3Englene tur-retur
Det er det her jeg vælger at vise jer. Mig der gevalt råbende ras... [...]
Noveller · teenagere, magtesløshed, livsrefleksion
8 år siden
5Ana
Jeg vil starte med en kort præsentation af mig selv. Mit navn er ... [...]
Blandede tekster · reflektion, tidens gang, konflikt
8 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Camilla Holm (f. 1997)
Jeg vil starte med en kort præsentation af mig selv. Mit navn er Ana, og jeg er sikker på, at vi nok skal blive gode veninder. Der er mange der ikke forstår mig, men jeg håber på, at du vil åbne op for mig, så jeg kan blive en del af dit liv. Det næste stykke tid vil jeg investere i at gøre dit liv perfekt. Præcis som du ønsker det. Jeg vil hjælpe dig med at tage kontrol, og hjælpe dig med at forstå, at dit liv ikke er perfekt. Ikke endnu. Folk forstår dig ikke. De siger du er slank, smuk og intelligent, men de er ikke dine rigtige venner, når de siger disse ting til dig. Rigtige venner ville ikke lyve overfor dig. Du er langt fra perfekt, men det vil jeg hjælpe dig til at blive.

"Kære Ana. Tak fordi du vil hjælpe mig. Endelig er der en der forstår mig. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang, så jeg endelig kan blive lige så perfekt som du".


Jeg vil have du skal stole på mig, og gøre alt hvad jeg siger til dig. Du skal stoppe med at lytte til dine venner og til dine forældre. De er ikke ærlige overfor dig. Vi ved jo begge to godt, at du vil ligne en af de forside modeller fra magasinerne. Dine venner fylder dig med løgne. Dumme høflighedsfraser. Til at starte med vil jeg have, at du skærer ned på mængden af mad i løbet af dagen. Du skal nøjes med at drikke massere af vand, og så skal du springe morgenmaden over. Skub maden rundt på tallerkenen så det ligner, du har spist. Ingen vil lægge mærke til noget. Dyrk massere af motion. Det er godt for dig, du kommer nærmere din ideal krop. Men husk, vi er kun lige begyndt. Du vejer dig hele tiden - det er godt. Du skal vide, at du ikke er god nok. Det er mig der sørger for, at tallet på vægten ikke er godt nok. Når du sover, bytter jeg dit spejl ud med et af de dersens spejlene fra Tivoli. Nu kan du se, at dine venner lyver når de siger, at du ikke har behov for at tabe dig. Jeg kan mærke, at du begynder at blive motiveret til fortsætte vores lille leg.

"Kære Ana. Jeg er dig evig taknemmelig. Du er en sand ven. Jeg vil fra nu af lytte og gøre som du siger".


Godt du lytter til mig, jeg havde også på fornemmelsen, at vi nok skulle blive rigtig gode veninder. Jeg har nu lært dig at kontrollere dit liv. Du væmmes ved dit spejlbillede, og er tilfreds med synet af knogler. Vi er ved at få samme tankegang. Vores tanker sløres sammen, og langsomt bliver vi til én person. Jeg tæller kalorierne for dig, og giver dig gode råd om, hvordan du lettest undgår de ulækre kalorier, som alligevel kun gør dig ked af det. Hvem skulle også hjælpe dig nu, hvis du mistede mig som ven? Sulten du kan mærke er mig. Jeg er inde i dit hoved, inde i dit hjerte.

Du har ikke fulgt mine råd til sinde, du er stadigvæk tyk. Kig blot i mit tivolispejl, du ligner jo en sumo-bryder der står dér og stirre tilbage med tomme øjne. Du er under min varetægt, og du skal gøre som jeg siger. Mist ikke gejsten. Du lovede mig ikke at give op. Vi sætter en nyt max for kalorier. Det skal gå stærkere. Allerede nu er du vel forbløffet over, hvor stærkt det går. Er det ikke dejligt? Tøjet hænger en smule, du kan se nogle synlige knogler.

"Kære Ana. Jeg ved ikke alligevel, om det her er en særlig god ide. Mit energiniveau er drænet, jeg har ikke overskud til at lave noget. Desuden er mine forældre begyndt at blive bekymret. Jeg føler, mine venner skubber mig væk".


Du lovede mig, ikke at lytte til dine løgnagtige venner. Hvad kan man bruge venner der lyver til alligevel? Jeg er din nye ven, jeg fortæller dig sandheden, og jeg vil hjælpe dig, hvad mere forlanger du? Jeg vil have, du går hen og åbner et modemagasin. Kig nøje på modellerne. De er tynde, de er perfekte. De er glade. Du ved ikke billederne er fotoredigeret, men det undlader jeg at fortælle dig. Jeg vil blot have at du indser, at du langt fra har et lige så perfekt liv som dem. Når du går på gaden kigger du efter tynde piger. Du syntes de er flotte og du tænker, de må have en fantastisk selvkontrol, sådan at kunne lade være med at spise. Du vil være som dem. Du vil ikke længe føle blikke, der måler og vejer din krop, og som desuden lægger mærke til de ekstra kilo du engang bar om maven. Det er slut. Nu vil du have folk skal se hvor dygtig du er, sådan at have genfundet selvkontrollen.

