Nej.
Jeg har ikke lyst til at tage i Ikea. Overhovedet ikke.
Samtidig har jeg heller ikke lyst til at blive på jobbet længere.
Fuck.
Ikea eller ignorance? Hvornår blev tirsdag så fandens utaknemmelig?
Kan selvfølgelig holde mig til Ikeaplanen, svinge forbi kontoret, aflevere aftalt semi-skudsikre fællesløgn om møde og andre vigtige detaljer, jeg naturligvis allerede har glemt, sætte mig i bilen og skride fra idiotihelvedet. Vil naturligvis som det første sende en sms til Lina og fortælle, at vi selvfølgelig ikke skal i Ikea. S-E-L-V-F-Ø-L-G-E-L-I-G IKKE! Det må hun da forstod.
Derimod bør vi tage hjem og kneppe. Det er på tide. Kan næsten ikke overskue, hvor nærrig hun har været på det sidste ...
Chefen købte semi-slatten løgn. Eller vi indgik 'enstemmig" aftale om, at jeg lige tager et kig på referatet fra sidste personalemøde og derudover arrangerer aktivitet til næste uges kursusdage.
Er ret sikker på, han ikke brugte ordet "aktivitet", men altså ... Et eller andet skulle arrangeres. Af mig.
Fuck it, jeg skrider nu.
Måske kan jeg lokke hende med på en tur, i bil, udenom Ikea. Og måske ... Måske kunne vi svinge forbi en tilfældig rasteplads.
Tanken om at kneppe hende hårdt bagfra, i det fri, med risiko for at blive opdaget, tænder en ustyrlig lyst i mig. Beslutter mig for at planen ikke er helt uduelig og sætter i femte gear.
Der skal ske noget nu. Nogen må gøre noget.
"IKEA"
Fuck ...
FUCK!
"Pittepjat med dig", snoede hun sig kvindelistigt udenom mit forslag om romantisk roadtrip, "det har vi længe aftalt. Og du VED, hvor meget vi efterhånden mangler til hjemmet." Klart, det ved jeg da?
"Desuden har de et fantastisk tilbud på de her skønne, blomstrede plaider med tilhørende puder i dag" Skønt! " Og KUN i dag!" Hun lod den sætning hænge længe og hult i mellem os. Vidste ikke om det var meningen, at jeg skulle forstå vigtigheden af det vrøvl? Jeg havde lyst til at kvæle hende, men afstanden i mellem os gjorde det kun muligt at gøre med tavshed.
"Vaaaale?" kvidrede hun.
"Vale?!"
"Ved du hvad, du være sådan der, nok så meget du orker. Jeg er ligeglad ..." Klart verdens største kvindeløgn. "Faktum er at vi har lavet en aftale, så jeg forventer, du er her om tyve minutter, og så kører vi i Ikea!" Sagde stadig intet. Hvis det ikke lykkes at kvæle hende med tavshed, kunne jeg altid håbe på, hun blev kvalt i sine egne ord.
"Vale?" Fuck. "Vale, vil du ikke godt lade være med det her? Har faktisk haft en pissehård dag ..." åh nej "og du ved, hvad det gør ved mig, når aftaler bliver ændret ... Jeg kan slet ikke ..." kunstpause og lidt snøften. Jeg fucking hader, når hun spiller det kort og nærmest på kommando indtager offerrollen.
Holdt usikkert fast i min beslutning om tavshed, mens hun hulkede videre. Højere. Fuck! Og fuck mig for de ord, der efterfølgende kom ud af min mund: "Hvad kan du ikke?"
Gik i fælden.
Gik i pårørende-til-det-evige-offer-fælden.
Fik naturligvis laaaang, hulkende forklaring og beskrivelse af vigtigheden af denne Ikeaquest. Plus den tvivlsomme, dog efterhånden nedslidte, sammeligning med, hvad der skete for hende for ti år siden, og hvordan dette "Ikea-svigt" var fuldstændig det samme. Fuldstændig?! Og hvis jeg i øvrigt virkelig elskede hende, gjorde jeg ikke det her mod hende.
Så nu står vi her, mellem blomstrede tesktiler og møbler med latterlige navne. Ikke fordi jeg 'virkelig elsker hende', men fordi sandsynligheden for sex, også bare af den kedelige-hjemme-i-sengen-i-missionæren variant, virkede helt off limits, hvis jeg havde nægtet.
Lina vimser rundt, river den ene blomstrede pude ned fra hylden efter den anden. Beder mig om at tage stilling til fuldstændig håbløse ting, såsom, hvilket print er pænest; det med de helt små blomster eller det med de helt, helt små blomster? Og når jeg ikke skal tage stilling til disse livsberøvende ligegyldigheder, er jeg tvangsindlagt til lynkursus i ubrugelig viden anført af Lina; "Ej, ikke dem, Vale - det er lavendelfarvede krukker vi leder efter. Ikke lilla." Lina hiver en krukke ned fra øverste hylde. Hendes røv virker ualmindeligt stor i dag. "Se!" kvidrer hun igen, fuld af påtaget lykke. Eller, ved jo i princippet ikke om den er påtaget, har bare svært ved at forestille mig, at nogen kan have så oprigtig optur på over to fucking lilla krukker og et par puder med blomster.
