Der var engang en ung ivrig journalistelev, der kom styrtende ind på den gamle redaktørs kontor og skreg:
- Jeg har alle tiders scoop her, ja, dengang kaldte man det rigtignok ikke et scoop, for det var ikke så moderne at tale "udenbysk", men alligevel, det var noget i den retning han skreg, og den kære gamle redaktør tog papiret fra den unge mand og læste overskriften: Mand bidt af hund.

Den gamle redaktør læste artiklen igennem og rystede så sørgmodigt på sit gamle grå hoved og kvad:
- Dette er jo ingen sensation, endsige en nyhed, nej, hvis der havde stået hund bidt af mand, se så kunne jeg have brugt denne artikel, og med denne viise bemærkning, gav han manuskriptet tilbage til den håbefulde elev.

Den gamle redaktør er gået til den evige redaktion for længe siden, og den unge journalistelev, sidder nu i hans stol, og har glemt alt om sin gamle læremesters viise ord.

Hver dag når avisen kommer på gaden, står der et hav af artikler af typen "hund har bidt mand". Der kommer aldrig noget om mand og hund har det godt sammen, for det mener den unge redaktør og hans kollegaer over det ganske land ikke er sensationelt nok.

En lind strøm af varmt bræk vælter ud over al folket fra radio, TV og aviser. Et lille halvt hundrede krige bliver indgående beskrevet med billeder, der som bekendt siger mere end så mange ord. I TV siger speakeren med et slet skjult gys, her kommer stærke sager folkens eller sådan noget lignende, underforstået, det var en meget svær og farlig optagelse, og få endelig ikke kaffen og småkagerne galt i halsen, når vi nu viser de seneste nyslagtede krigsofre eller nogen af de børn, der nys er sultet ihjel i et af de mange hungersområder i verden. Når dette, der skal gå for aftenens clou fra den store verden er overstået, kommer så alle de virksomheder, der er gået på r.... for nylig som følge af spekulation eller afmatning eller hvad ved jeg, og hvor mange arbejdsløse, man så har fået ud af det.

Alt går ad helvede til, og det får vi så at vide hver dag. Hvor er den kære gamle redaktør? Jo, han roterer sikkert i sin grav, og hvis han kunne komme ned til jorden igen, ville han skrige som i fordums dage:
- Det er jo ingen sensation, verden er gået af helvede til i årtusinder, nu kan i bare få det at vide i realtid via satellit og eventuelt i slow motion, hvis der er nogle billeder af et rigtigt lækkert mord på klos hold. Vis for pokker også noget, der går godt. Det ville være en sensation. Man kan ved at VILLE, at verden går ad helvede til også få den til det, bare man gentager det ofte nok, så modløsheden breder sig, selvom ulykkerne går hen og bliver kedsommelig, morbid underholdning til sidst.

Det er skønt at pressen er demokratiets vagthund, vi kan ikke undvære aviserne, men vi kunne faktisk godt bruge nogle gode nyheder en gang i mellem. Her er aviserne for det meste en tand bedre end TV, men venner kom dog med en ægte sensation engang imellem, kom dog også med positive nyheder, det ville være en god sensation og pressen lever blandt andet af sensationer.