Imidlertid opstod så problemet med at finde lejlighed. Og det lykkedes som held i lotteriet. En af vennerne kendte en vicevært, der havde en lille toværelses ledig i den forstand, at den kunne fremlejes. Lokum var stadig på bagtrappen, men lejligheden lå i stuen i et forhus, endda med indgang fra selve Istedgade. Knud og Magda var lykkelige
Men de skulle jo også tænke på det kommende barn, så Magdas veninder havde gang i strikketøjet, nogle med børnetøj i blåt til en dreng, andre i gang med lyserødt, såfremt det blev en pige.
Det blev en dreng. Stor og velskabt, og alle i miljøet var lykkelige.
Hermed opstod så problemet, hvad skal drengen hedde?.
Der var mange forslag, men det navn, der vandt denne dyst på navne, var Børge. Et navn fra en nu afdød Vesterbro veteran, der altid havde været solidarisk med de andre, og i hele hans levetid havde navnet nydt respekt. Håbet var, at den lille ny Børge ville vokse op og komme til at nyde en tilsvarende respekt. Og det vil så efterfølgende vise sig, hvordan det kom til at gå.
Barnet skulle jo døbes, og da ingen havde nogen større tilknytning til kirken, viste det sig at Mariakirken var praktisk for alle parter. Efter en kort dåbs ceremoni, blev der igen festet, denne gang på et værtshus på et hjørne først på Halmtorvet.
Men efter de værtshus gilder var der ikke råd til nogen større indflytningsfest i den nye lejlighed. Her blev der så købt nogle kasser bajere og noget snaps til en kaffepunch, og det var kun den nærmeste omgangskreds, der var inviteret. Dvs. Knuds nærmeste venner, og de af Magdas veninder, der havde været specielt flittige med strikketøjet.
Men det var ved at være slut med pengene, så der måtte skaffes nogle flere. Her var det så heldigt, at firmaet Magda arbejdede for stod og manglede en stærk mand til grovvarelageret. Det handlede om, at henholdsvis flytte og slæbe fustager på op til 5o kilo, hvilket Knud godt kunne magte. Knud fik jobbet, rygtet om Stærkodders kræfter var kendt, så han kunne bruges.
Og Magda forsatte på fin varelageret, som sædvanlig sammen med forskellige af hendes veninder, dog ikke alle veninder, da nogle havde et aften job i Istedgade med at betjene forskellige herrer, der tog et smut gennem Istedgade, før de tog hjem til konen.
Lige den gruppe af veninder havde alle en mandlig partner, der støtte dem i dette arbejde, såfremt en af de mandlige kunder ikke afregnede kontant.
Men dette arbejde var hverken Magda eller Knud endnu interesseret i at deltage i.