Da det blev tirsdag aften gik Eva ned i hotellets restaurant. Hun bestilte en stor salat med æg og rejer, og et glas danskvand til. De latinamerikanske rytmer flød ud af højtalerne og gjorde hende i godt humør. Foden vippede i takt til musikken og hun havde svært ved at sidde stille. Flere gange i løbet af middagen kiggede hun sig over skulderen og rundt i lokalet. Gad vide hvor Pedro var, og hvad mon han lavede lige nu. Han var ikke at se nogle steder, så hun gik ud fra at han havde fri. Hun tænkte på hvordan de havde danset tæt sammen sidst, og fik et sug i maven. Hun forestillede sig hans hænder på sine hofter, og hvordan han lærte hende trinnene i langsom gengivelse. Da hun var helvejs gennem salaten var hun nødt til at give op. Hun var så spændt på aftenen at hun ikke havde plads til mere mad.
Tilbage på værelset prøvede hun at slå timerne ihjel inden de skulle mødes kl. 10. Hun tog et langt bad og fik både barberet ben, skrubbet dem for døde hudceller og lagt ansigtsmaske.
Da klokken var halv 9 ringede hun op til Aksel. Hun fortalte at hun var træt efter en lang dag med mange indtryk og ville derfor gå tidligt i seng. Det var noget af en løgn. Den største hun nogensinde havde fortalt ham. Men han ville aldrig kunne forstå at hun var nødt til at tage ud og danse med Pedro, det ville svare til at overbevise en ateist om at der findes en gud. Og alternativet var så at blive hjemme, hvilket bare ville gøre hende endnu mere bitter over hans jalousi. Det var et emne de havde haft oppe mange gange. I starten havde hun nærmest synes det var lidt sødt at han kunne blive jaloux over selv det mindste ting. Men nu var det blevet som et kvælende greb om deres forhold at hun altid skulle berette og fortæller hvor og med hvem hun var. Og hvis der var den mindste detalje hun havde undladt, gav det oftest anledning til skænderier. Hun gad ikke flere skænderier, så i aften tog hun ud uden at fortæller ham det. De skulle jo bare danse og have det sjovt. Det ville blive en god historie at fortælle børnebørnene, som Pedro sagde.
Kl. 10 gik hun ned i receptionen hvor Pedro netop var færdig med sin vagt. Han havde en grå beret hat på som skjulte hans høje tindinger og fik ham til at se lidt yngre ud. Da hun gav ham et kram fik hun de sædvanlige to kys på kinderne og sugede duften af ham til sig. De skulle med shuttle bussen ind til byen. Eva vidste endnu ikke hvor de skulle hen, så hun fulgte bare med, da Pedro førte an. De skulle gå et stykke, men uanset hvor meget hun spurgte kunne hun ikke rigtigt få at vide hvor de var på vej hen. Endelig var de fremme. Pedro lod hende gå først ind af døren til et hotel. De tog elevatoren op til 18. etage, hvor Eva blev mødt af en knaldrød bar med udsyn over det meste byen. Hele vejen rundt var der vinduer fra gulv til loft. Gulvet var lavet af rødt glas, og fra loftet hang der store røde lysekroner. Det var utrolig gennemført og stilrent. Pedro førte for op imod baren. Da bartenderen henvendte sig til dem, kiggede de kort på hinanden og Eva foreslog mojitos. Pedro nikkede, så det blev det. De fandt en sofa i udkanten af dansegulvet. Eva sippede lidt til sin mojito. Der var en del rom i, så hun måtte hellere drikke den langsomt. Dansegulvet var imponerende med det røde glas og vinduerne i baggrunden. Kun to par havde vovet sig ud derud, og begge var en del ældre end Eva og Pedro. De var tydeligvis også ligeglade med hvordan de dansede, men de så ud til at have det sjovt. Kvinderne var godt stadset op og i lidt for stramme jeans i forhold til deres alder, mens mændene ikke lod sig genere af, at maven efterhånden hang et godt stykke ud og at håret ikke dækkede helt så tæt som det havde gjort engang. Musikken var temmelig høj og gjorde det svært at snakke sammen, så det var mest korte sætningen der blev udvekslet mens Eva og Pedro betragtede de umage par på dansegulvet.
