Hvornår er man gammel?
Filmkomikeren Woody Allen sagde engang, at det er man, når man spiller Duke Ellington for unge mennesker, og de tror, at det er Mozart. Det tyder nu nærmere på manglende musikkundskaber, men jeg morede mig over den alligevel.
Jeg kan sige, hvornår jeg selv begyndte at vejre, at den var ved at være gal for mit vedkommende.
Da jeg for syv år siden som 41-årig blev omtalt som "den unge mand" af en mindre flok mennesker i folkepensionsalderen, og jeg opdagede, at jeg minsandten blev smigret over den betegnelse.
For ikke at tale om når unge mennesker siger De til mig eller at det tager flere dage at komme ovenpå igen efter nytårsfejringen eller Tønder Festivalen.
Eller hvad med når man opdager, at ens gamle helte runder hjørner? For nylig kunne John Lennon være blevet 65, hvis ikke han var blevet taget brutalt af dage med en pistolkugle. Det var allerede lidt foruroligende for en del år siden, hvor Bob Dylan sandelig blev halvtreds, men nu er jeg begyndt at vænne mig til, at han og flere andre gamle guitarsvingere er rundet tres, og jeg har da også vænnet mig til den tanke, at jeg selv følger med.
Ret beset kan gammel have en betydning, som ikke refererer til fødselsåret på dåbsattesten. Det er ikke længe siden, at jeg kom til at betegne en person som en gammel nar og bagefter til min skræk opdagede, at han og jeg var jævnaldrende.
Ja, for en sur og gnaven adfærd sender signaler ud om gammelhed (hjemmelavet udtryk), og derfor kan glade og imødekommende halvfjerdsårige virke mere ungdommelige end en person sidst i fyrrerne, der optræder surt og vrantent.
Gammel i den betydning, der hentyder til ens fødselsår, det kan vi ikke gøre noget ved. Der er delte meninger om, hvor skellet går, og meningen om det skel har det med at flytte sig lidt opad med alderen, men gammel i den anden betydning, den synes mere at være noget medgørlig, til at gøre noget ved. Vrantenhed over nymodens opfindelser og nutidens ungdom kan melde sig allerede sidst i trediverne eller måske før. og det sender gammelhedssignaler ud. Er det noget der melder sig ligesom de grå hår og furerne i ansigtet? Det er der nogen, der mener, men jeg håber det ikke, heldigvis er der da ældre mennesker, der er eksempler på det modsatte.
Min teori på nuværende tidspunkt er, at når illusionen om, at alt var meget bedre før, er den dominerende faktor i måden at tænke på, så er man gammel uanset fødselsårets afstand til det nuværende år, for så præges man af surhed og vrantenhed overfor tingenes nuværende tilstand. Det er gammelhed.
Lad mig da til slut nævne et eksempel på, hvornår man føler sig ungdommelig.
På Voksenunderviseruddannelsen gik jeg sammen med en 59-årig, der tidligere havde undervist meget i brug af pc, som han havde lært sig omkring de halvtreds. Han havde året før siddet med en flok i starten af halvtredserne, der mente, at de var blevet for gamle til at lære det med pc'en, det kunne de ikke finde ud af i deres alder. Med hans egne ord: der følte han sig ungdommelig!
Som jeg også gjorde, at jeg for nylig hørte en cirka fyrreårig sige, at han var blevet for gammel til at høre Beatles.