidt hosten og forkølelse der er tilbage.
Kæresten fik også en ordentlig omgang, så vi lå en uges tid og var rigtig ynkelige sammen. Men hvorfor skulle vi slippe uden om influenzaen, når så mange andre er ramt.
Juleaften forløb stille og roligt. Som sagt, var jeg ikke rigtig i humør til det helt store, men derfor var det nu alligevel hyggeligt. Det foregik hos min svigermor og svigerfar, men jeg lavede ris a'la manden og frikadellterne, mens kæresten stod for anden. Så svigermor skulle kun lave flæskesteg osv., så hun følte sig ikke engang stresset og det gjorde vi heller ikke.

Den opmærksomme læser har måske opfattet at et nært familiemedlem af mig, har noget med fængsel at gøre. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg har skrevet om det før, men det er min far der er omtalt i et af mine digte.
ENDELIG d. 4 december blev han løsladt. Han har stort set siddet inde siden lige efter jeg blev konfirmeret i '94.
Jeg håbede, men forventede intet - lad mig sige det sådan. MEN jeg havde ved den søde grød forventet at han holdt sig ude mindst til efter jul. Nej nej.. 12 dage blev det til i friheden.
OM jeg begriber ham!
Det er som om han bare ikke KAN finde ud af at holde sig ude. Som om han ikke tror han bliver taget.
Denne gang får han en stor dom, større end de to andre.. Plus de 33 måneder han har fra sin prøveløsladelse!
Jeg ved godt jeg skriver som om jeg allerede har dømt ham, men jeg er desværre ret sikker på han ikke er uskyldig.
Og min nye stedmor.. Ja, hun sidder også inde. Skide smart!
Jeg vidste bare der var noget lusket over hende.. og jeg fik ret.. Desværre.

Tjah.. efterhånden har jeg det sådan, at de snart kan få lov at beholde ham derinde.. Og indimellem ønsker jeg ligefrem at jeg slet ikke havde en far. Jeg mener, det er da ti gange nemmere at forholde sig til end den der dukken op indimellem når det er HAM belejligt.

Hmm.. nu slipper jeg da for tankerne omkring hvorvidt han husker at komme ned når jeg får min hue på til sommer.. For det kan han slet ikke, så er den potte ude. Og jeg slipper for at føle skyld om hvorvidt han skal give mig huen på, når jeg er færdig med den sidste eksamen.. Man siger jo det er den der har hjulpet én mest, der skal give én den på.. Og det er I HVERT FALD ikke min far.. Nok nærmere min kæreste.. og måske min mor? Svigerforældrene? Ja, i hvert fald dem mere end min far.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle hans fine løfter.. "familieværdier, se jer lidt mere, gider ikke det pjat med fængsel mere..."
BLAH! si'r jeg bare.. Ikke om jeg giver ret meget for det.

Nå, nu har jeg fået raset lidt ud over min far.. og lavet lidt update..
Jeg vil i det nye år bestræbe mig lidt mere på at få skrevet lidt mere.

Må I der evt. læser dette, have et rigtig Godt og Lykkebringende Nytår. Pas på jer selv og jeres nærmeste når der skydes ind i det nye år.

Signing out - mismismiav.