Efter et par numre tog Pedro Evas hånd og trak hende med ud på gulvet. Eva fandt hurtigt rytmen. Hun nød synet af Pedro når han bevægede sig i takt til musikken og kunne ikke undgå at smile. Pedro smilede tilbage mens han sænkede hovedet så hun kun lige akkurate kunne ane hans brune øjne under hatten. Det gav et sug helt ned i hendes mave. Hans øjne, hans smil, hans rytme. Hun kom ud af takt, men fandt den hurtigt igen. Musikker skiftede og de dansede videre. Lidt tættere end til første nummer, men ikke tættere end hvad der var okay. Ind imellem tog Pedro hendes hånd og svingede hende rundt. Hans hånd var så baby blød at hun ville ønske de aldrig skulle give slip. Hun bevægede sig i takt hen over dansegulvet. I starten havde de stået lidt perifært, tæt på sofaen hvor de havde deres halvfyldte drinks, men efterhånden var der kommer flere mennesker på dansegulvet og de havde bevæget sig mere ind mod midten. Når Eva kiggede rundt på de andre mænd på dansegulvet følte hun sig som verdens centrum fordi det netop var hende, der dansede med Pedro. Han bevægede sig så flydende og rytmisk og hans krop var som en dynamisk forlængelse af musikken. Hun kunne betragte ham i timevis, dagevis, ja ugevis, hvis bare han ville blive ved med at danse sådan for hende.
Betaget af dansen og stemningen slog det hende pludseligt, hvad Aksel ville tænke hvis han så hende her. Han troede hun lå hjemme i sengen, men i stedet var hun ude at danse med den lokale massør. Han ville slå op på stedet hvis han kunne se hvad hun havde gang i. Hvad nu hvis han kunne GPS spore hendes telefon? Eva fik koldsved ved tanken, men hun kunne jo ikke gøre så meget nu, og det lykkedes hende overraskende hurtigt at fortrænge de tanker igen. Nu var hun jo taget af sted så nu kunne hun lige så godt for det bedste ud af det.
De holdt en pause fra dansen. Fandt deres drinks, gik en tur rundt for at nyde udsigten over byens natteliv, og slog sig ned i baren, som var lavet af marmor. De snakkede lidt om dansen, lidt om de andre mennesker på dansegulvet, og lidt om hvilke klubber og barer, der ellers var her i byen. Det lod til at Pedro var temmelig godt kendt, men han havde trods alt også boet her i snart 5 år. Og som massør og receptionist er man nødt til at være lokal kendt, så man kan være behjælpelig for turisterne, som han sagde.
Da de havde tømt deres drinks, var det Evas tur til at føre an ud på dansegulvet. De dansede lidt tættere nu. Eva havde det som om hun var i en drøm, det var så svært at forstå at hun var ude at danse med denne gudesmukke massør, som vidste præcis hvordan han skulle bevæge sig, for at slå benene væk under hende. Hun overvejede at nive sig i armen, men kom frem til at det ville se underligt ud midt på dansegulvet. Pedro lagde hovedet lidt på skrå i smilte til hende. Kunne han læse hendes tanker? Der var en slags kraft mellem hende og Pedro, som to magneter med modsatte poler. Musikken var blevet lidt mere stille, og de stod overfor hinanden og vuggede frem og tilbage i takt. Lidt tættere. Eva følte sig pludselig varm og også en anelse svimmel. Det kunne næppe være den ene drink hun havde fået. Hun lagde sine arme rundt om Pedros nakke, og han holdt sine hænde på hendes talje som bevægede sig fra side til side. Evas hjerte hamrede hurtigt nu, som om det forsøgte at overdøve højtalerne. Hendes mave snurrede sig sammen og blev fyldt op med lyst. Der var kun få centimeter imellem hendes og Pedros læber. Sådan stod de i hvad der føltes som år imens kraften mellem dem blev stærkere og forsøgte at trækker dem endnu tættere. Eva måtte bruge alle kræfter på at fastholde den smule afstand der var mellem læberne. Hvis hun stoppede med at kæmpe imod forestillede hun sig at de ville støde hovederne voldsomt sammen. Musikken var pludselig utydelig, som kom den fra et sted langt væk. Hun ænsede ikke hvad der skete omkring