Der var engang en konge, som var meget bekymret. Dag ud og dag ind vandrede han i sine smukke haver, ængstelig for sit folk, thi hans kongerige led stor nød. Kalken, som sikrede kongeriget regn, var blevet stjålet af en drage og nu var jorden udtørret og alle afgrøder døde. Snart så kongen ingen anden udvej, end at love sin datter og det halve kongerige til den, som kunne bringe kalken og frugtbarheden tilbage.
   I en lille by boede en bager. Han havde tre sønner. De to ældste sønner var både flotte og stærke, men den yngste søn var svag og tænkte ikke meget på sit udseende. Faderen hørte om kongens løfte og besluttede, at sende sine sønner ud på opgaven. Han gav den ældste søn et sværd, der havde været i familien i generationer og penge til at købe det fornødne.
   Sønnen drog nu ud, for at finde kalken og vinde prinsessen. Ikke mange dage var gået, før sønnen vendte tilbage, men uden hverken sværd eller kalk. Han fortalte om den fantastiske skat, som dragen så nidkært bevogtede. Det havde ikke været ham muligt, at modstå det skinnende guld og da han samlede en stor guldplatte op, var dragen vågnet. Fuld af frygt havde den ældste søn taget benene på nakken og var flygtet.
   Nu gik faderen til den næsten søn. Han gav ham en stærk ringbrynje, som han engang havde vundet fra en fremmed adelsmand. Han gav ham også den samme mængde penge, som den ældste søn havde fået og gav ham ydermere besked på, at bringe sværdet med tilbage. Nu drog sønnen ud, for at finde kalken og vinde prinsessen. Ikke mange dage var gået, før sønnen vendte tilbage, men uden kalken, sværdet eller ringbrynjen. Ej heller havde han vundet prinsessen. Han fortalte om den fantastiske skat og at han havde forsøgt at tage sværdet, men da han tog det op var dragen vågnet og havde smeltet hans ringbrynje. Fuld af frygt havde han taget benene på nakken og var flygtet.
   Faderen klagede sig fortvivlet over sine håbløse sønner og hans tabte ejendomme, da den yngste søn kom til ham og sagde, "Fader, jeg har endnu ikke forsøgt mig, lad mig prøve." Hans brødre så overraskede på ham og brød ud i latter. "Jeg kan forstå, hvorfor dine brødre ler, du er ikke just en dragekæmper," sagde faderen. "Nuvel, jeg vil lade dig forsøge, men jeg har desværre intet andet at give dig end min velsignelse." Men sønnen var tilfreds med faderens velsignelse og følte, at det var alt han havde brug for, for at besejre dragen.
   Den yngste søn drog nu ud for at finde dragen, bevæbnet med intet andet end sin intelligens og sit mod. På sin vej gennem den mørke skov kom han til en sø og stoppede op for at drikke lidt vand. Bedst som han var ved at gå, hørte han et stort plask og en panisk stemme, der skreg på hans hjælp. Han vendte sig om og så en lille mandsling kæmpe for at komme op på bredden. Uden tøven sprang han i søen og trak den lille mand op på bredden. Den lille mandsling var meget taknemmelig for hans hjælp og belønnede ham med tre gåder og deres svar, og ønskede ham held og lykke, hvorefter han forsvandt i den blå luft. Drengen fandt det en smule besynderligt, men besluttede, at han nok gjorde klogt i at huske gåderne.
   Efter syv dages rejse kom han til dragens bjerg. Han gik ind i bjerget og så dragen sove på toppen af en gigantisk skat og lige for snuden af den sovende drage lå kalken. Ubekymret begyndte han at bestige skatten og da han nåede toppen samlede han kalken op. Lige så snart han løftede kalken vågnede dragen og med et frygtindgydende brøl gjorde den klar til at spy ild, men drengen holdt sin hånd op og kommanderede; "Stop!" og dragen blev så forbløffet, at den simpelthen stoppede og kiggede på ham. Drengen udfordrede dragen, til at besvare hans tre gåder. Kunne den svare på dem alle måtte den spise ham, men kunne den ikke svare på de tre gåder, måtte den lade ham gå med kalken. Dragen kunne ikke modstå en sådan udfordring og bad om den første gåde.
   "Han bor på himlen, østen for syden og sønden for østen. Hans arrigskab har farvet hans ansigt rødt. Hvem er han?"
   Det skulle dragen ikke tænke længe over og han svarede, "det er nemt; det er den hidsige Mars, som jeg taler med hver nat."
   Han fortalte så den næste gåde. "En tavs skygge om dagen, men en længselsfuld sjæl om natten, altid søger han sin sølverbrud. Hvem er han?"
   Nu måtte dragen tænke lidt længere, og drengen troede, at nu havde han vundet, men dragen talte igen, "det er nemt; han er den ensomme ulv, der vandrer i natten, altid på udkig efter den han mistede. Men nu keder du mig og jeg er sulten." Dragen begyndte at rejse sig. Drengen forstod faren og sagde, "nej, først må du besvare de tre gåder." Dragen lagde sig ned igen.
   "Jeg har ingen ben, men kan alligevel bevæge mig fremad. Jeg trækker vejret, hvor ingen luft er. Jeg bærer panser, men er stadig smidig. Hvem er jeg?"
   Denne gang måtte dragen tænke længe, han mumlede hen for sig selv, men endelig fandt han et svar. "Det er nemt," sagde han. "Du er en regnorm!"
   "Nej," svarede drengen. "Jeg er en fisk." Så tog han kalken og forlod bjerget.
   Dragen var så rasende, fordi den ikke havde kunnet besvare det sidste spørgsmål, at den brød ud i flammer.
   Drengen bragte kalken til kongen og da den første regn kom, begyndte alt at gro. Som kongen havde lovet fik drengen prinsessen og det halve kongerige og de levede lykkeligt til deres dages ende.