Jeg kendte engang en mand der var blevet krænket som barn. Hans forældre havde ikke mange penge at gøre godt med og arbejdede i de fleste af døgnets vågne timer, så da en voksen tilbød ham både opmærksomhed, oplevelser og åndeligt modspil, tog han taknemmeligt imod. Og endte med at blive udnyttet seksuelt af et pædofilt rovdyr.
Han var dybt begavet og sammen førte vi nogle af de mest intellektuelt frugtsommelige samtaler jeg nogensinde har haft i mit liv.
Det var platonisk. Som regel fik jeg en sms-invitation. Skal vi opfinde et glas rødvin? skrev han. Og på demokratisk maner mødtes vi på en cafe cirka midtvejs mellem vores aktuelle opholdssteder. Vi drak vin - eller kaffe, eller cola light - og jeg fortalte ham, at jeg havde læst det meste af Gyldendals ti-binds leksikon, da jeg var barn. Og fremmedordbogen og den etymologiske ordbog. Det havde han også.
"Ved du, hvad antropofagi er?" spurgte han.
Jeg rynkede brynene og tænkte efter.
"Antro er græsk for menneske," sagde jeg, "- men fagi? Den endelse kender jeg ikke."
"Fagi betyder at spise. En antropofag er en kannibal," forklarede han, med et lille smil i mundvigen.
"Det er et fedt ord," sagde jeg. "- Og nyttigt."
Et par timer efter fik jeg en sms fra ham. Jeg gik en tur på Assistens kirkegård. Hvordan ser du ud, når du kommer? skrev han. Jeg rødmede. Og blev flov. Og vred. Skrev et eller andet tilbage om, at han var uforskammet. Han svarede ikke.
Før vi mødtes første gang, forlangte han at se mit horoskop. Han var åben omkring hvorfor. I stjernernes konstellationer mente han at kunne se, hvorvidt jeg var et godt menneske, eller havde skumle hensigter, som gjorde et forhold mellem os - platonisk eller ej - umuligt.
Engang kunne jeg selv se astrologiens simple fortrin. Fordi astrologien foregav, at man kunne forstå et menneske til bunds, blot ved at studere vedkommendes stjernetegn. Kendte man fødselstidspunkt og -sted, og kunne tegne horoskophjulet med konstellationerne op, var ens viden intet mindre end komplet.
Men efterhånden blev det lettere at mødes, tale sammen og lodde dybden i den andens øjne, frem for at læse om stjernetegn i en bog. Det blev sværere at tro på tolv arketyper, som udelukkende besad positive karakteregenskaber. Nogle af dem ganske vist forklædt som negative. Der stod for eksempel noget a la "du kan være noget utålmodighed af natur, men heldigvis har du ressourcerne til at udvikle dig til et overbærende og rummeligt menneske."
Da jeg traf denne mand, befandt jeg mig ikke længere i de troendes rækker. Og jeg kunne ikke begribe, hvordan et så svidende intelligent menneske som ham, lænede sig tungt op af astrologiens vakkelvorne skelet af usaglige spådomme.
Jeg tilskrev det overgrebene. Et voksent menneske, som først vinder et barns tillid, for derpå at misbruge tilliden på det grusomste og begå gentagende overgreb og voldtægter, kan ikke andet end at udløse en fuldkommen pulveriseret tro på andre menneskers hensigter. Hans indre var floder af selvlede, angst og had. Så han havde brug for astrologiens quick-fix, der med det samme udlagde et menneskes dybeste karakteregenskaber for ham, uden at han først skulle opleve et overgreb for at opdage dem.
Mit horoskop blev godkendt - selvom han havde et par anmærkninger. Månen i tolvte hus pegede mod hemmelighedsfulde affærer, ligesom mars i fiskene antydede risikoen for et passivt-aggressivt temperament. Jeg var alligevel en lille smule stolt over godkendelsen.
Efter en årrække uden kontakt er vi nu blevet Facebook-venner. Og han har gjort det igen, kan jeg se. Som med astrologien. Er trådt ikke bare et skridt, men særdeles mange, lange skridt ned af den intellektuelle rangstige, og hylder et parti med synspunkter, der er ligeså simple og populistiske, som han selv er intelligent og nuanceret. Et parti som mener, at beskæring af de sociale ydelser er vejen frem til at få flere i jobs, snarere end at hæve mindstelønnen eller beskæftigelsesfradraget.
Så tænker jeg, at hvis hans forældre. Dengang han var en helt almindelig dreng, som ikke savnede andet end voksenselskab og flyvske samtaler om alt fra Bruce Lee til Einstein. Hvis hans forældre ikke havde behøvet mere end to eller måske halvanden fuldtidsjobs til sammen, for at betale deres udgifter, havde de måske opdaget, at deres dejlige dreng med et ændrede sig. Smilede mindre. Sloges mere. Isolerede sig. Græd, når han lå og prøvede på at falde i søvn. Vidste mere om sex end kammeraterne. Begyndte at skære sig på lårene; et lille stykke over stedet, hvor hans shorts gik til. Forsømte sin skole. Begyndte at ryge. Tog stoffer. Efterhånden kneppede alle uden 'Y' i deres kromosompar. For at bevise overfor omverden og sig selv ikke mindst, at han i hvert fald ikke var homoseksuel.
Som lidt efter lidt alligevel fik hanket op i sig selv igen.
Søgte hjælp.
Fik den pædofile voldtægtsmand på anklagebænken.
Stykkede et voksenliv sammen af en smadret barndom.
Som vil hjemsøge ham til han dør.