1Når Zombier Ikke Er Zombier - En Fader's Ta...
"Tom, stop!" · Faren til teenageren, stod nogle meter længere nede ... [...]
Fantasy · sorg, tragedie, en virus
1 år, 4 måneder siden
4Når Zombier Ikke Er Zombier - En Fader's Ta...
"Bag dig!" advarede stemmen i hans øre. Tom trykkede på dobbelt v... [...]
Fantasy · familie, en virus, tragedie
1 år, 4 måneder siden
2Minutter Efter Glimtet
Hal Gage trådte på enden af sit skateboard, så den anden ende spr... [...]
Fantasy · en anden verden, to venner, naturkatastrofe
2 år siden
2Donndrick
Donndrick løftede sit krus og tog en stor slurk af dens indhold. ... [...]
Fantasy · racisme, tab, fremmedgørelse
2 år siden
1Når Zombier Ikke Er Zombier - I Sikkerhed
Manden vaklede nogle skridt tilbage. Et 'plump' lød i det noget s... [...]
Fantasy · sorg, skyld, frygt
2 år siden
2En Stormende Ankomst
Det var en dag ulig nogen anden dag. Solen havde efterladt landsb... [...]
Fantasy · uvejr, tro, mægtige kræfter
2 år siden
5Når Zombier Ikke Er Zombier - Første og Sid...
Del 1: · "Du burde virkelig gå ned til skolesygeplejersken med det,... [...]
Fantasy · frygt, overlevelse
3 år siden
3At Overleve - Kapitel 2
"Rolig Stejler," sagde Kaptajn Ryland til sin sorte, robuste hing... [...]
Fantasy · vold, mod, desperation
3 år siden
3At Overleve - Kap 1
Jeg løb forbi grønne, hvide og brune træer i min flugt gennem sko... [...]
Fantasy · overlevelse, monstre
3 år siden
3Vor Hold
Hey du · Ja dig · Tror vi stadig på hinaden · Ved du at dine ord fik mi... [...]
Digte
3 år siden
5Markor's Lod - Prolog - Et Nyt Liv.
Markor's fingre lukkede sig om skæftet, før han åbnede sine øjne.... [...]
Fantasy · skæbnefortælling, konflikt, flugt
3 år siden
5Et Guddommeligt Bryllup!
Regnen stoppede med at falde, da døren til kareten, trukket af på... [...]
Fantasy · kærlighed, følelser, guder
3 år siden
3Når Zombier Ikke Er Zombier - En Blodig Opv...
Jeg vendte bøffen på den osende gril, som fik mine tænder til at ... [...]
Fantasy
4 år siden

Puls: 3,7

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kristian Andersen (f. 1991)
Savtanden rakte en hånd op til mig i det hendes ansigt fortrak sig i en grimasse, hvis hud havde samme farve som en gravsten. De blonde krøller var plettet af hvidt sne, der nåede hende til knæene, hvor skjørtet der skjulte lårene var fuld af huller. Hendes lysende øjne fulgte hver enkel bevægelse jeg lavede, mens en snerren hvislede ud mellem de tallige, nålespidse tænder.
   "Hvordan kan den overhoved holde varmen i de der trevler?" Spurgte Ethan og kastede et grønt blik på skabningens flænsede t-shirt, der var så gennemblødt af blod at det var umuligt at se dens oprindelige farve. Jeg trak den pelsforede hætte over hovedet i det en pludselig vind skar gennem marv og ben.
   "Måske har de en højere kropstemperatur end os?" Forslog jeg og så over på ham, der også var i klædt en tyk overfrakke. Sneen faldt så hurtigt at det var svært at se mere end nogle meter ind i skoven, hvis nøgne grene for længst havde smidt deres farverige blade. Ethan nikkede og ladede sit gevær, før han rettede løbet mod kvinden og kneb det ene øje sammen. Han pustede en rødblond lok væk, hvis hår næsten nåede ham til skulderne. Et brag hørtes gennem skoven efterfulgt af et bump og så stilhed.
   "Det lader til at skydetræningen har givet pote," roste jeg ham. En pøl af mørkt blod bredte sig i sneen, mens det døde uhyre stirrede op på himlen med sit sidste øje. Mit blik faldt på hendes hånd, hvor pegefingeren var dækket af en glimtende ring. En masse små huller kunne ses på håndryggen. "Hun må havde forvandlet sig for ganske nyligt siden såret ikke er healet," meddelte Ethan, hvis smil var falmet. Mine nakkehår rejste sig, for jeg kunne mærke deres blikke på mig. De holdte sig uden for min rækkevidde, men jeg vidste at de var der. Ventende på frisk kød.
   "Hey!" Udbrød Ethan, da en snebold ramte ham i skulderen. Han vendte sig om og fik øje på Jose og Blake. De eneste børn i vores lille gruppe, som var lige så forskellige som dag og nat. Hvor Blake havde mørkt, tykt hår og brune øjne, så havde hans lillebror i stedet lysebrunt hår og dybblå øjne. Drengenes røde og blå halstørklæder flagrede i vinden i det min medvagt sprang ned fra platformen, for at samle en stor klumpt sne i sine luffebedækkede hænder. Snart suste snebolde gennem luften. Jeg smilede, da mit blik faldt på snemanden, der både havde et stensmil, gulerodsnæse, hat og knappeøjne. Et øjeblik glemte jeg hvad der var sket med verdenen indtil den mindede mig om det igen i form af en brølen dybt inde fra skoven. Nathan kom gående klædt i tykt tøj. Hans lange brune hår med de hvide striber ved tindingerne og det uredte, kraftige fuldskæg fik ham til at ligne en vildmand.
   "Brug for en afløser?" Brummede den robuste, høje mand. Jeg nikkede og kravlede ned af stigen, der var sat fast til platformen, for at gå ind i træhytten.

