I forbindelse med festligholdelse af mærkedage af enhver art er der groft sagt 3 kategorier af menneskeheden.

1. Dem, der ikke frabeder sig noget, glæder sig til dagen og festen, nyder hvert et ord, som (u?)fortjent skyller mod det menneskelige centrum. Er klar fra tidlig morgen til midnat for at modtage gæster, gratulanter, familie, venner, kunder, leverandører, samarbejdspartnere, kolleger, husdyr, avisomtaler, taler og andre, der kommer/mailer/ringer/sender gaver for at markere højdepunktet. Et yndet parameter på successen er antallet af vinflasker. - Hurra, hurra!

2. Dem, som frabeder sig, men gerne kan overtales til alligevel at være centrum.
Min 50+ leveår har vist mig med al tydelighed, at denne gruppe er langt den største. Jeg blev nødt til, jeg kan ikke være andet bekendt, grundet min position er det nødvendigt, de andre gør det også, det er jo den faste (familie/arbejdssted) tradition osv.osv.
Jeg har deltaget i en del sammenkomster/receptioner afholdt på denne kategori. Det er min erfaring, at de bagefter var mindst ligeså glade for at gense festlighederne på videobåndet som kategori 1.

3. Dem, der frabeder sig alt markering, og mener det! - Dette er en lille udvalgt skare af personligheder. Jeg har mødt dem i mange forskellige samfundslag og områder.
For nylig læste jeg i den lokale - og sædvanligvis velunderrettede - avis en annonce, hvor en navngiven person havde indrykket en klar tekst omkranset af stor fed ramme :
Al opmærksomhed frabedes venligst på d. 26.04.06 - herefter fulde navn

Jeg tror faktisk, at han mente det alvorligt og det er altid rart at møde ligesindede, ikke mindst når man er i klart mindretal til gruppe 2.

En festlig hilsen fra webmasteren