2Fjorten dage
Pia stirrede på sin mand, mens øjnene blev større bag brilleglass... [...]
Noveller · afmagt, isolation, hverdagen
4 år siden
1Teknikrummet
De havde lejet den samme feriehytte hvert år siden han var dreng.... [...]
Noveller · humor, sex, pubertet
6 år siden
3Fotografen
Kaffen damper fra koppen på det lille bord, askebægeret er tømt o... [...]
Noveller
7 år siden
5Den lange korte rejse
Villads er næsten seksten år, og har et problem: han er jomfru. · F... [...]
Noveller
7 år siden
5Flugten fra Auschwitz
Toget standsede med en hvinende lyd fra bremserne. · Dr. Wirths vir... [...]
Noveller
10 år siden
6Hjemmehjælp
Jeg åbner alle vinduerne i stuen. · Det er høj sommer, og selv om j... [...]
Noveller
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Scott Rasmussen (f. 1975)
De to betjente, Janus Madsen og Adam Sallerød sad i Janus' røde Nissan Bluebird et stykke fra adressen Ravnehøjen 43. Der havde de siddet i næsten tre timer. Janus havde sovet en times tid men var vågen igen, fordi Adam nægtede at slukke for radioen. Speakeren proklamerede at Radio Hell spillede Ozzy Osbourne hele den næste time, fordi det i dag var årsdagen for den første koncert med Black Sabbath på dansk jord.
   "Hvem fanden går op i sådan noget?" spurgte Janus irriteret. "Hvad er klokken?"
   "Lidt over to. Det er da fed rock."
   "Fed rock bliver spillet i den bedste sendetid, ikke midt om natten, hvor man burde ligge i sin varme seng og knalde sin kæreste. Hvor mange huse bliver overvåget nat?"
   "Tolv. Men kun i denne del af byen. Ude i Vest er der alt for mange huse at holde øje med."
   Janus rystede uforstående på hovedet. "Så sidder der altså fireogtyve betjente og keder røven i lange laser lige nu. Var det Olferts idé?"
   "Det tror jeg nok. Eller Jacobsens. De mener at morderen går efter hvordan husene ser ud. De tolv udvalgte skulle ligne ofrenes huse mest."
   Janus drak en tår kold kaffe. "Skulle ham Olfert egentlig ikke have været fyret?"
   "Det var meningen, jo. Men Jacobsen mangler vist en lovlig grund."
   "Vidste du at han var skidefuld engang han jagtede en knivstikker fra et værtshus? Olfert var der tilfældigvis og sad og drak, da en eller anden idiot stak en kvinde ned. Olfert løb efter og fik fat på ham ude ved containerpladsen bag Føtex. Da politiet ankom, var overfaldsmanden selv blevet stukket i maven.
   "Ja, den historie kender jeg godt. Olfert blev frifundet i sagen. Manden var faldet med kniven i hånden og havde uheldigvis stukket den i sig selv."
   "Hvilket uheld," sagde Janus. "Den drukmås er en skændsel. Den slidte jakke og det ulækre skæg er sgu for meget. Han ligner fandeme en af bumserne fra Pisserenden."
   "Han har vist knækket et par hårde nødder i sin tid. Blandt andet den med lægen der slog børnene ihjel med medicin. Det var vist i ... ja, det må være helt tilbage i firserne."
   "Det er sgu en menneskealder siden. Det er i hvert fald længe siden han har været på toppen. Ved beboerne vi holder øje med huset?"
   "Nej, det er hemmeligt. Og det er kun til klokken seks. Og kun i nat."
   "Dejligt. Så er vi fri for at dødkede os her endnu en gang," sagde Janus og lagde sædet ned igen, mens han forsøgte at fortrænge Ozzy Osbourne og Bark At The Moon.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/04-2008 21:39 af Scott Rasmussen og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 431 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.