Hej Miss-Leth!! Rart at høre fra dig igen!

Stort spørgsmål og derfor svært at give godt svar på.

Vi har nok alle bøger som vi selv synes er noget særligt. Men så er der dem der virkelig er storsælgere, som dem du nævner.

Noget må de jo gøre rigtigt.
Og jeg tror at disse ting ikke må mangle:

Et galleri af godt beskrevne personer. Gerne med en eller flere som man godt kan lide, eller ligefrem elske.
Tydelige miljøer som personerne agerer i, og gerne med spændende mix af hjem og arbejdspladser.
Heltene i bogen skal udsættes for fare fra tid til anden! Ja, det er ondt, men det er faremomenterne der giver spænding.
Stoffet skal disponeres godt.
Som en symfoni: en introduktion, præsentation af gennemgående temaer (personerne), en gennemføringsdel, hvor temaerne udvikles og varieres (personernes involvering i dramaet), en kulmination med bulder og brag (spændingskurvens klimax) og en coda, altså en afslutning hvor temaerne høres en sidste gang og hvor der lægges op til sidste finale (skurken afsløres og bringes til fald. Heltene får igen styr på deres liv og vi tager afsked.)

Men - hvordan gør vi det så??? Hvem der bare vidste!

De store klassikere kan noget med at flå i vores hjerte og få os til at hive efter vejret. Vi kobler vores fysiologi til handlingen. Vi kommer i resonans med forfatteren. Hendes/hans hensigter trænger ind i vore sind, så fortællingen lever i os. Den "siger os noget."
Vi føler os som en god ven af forfatteren, som om vi næsten kender hende/ham.

Det er ikke så let at definere hvad en klassiker er. Man kan bruge samme kriterium som med antikviteter, at den skal være over hundrede år gammel, for har en bog klaret sig i mere end én generation og der stadig er læsere til den.

Oprindelig blev udtrykket klassiker brugt om litteratur for oldtiden, f.eks. "Odysseen" og "Illiaden" og de store græske digtere, men begrebet har flyttet sig, så det nu nærmest kan betegnes som langtidsholdbar.

At en bog er bestseller siger intet om den bliver en klassiker. En bog kan sælge stort og være glemt få år senere. Nogen bøger har stor betydning i samtiden, men mister efter nogle år deres aktualitet.

Jeg kan nævne forfatteren Agnes Henningsen (1863-1962). Hun skrev et væld af bøger, og jeg har læst en hel del af dem. De er virkelig gode og absolut læseværdige, men de har ikke holdt. Men i samtiden havde de stor betydning. - Men så på sine gamle dage skrev hun sine erindringer, og de ser ud til at holde. Det er naturligvis for tidligt at sige, at de er klassikere, men de ha mange af de kvaliteter der skal til.

Det er sjovt, Winnie, at du nævner "Titanic."
For det er jo ikke en bog.
Det er et skib hvis forlis har givet anledning til skrivning af filmmanuskripter.

Jeg kan ikke sige hvor mange film der er lavet om skibet, men det er mindst tre.

Den første jeg så var i sort-hvid og var vistnok engelsk. I hvert fald havde Kenneth Moore en stor rolle.
Så kom en senere, og den var nok amerikansk. I denne blev det romantiske tema anslået, for at give den store fortælling et modspil i den lille.

Det var denne romantiske idé der blev bærende i den vi alle nu kender af James Cameron med Kate Winsleth og Leonardo di Caprio.

For mit eget vedkommende vil jeg godt indrømme at Kate Winsleth gjorde et vist indtryk.
Det er nok noget med stadig at være smuk trods en tur i helvede, hvor det også slås fast at ydre skønhed og glamour alt for let forgår. Og det klarede Kate flot at vise.
I filmen blev det fortalt at den smarte fyr, hendes "røvhul" af en forlovet, skyder sig efter børskrakket i 1929. Eneste problem her, er at Titanic vist skete i 1913. Der er langt til 1929!
Men det er nok taget med ud fra trangen til "retfærdighed." Hans død blev grim, hvor Leonardos var smuk.

Det er morsomt at netop effektmageren Cameron gør så meget ud af det romantiske.
Og derfor er det en storfilm. Og, sammenlignet med mange andre film, nok en klassiker med tiden. Som film.

Generelt foretrækker jeg film baseret på en god bog for film skrevet af instruktøren selv. Det oplagte eksempel er Ringenes Herre kontra Stjernekrigen. Den første er en bog, den sidste er ikke.

Gode bøger skrives ofte af forfattere. Og gode film er ofte baseret på en bog.

Tja, hvad er egentlig en "klassiker"? - Det findes der vist mange bud på, her et par stykker:

https://bibliotek...r/tema-klassikere
https://litteratur...kend-en-klassiker

Og så er der jo andre end litterære "klassikere", inden for snart sagt alt menneskeligt frembragt: Arkitektur, film og serier, viser og sange, og meget andet. Inden for det brede begreb Kunsthåndværk (møbler, keramik, glaskunst, beklædning (mode) osv.) taler man ofte om "designklassikere".

Så der er rigeligt med "klassikere" på ethvert felt - så det er da bare at gå i gang med at opbygge sin "klassiske dannelse" :-)

#0 (Miss-Leth): Hej alle I skønne mennesker her inde. Kan I fortælle mig, hvad der gør historie udødelig som fx. Tornfuglene, Titanic og stormfulde højder? Hvad er det der gør dem til det de er i dag?

Det ser gør en historie udødelig, er når det virkelig sætter et anderledes præg, der enten kommer bag på folk, eller kunne være undgået ???

Danmarks Robin Hood alias Svend Gønge er vel en vaskeægte klassiker. Etlar har bestemt ikke levet forgæves, med den fortælling. Det behøver ikke være sofistikeret læsning eller lår tykke værker for at blive en Klassiker.

Halfdur Laxnæs Salka Valka, siger så meget om mennesker/islændinge, så den vil nok leve sig op til at kaldes klassikere. Det samme med Selma Lagerlöfs Gøsta Berlings saga. Men nu vil jeg da heller ikke glemme Ægypteren Sunuhe.

Se mika waltari egypteren Sinuhe.