Den 8ende måned i året associerer altid til bestemte rutiner. De sædvanlige aggressive hvepse, det lunefulde og fugtige sensommervejr samt skolestart.
Sidstnævnte er bla. forbundet med aftenskolernes varierede kataloger, der presses ind af brevsprækken. Udbuddet er naturligvis ikke det samme i en lille vestfynsk by som i København. Alligevel noterer jeg de samme evergreens uanset postnummer og partifarve på oplysningsforbundet.
Madlavning for mænd, bækkenbundstræning, sprogundervisning for "falske" begyndere og møbelpolstring er evergreens. Denne gang introducerede det lokale oplysningsforbund også en - for mig - helt ny disciplin "stenhugning". Kurset afholdes tæt ved kirken og jeg så i ånden mig selv stå hver tirsdag aften i det blæsende efterår og hugge min gravsten til. Deltagerprisen var ikke billig, dog billigere end den sædvanlige høje pris til stenhuggeren, selvom jeg ikke just har ruttet med bogstaverne, når jeg gennem årene har varetaget begravelser for mine nærmeste.
Den næste tanke var det paradoks, at selvom jeg gennemgik hele kursusforløbet, kunne jeg ikke blive færdig af naturlige grunde (hvem kender sin dødsdato præcist?). - Disse tanker havde redaktionen af kataloget sikkert også gjort sig; i hvert fald var kursusbeskrivelsen rimelig detaljeret.
Ved hjælp af spids- og fladmejsel etc. ville man lære at fremstille fuglebade og skulpturelle produkter i granit eller sandsten. - Mit indre kom mere i vater, medens jeg bladrede videre for at møde nye udfordringer for min fantasi... og måske en hverdagsaften i det kommende semester.