Fuldmånen lyser i toppen af sceneriet. Nedenunder blinker i tusindvis af forskellige lys fra kontorer, forretninger og private ejendomme mod vinduet på mit hotelværelse på 10.etage med panoramaudsigt over den østlige side af byen. De tusindvis af lys kunne være mine oplevelser de seneste 40 år og 4 måneder.
Primo juli 1966 var en gylden tid. Overstået eksamen, nyt job ventede og imellemtiden denne første alenerejse til et andet land. Ungdommen var startet. Juli 1966 var også det øjeblik, hvor England for eneste gang på hjemmebane vandt verdensmesterskaberne i fodbold. Finalekampen og holdopstillingerne, den schweiziske dommer Gottfried Dienst og den russiske linievogter Bakhamarov huskes stadig af de fleste, der så den uforglemmelige begivenhed på det gamle Wembley Stadium i London.

Begivenhederne på min første solo-rejse til udlandet huskes også som var det i går. Det er det bestemt ikke; derimod nøjagtig 40 år og 4 måneder siden. Tallet 4 er grundstenen i min hjemmeside 4 Best - www.hulegaard.dk - 4 You. Tallet 4 er det antal gange, som jeg ialt har besøgt denne by. Alle sæsonerne, afsluttende med den 4 gang efteråret 2006. Noget ændret?

Byen - anno 2006
I sandhed! Byen er næsten totalt forandret, ihvertfald er cirka 40 procent udskiftet. Herunder mit første hotel, hvis bygning dog endnu står, nu iklædt bar og natklub i stuen og tvivlsomme firmaer på etagerne. Min første kvinde lever ikke mere, hendes hus lever dog stadig med nye indehavere. Min gamle bar i city er revet ned og - naturligvis - er der opført et kontorhus i aluminium, stål og glas som så meget andet. I takt med landets eksplosive stigning i levefod siden 1966 er priserne efter danske forhold høje, nogle gange ganske urimelige.

40 og fire og færdig!
Rejsen har længe været planlagt, reelt siden mit sidste besøg januar 1990. Jeg ved intuitivt, at det bliver mit farvel til denne by. Selve byen har meget begrænset charme, men minderne har båret 4 årstidsbesøg. Den almægtige har trods forskellige årstider hver gang velsignet mig med solskinsvejr, så jeg kunne fotografere og dermed fastholde visse gyldne minder.
Der kommer altid en sporvogn og en pige... fortæller den gamle revyvise. Sporvognene er næsten det eneste link fra 1966 til i dag 2006 i denne by. De rasler afsted 10 etager nede i gadeplan. Men den første pige kommer ikke mere! Derimod kan formodentlig ventes nye skelsættende begivenheder i mit liv, ligesom der ejendommeligt nok indtraf de 3 forrige gange!?

Jeg er hverken 40 eller 4 eller færdig! - Nye byer og oplevelser/ændringer venter i det nære eller fjerne!
- "Let the music play" (Barry White) spiller som baggrund på laptoppen, så er jeg ligesom lidt forberedt, ikke?!