På trods af alle odds lykkedes det Harris at redde livet den nat. Efter at have kæmpet i bølgerne i hvad han troede var en evighed, kom den bølge, han havde brug for. En stor tung djævel tårnede sig op efter sit lange tilløb næsten fra New Zealand. Den greb Harris og skyllede ham tilbage på klippehylden. Her lykkedes det ham at få fat i et klippefremspring, som han klyngede sig til, efter bølgen havde trukket sig tilbage.
   Hele natten stod han på et fremspring ikke bredere end en hånd og klamrede sig med blødende fingerspidser til en næsten mikroskopisk revne i den jernhårde ru granit.
   Morgenen kom uendeligt langsomt, og Harris opdagede, at han havde stået kun halvanden meter over den faste klippe. Han kunne på ethvert tidspunkt i løbet af natten være sprunget ned fra sit umagelige ståsted og have bragt sig i sikkerhed inden den næste bølge kom brølende ind over The Gab.
   Rystet til marven, forkommen og med nerverne flosset i trævler ankom Harris til Sydney hovedpolitistation, hvorfra han med et minimum af forklaringer valgte at gøre sig usynlig.Men han kunne ikke løbe fra sine bedrifter. I Melbourne havde han en meget hård tid med at forklare, hvordan det var lykkedes ham at undgå at fange den forbryder, han var taget ud for at få fat på, samt hvordan han endnu engang havde forlist en politibil. Enden på historien for Harris vedkommende blev, at han blev udnævnt til at skrive parkeringsbøder ud, samt til at betale af på en politibil, hvis forsvinden han ikke rigtig kunne gøre rede for.
   Han går nu rundt i korte bukser oppe i det nordligste Queensland.
   Theodore Wilkinson var meget heldigere. Siden han ikke var involveret i den sidste episode, og siden hans navn ikke blev draget frem i forbindelse med den, kunne han i ro og mag fortsætte med at skrive parkeringsbøder ud, og han viste en så stor dygtighed og iver i dette fag, at det blev besluttet at forflytte ham til et andet job. Han sidder nu i en overordnet stilling i politietaten, hvor han er komplet uduelig. Han har en virkelig god og solid stilling, der i tidens fylde vil indbringe ham en fin pension.
   Adolf Daneborg så efter sit sidste møde, hvordan hans finansforretninger var gået fuldstændig i grus for himlen må vide hvilken gang.
   Dette gav ham en god erfaringsmæssig baggrund til at gå ind i politik. Han regner ret bestemt med efter nogle års hårdt arbejde, at kunne se sig selv på posten som Danmarks finansminister, og hans politikerkollegaer må i deres stille sind surmulende give ham ret i, at han er ret sikker på denne stilling, så snart hans parti kommer til magten.
   Hvad angår Alfred og Bert, så kan man i et af Sydneys større kontorhuse med udsigt over havnen finde deres kontor. Et velpudset messingskilt på døren forkynder kort og godt "A & B Enterprises".
   Takket være det faktum, at de begge er familiefædre og forsørgere, er deres arbejde nu af en sådan karakter, at det vil virke mindre provokerende, hvis politiet nogensinde skulle finde på at undersøge deres virksomhed.
   Kort og godt de to herrer er blevet hæderlige forretningsmænd, eller så hæderlige, som det nu kan lade sig gøre, når man også skal tjene penge på det.