Du har skuffet mig. Du vovede dig ud i køkkenet, selvom jeg skrigende bad dig om at lade være. Har du ingen selvdisciplin? Stil så den mad fra dig! Mad er ikke lykken, mad gør dig tyk. Mad gør dig ked af det! Jeg vil straffe dig. Du skal betale for din lille overspringshandling. Jeg giver dig kvalme. Jeg selv sidder med et smørret smil på læben. Ha, maden smagte dig ikke så godt alligevel? Jeg vidste du ville komme krybende tilbage og spørge mig til råds. Ned på knæ, lav nogle armbøjning imens jeg skælder dig ud. Du brød reglen, og du svigtede mig. Aftalen var, du skulle adlyde mig.

Vi har været i gang i nogle uger nu, og jeg nyder hvordan du væmmes over det ekstra du kan hive fat i på sidebenene når du står foran mit tivoli spejl. Du har forstået hvad det kræver. Jeg har skåret ned i dit kalorieindtag. Nu er der kun aftensmad tilbage. Dette måltid er også det sværeste. Du sidder med din familie, som muligvis allerede har fattet mistanke. De kan åbenbart ikke se, hvor meget det klæder dig, endelig at komme af med de ulækre kilo fedt. Men jeg vil altid være her for dig. Jeg vil fortælle dig, hvor flot du bliver. Jeg vil rose dig for din gode opførsel, og jeg vil se smilende på, når du får den opmærksomhed fra de andre, som du længe har fortjent. Men vi er langt fra i mål!

"Kære Ana. Du er blevet min skygge. Du forfølger mig hvor end jeg går hen. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare hverken det fysiske eller psykiske pres så meget længere. Vil du ikke nok lade mig være i fred?"


Du er deprimeret, men hvem bekymrer sig? Du har selv startet det her. Du indser ikke, hvor stor en tjeneste jeg gør for dig. Du ville ønske, det her aldrig var startet. At vi aldrig var blevet veninder. Men altså. Kan du slet ikke se at uden mig, ville du være ét stort nul? Men jeg skal nok hjælpe dig igennem det her. Som den kvinde i skysovs jeg nu engang er. Jeg vil få dig til at glemme dine depressive tanker. Få dig til at ignorere dine egne følelser. Jeg vil fylde dit hoved med kalorietælling i stedet.

Du har efterhånden lært mine tricks. Massere af vand, og kaloriefattig frugt. Nu kan vi snakke om kompensation fra vores tidligere hændelse. Jeg vidste, du ikke ville give op. Lad os droppe det sidste måltid også. Stik de gamle en løgn. Sig du har hovedpine.

Lige nu har du kørt et kalorieindtag omkring nul de sidste par uger. Jeg er stolt. Se hvor pæn du siger ud. Du kan passe alt det tøj du prøver, uden at skulle tænke på den dumme tøjstørrelse. Jeg kan se hvor tilfreds du er.

"Kære Ana. Jeg væmmes ved mig selv. SE PÅ MIG! Jeg er syg. Jeg har ingen gnist, min hud er bleg, og mine øjne blanke. Jeg har ikke fået det bedre med din hjælp. Jeg er så utrolig ked af, at skulle have udsat mine pårørende for denne smerte, ved at se på min sygelig tynde krop. Det er jo absurd, at man sulter sig selv for at opnår succes og lykke i livet. Det er mig en dyb skam, at mine tanker nogensinde kunne fordreje sig så meget, som de har gjort. Ana, du har gjort mig indadvendt, og jeg er ikke tilfreds med den person jeg er blevet. Vi skal ikke længere være venner, jeg er bedre tjent uden dig".


Ha, så du tror, du bare sådan uden videre kan slippe af med mig? Jeg er din eneste ven. Tænk på hvor meget jeg har gjort for dig, og så er det her takken? Men jeg er blevet svagere. Jeg kan mærke, du er begyndt at kæmpe imod. Du er begyndt at spise. Selvom det er små mængder, ødelægger det mig stadigvæk, når du spiser. Det brænder, du brænder mig op, ved du godt det? Du er min eneste ven, du må ikke gøre det her imod mig. Lov mig, du aldrig fortæller nogen om mig. Maden gør dig tyk, se blot i spejlet. Du kan ikke undvære mig. Men gør som du vil. Bliv tyk, det er ikke mit problem længere. Men hvor vover du på, at fortælle andre hvordan jeg lever i din sjæl og sind. Ingen skal finde ud af, hvordan jeg gennem tiden har dækket for dine løgne. Det er mig der har skabt dig. Min tynde, perfekte og glade pige. Du er min og kun min. Bliver du ved med at spise, må jeg tage videre til en ny pige, der forhåbentlig er lidt mere lydhør.

Hilsen Ana.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/07-2015 11:28 af Camilla Holm (camillaholmveie) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 1634 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.