dem på dansegulvet, det eneste hun kunne se var Pedros læber, som var så tæt på hendes egne. Alt omkring dem drejede rundt og hun følte sig stadig mere svimmel. Uden at vide det bevægede hun sig tættere og tættere på Pedros læber. Ind til hun endelig kunne mærke dem imod sine. De var store, bløde og let fugtige imod hendes smalle skandinaviske læber. Det var som om Eva fandt fodfæste og i det samme stoppede rummet med at dreje rundt og svimmelheden var borte. Der var ingen grund til at gøre modstand længere. Hun vendte hovedet let på skrå og trykkede sin læber ind imod hans i et lang kys. Og et til. Hun trak hovedet tilbage, nok til at hun kunne se hans øjne og et stort smil som bredte sig henover hans læber. De stod helt tæt omfavnende og vuggede roligt frem og tilbage i takt til musikken, mens det ene kys tog det andet. Aldrig havde hun mærket et par læber, der var så bløde og samtidig så fyldige. Hans tunge var legende men uden at være anmassende og hans hånd aede hendes nakke. Da de gik ned til sofaen igen var det med flettede fingre. De satte sig helt tæt. Pedro holdt hendes hoved med en hånd på hver side og kyssede hende dybt. Med sin ene finger på Evas underlæbe skilte han forsigtigt hendes læber ad, samtidig med at han kyssede hende og lod sin tunge kilde det bløde hud på indersiden af hendes læbe. Der gik et sug igennem hendes underliv idet han gjorde det. Aldrig før var hun blevet kysset så sensuelt.
Nattens timer flød hurtigt sammen, men Eva nød hvert et sekund. Stille sange man kunne danse tæt til blev afløst af mere rockede numre hvor de gav den gas. På et tidspunkt spurgte Pedro om hun havde lyst til noget mere fra baren, men Eva følte sig helt euforiseret af alle de kys og takkede nej. Da klokken blev to nærmede det sig den tid i Danmark hvor Aksel normalt står op, og Eva sagde, at hun hellere måtte til at hjem. I samme øjeblik hun havde sagt det, var der noget i hende, der fortrød. Aldrig havde hun nydt en aften ude så meget som nu, så hvorfor stoppe allerede? Pedro gjorde ingen indvendinger, og sammen gik de hen efter deres trøjer og udenfor i den milde natteluft. Tæt omslyngede gik de gennem de små gader, og indimellem stoppede de op for at få flere kys. Det var den mest fantastiske gåtur, og Eva ville ønske de aldrig nåede frem til shuttle bussen men kunne fortsætte med at gå tæt sammen igennem de hyggelige kvarterer for evigt.
"Hvordan vil du reagerer når du ser mig i morgen? Tror du at du bliver flov og helst vil undgår mig?" spurgte Pedro.
Til det svarede Eva, at den slags var hun kommet over for mange år siden og hun havde bestemt ikke nogen grund til at undgå en person, der kysser så godt. De gik helt tæt men uden at sige noget et stykke tid. På den ene side var Eva i en euforiserende tilstand, lykkelig ud over alle grænser. På den anden side var hun godt klar over at hun for første gang i sit liv havde kysset en anden end sin kæreste. Det kunne hun aldrig gøre om. Det føltes så fantastisk og så forkert på samme tid. Det var som om Pedro vidste hvad hun tænkte.
"Lad være med at tænke for meget," sagde han.
Og det havde han ret i. Sket var sket, nu ville hun ikke bryde sin hjerne mere med det lige nu, men bare nyde hans selskab det sidste stykke vej hjem.
Tilbage på hotellet var de længe om at tage afsked. Eva havde ikke lyst til at eventyret skulle stoppe allerede. Da hun endelig havde taget sig sammen til at kysse ham for sidste gang og vendt sig for at gå op mod sit værelse, hørte hun et "vent" komme bagfra. Hun vendte sig om, Pedro pegede mod gulvet men der lå ikke noget. I det hun kiggede ned bøjede han sig ind under hende, og kyssede hende dybt og lidenskabeligt en sidste gang.
"Jeg ville bare have et sidste kys," sagde han, "drøm sødt, ciao bellisima."
Så vendte han sig om og gik, og Eva stod helt lamslået et øjeblik før hun også gik op for at finde sin seng.