En snorken kunne høres inde i stuen, hvor vores leder lå på sofaen. Tomme øldåser var smidt under det lille bord og en vodkaflaske havde mistet over halvdelen af sit indhold.
   "Ryland," kaldte Joy på de øverste trappetrin til husets øverste etage. Kole prikkede til sin far, men han rullede bare mumlende om på den anden side. Hun ledte mig ind i sit værelse og puttede noget i min hånd. Jeg kiggede ned, for hurtigt at se på hende i det mine læber blev til et stort smil. Jeg trak hende ind i min favn, men hun gengældte ikke mit kram. Joy skubbede til mig og vendte ryggen til mig.
   "Du forstår ikke," skreg hun nærmest i et skarpt toneleje, mens hendes hænder lagde sig på hendes mave.
   "Jeg vil ikke havde dette barn!" Hun hev sig selv i sit gyldne hår og gik frem og tilbage i det lille værelse, der havde et skab, en seng og en kommode.
   "Hvorfor ikke?" Spurgte jeg og blev stille, så snart jeg indså svaret til mit spørgsmål. Hun tror ikke det er mit, tænkte jeg. Mine hænder greb hendes og hun så op på mig med en snøften, mens en strøm af tårer rendte fra de lyseblå øjne.
   "Barnet er MIT. Det er jeg sikker på," forsikrede jeg hende. Joy gav slip på mine hænder og stillede sig ved vinduet, der gav et bredt udsyn til skoven rundt om muren.
   "Det ved du ikke," var hendes svar. Noget glimtede i Joy's hånd. Jeg så ned på mit bælte, hvor min kniv plejede at sidde i sin skede, før jeg for sent indså hvad der skulle ske. Hun hyede i det hun jog det skarpe blad ind i maven og faldt om på gulvet, hvor en pøl af blod bredte sig.
   "Joy!" Råbte jeg og ruskede i hende, mens min hånd prøvede at stoppe blodet, der uhindret flød fra såret.
   "Hjælp mig!" Brølede jeg så højt jeg kunne, da jeg rystende hviskede: "Hvorfor, skat, hvorfor?" Mine hænder lukkede sig om knivens skæfte og skulle til at hive bladet ud, da en stemme stoppede mig fra at gøre det:
   "Lade være. Det vil bare forøge blødningen." Ana forsvandt ind på toilettet og kom tilbage med et håndklæde. Den buttede kvinde med den sorte, tykke fletning, satte sig på knæene og pressede håndklædet ned omkring såret, der snart farvede det hvide stof rødt. Jeg kiggede på Joy's ansigt, hvis træk blev blegere og blegere, mens en rynke viste sig midt i øjenbryn i det en stønnen slap ud fra hendes mund.
   "Hold ud," mumlede jeg. "Vil du ikke nok?"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/06-2015 10:17 af Kristian Andersen (Den_Friske) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 939 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.