"Ja, den er også lilla", siger jeg tørt, da hun stiller den op imod krukken, jeg hev ned for et minut siden. "Neeeej. Årh du er så fjollet, altså. Klart, det er en nuance af lilla, men det er i virkeligheden lavendel og det er noget helt, helt andet end almindelig lilla, Vale. Den er måske mere ..." hun smager lidt på ordet, "pastelfarvet."
Forsøger desperat at gå i et med væggene, føler mig fucking til grin ved at stå midt i nips-til-hende-og-ingen-nosser-til-dig afdelingen og rent faktisk høre disse ord forlade hendes mund. Nægter at svare. Nægter simpelthen at lege med mere. Smider krukken, der eftersigende skulle være lavendel i vognen. Den lander oven på nogle fucking retarderede puder med navnet "Åkerkulla". Fuck this shit!
Luften på parkeringspladsen er kold og klam. Alle parkerer lige, stiger ud med påtaget smil, hånd i hånd og vifter triumferende med deres se-os-vi-er-et-etableret-par-der-går-i-Ikea attitude.
Tænder smøger med smøger. Er rasende. Er rastløs. Og er klart på afveje.
Lina kommer ud efter en time, smilende, som alle de andre idioter, der får dørene til at glide op og i. Vi kunne også bare stille os på altanen, sætte ild til pengesedler og kaste dem ud på gaden. Det kunne da også være fedt. Eller i hvert fald det samme.
Beslutter mig for at foreslå det, hvis hun er kommet for at lokke mig til anden halvleg af Vale vs. Ikea. Det slutter her. Det gør det altså.
Hun smiler hele vejen fra udgangen og over til bilen, kysser mig tørt og ligegyldigt på munden med julelys i øjnene. Kan se, hun forventer, at jeg spørger ind til et eller andet crap, der tydeligvis har betydning for hende, men jeg holder ordene inde. Suger i stedet røg hårdt ned i lungerne og forestille mig et kort øjeblik, Lina forsvinde væk ud i natten, som røg fra en smøg. Tanken om at se hende forsvinde ud i mørket på den måde, som det sidste hvæs, får mig til at smile en smule.
"Okay, du må ikke blive sur vel, men ..." hun afbryder mine forskruede tankestrømme. "Jeg fandt det her bedårende køkken. Vale, det var så smukt, det forstår du slet ikke!"
"Køkken?" afbryder jeg. "Hvad fanden mener du med køkken?"
"Vale, lad nu være med at afbryde", smiler hun gennem hvide tænder. "Okay, så det er et køkken, men i svensk landstil, blå køkkenskabe, du ved .. Det ville passe så godt til vores Madam Blå"
"Dit", afbryder jeg igen.
"Jaja, nå men altså ... Jeg har købt det!" Hun smiler triumferende. "Eller det vil sige, det har vi. Jeg har skrevet os op til et lån ..."
"Hvad fanden mener du med, 'vi'? Vi har ikke købt noget køkken. Jeg har ikke købt noget køkken. Hvad fanden foregår der?" Jeg skal ikke være et af de etablerede par, der køber store voksenting sammen, og nyder at leve et liv i evigt afdrag, for det er lig lykken. Jeg skal ikke have noget af det der.
Jeg tror nok, hun bliver ved med at fylde munden med ord.
Jeg suger hårdt på smøgen, puster bevidst røg i hovedet på hende. Den anden hånd knuger jeg hårdt, mens kulden pludselig forsvinder fra kroppen. Raseriet raser i blodet, da jeg drejer om på hælene og skrider mod bilen. Lina sætter i løb mod mig, stadig med munden fuld af ord.
Jeg er fyldt op af intet.
"Lina. Jeg kører nu. Jeg kan ..."
"Men Vale ..." afbryder hun. "NEJ!" råber jeg ud i ingenmandslandet Ikea, "Nu skal du fucking lytte. Du ender med at blive kvalt i dine egne ord en dag. Jeg taler. Du lytter. Og når det er overstået, kører jeg. Uden dig".
"Men", forsøger hun igen, nu med tårerne usikkert hvilende i øjenkrogen. "Lina! Jeg er træt og tom. Forstår du det? Jeg er træt af at leve på denne tomme måde, jeg mangler indhold. Men jeg nægter at fylde tomrummet med lavendel og plaids og andet pis, der alt sammen har til opgave at skubbe mig ud på sidelinjen af eget liv. Jeg nægter. Jeg skal ikke have et køkken. Og jeg skal slet ikke have det med dig ..."
Mørket bliver ved med at falde i billygternes skær.
Jeg ruller vinduet ned, tænder en smøg og skruer ned for radioen.
Absolut stilhed, stilstand i sindstilstand.
.