Jeg så mig selv ligge i min seng, med lukkede øjne og armene foldet over brystet. Harper og blide stemmer brusede i mine ører. Drømmen fødte en sætning, som jeg huskede, da jeg vågnede og husker den dag i dag: Nu bliver alting forandret.
Jeg var 11, så det var jo på en måde ikke løgn.

Min mor havde en kæreste på det tidspunkt. Peter, uddannet ingeniør og autodidakt astrolog. I forholdets første, fortættede fase, havde han travlt med at udregne min mors horoskop og vurdere, hvordan hendes ascendant, sextiler og trigoner harmonerede med hans. Men han manglede et fødselstidspunkt. Først ringede mor til mormor, for at høre, hvornår på dagen hun var født. Mormor huskede absolut ikke, hvad klokken var, den dag veerne flåede hendes krop itu og fødselshjælperne tyssede på hende, hektiske og utålmodige. I stedet kontaktede min mor landsarkivet - per telefon. De kunne ikke give hende et svar - per telefon. Hun blev bedt om at væbne sig med tålmodighed (per telefon), fordi de var overrendt af den type forespørgsler lige nu, og i øvrigt havde deres arkivar dårligt knæ (arkivet lå jo i kælderen, fik hun forklaret). Hvor var det nervepirrende for dem begge ikke at kende ascendanten, som var selve døren til det indre, porten til hendes soltegn. Peter lavede et par krydsberegninger, baseret på nogle få nøglebegivenheder i min mors liv (da hun flyttede hjemmefra, giftede sig, fødte mig, blev separeret) og konkluderede selvsikkert, at hun havde ascendant i stenbukken, hvilket gik aldeles fremragende til ham - han var jomfru - ligesom hendes soltegn, skorpionen, passede til hans ascendant, som lå i krebsen. Hvor var de lykkelige, for en stund.
Så dumpede en tyk konvolut ind af døren. Da min mor kom hjem fra arbejde, flåede hun brevet op og ringede til Peter, med tilbageholdt åndedræt. "Du tog fejl," var det første hun sagde (hun var ikke den store diplomat). "Jeg er født kl. 09:45."
"Vent," sagde Peter; "jeg ringer tilbage."
Hun bed næsten negle, mens hun ventede ved telefonen. Han regnede ascendanten ud, ved hjælp af lommeregner og tabeller for de indviede, for det her var før internettet, så det tog god gammeldags tid. Den aften var min mor alt for spændt til at lave aftensmad, så jeg fik lov til at hente en sjælden portion grillkylling med pommes frites. En fest for mig, men en blandet dag for deres forhold. Telefonen ringede, midt i tv-avisen. Alligevel svarede hun. "Hvad er det," kunne jeg høre hun hviskede.
"Skytten?!" sagde hun lidt efter, med en blanding af undren og stolthed; "...er det godt?"
Det var det ikke rigtigt. Mors ascendant var i kvadrat til Peters sol. Og der var andre stridspunkter. Flere kvadrater og quincunxer, som vistnok er astrologiens svar på horeunger (i grafisk betydning). Og så lå deres respektive MC direkte over for hinanden; i opposition, antitese, slåskamp. Jeg vidste, at MC stod for Medium Coeli, før jeg vidste, at det var en forkortelse af motorcykel.

Da forholdet dampede lidt af, gik Peter i gang med mit horoskop. Min mor vidste heldigvis godt, hvad tid jeg blev født, for det var lige før pressens radioavis. Hun var vild med nyheder. I hendes behovspyramide rangerede de på linie med vand, mad og søvn og - for det meste - over sex. Først regnede Peter sig frem til, at min ascendant befandt sig i 3 grader løve - og deraf følgende drama. "Nå," tror jeg nok jeg svarede og lavede en grimasse. Men et stykke tid senere opdagede han, at han havde regnet galt og korrigerede ascendanten til 22 grader løve. Dermed trak ascendanten ikke længere en tyk, rød opposition til min sol (hvilket ellers nok kunne give dynamit til et ellers udramatisk liv), men vigtigere endnu; jeg opdagede, at min ascendant lå klokkerent ovenpå Robert Redfords sol, hvilket, helt indlysende, var forklaringen på min pubertære betagelse af ham. Astrologi begyndte at blive spændende.
I gennemgangen af et af de to horoskoper - jeg husker desværre ikke, om det var det forkerte eller det helt nøjagtigt rigtige - forklarede Peter mig, at jeg "(...) havde problemer med min gennemførlighed." Det forstod jeg ikke meget af dengang. Og følte mig på en eller anden måde snigløbet af mit horoskop, min livsbane, intet mindre. Og det var faktisk ikke helt løgn, uanset hvilket horoskop han læste det ud af. Det har taget mig tid at blive en afslutter. En der gennemfører; følger tekster, mennesker, rod, regninger, speciale, tømning af vaske- og opvaskemaskiner, skuffer jeg burde huske at lukke igen - helt til dørs. Men nu ved jeg noget, som jeg ikke vidste dengang.