Her er en vits jeg hørte som 5 årig.
En grønlænder går ind på en bar. Han ser bartenderen og spørger ham "Hvem er den gut derovre?" Bartenderen svarer "Det er gamle Joe. Han har tre døtre. Til hver af de tre døtre var der en bejler. En skotte, en jøde og en hest." Grønlænderen udbryder "Du gode gud, en hest?!"
Bartenderen svarer "Ja, en hest. Dog ikke en almindelig hest. Denne hest er besat af den afdøde Chris Farley's sjæl, den store berømte komiker fra 80'erne og 90'erne. Du ved, Beverly Hills Ninja. Anywho, manden, Joe, derovre med de tre døtre drikker derovre for at drukne sine sorger. Ser du, hver af de tre har spurgt ham om de må gifte sig med hans døtre." Grønlænderen spørger "Det er da ikke så galt. Det er da ikke en grund til at drikke sine sorger væk?" Bartenderen svarer "Fordi skotten kom og spurgte om han måtte tage hans ældste datter til kone. Og hvis nogen hader skotter, så er det den mand, Joe der. Ser du, manden, Joe var sikker på skotten ikke ville betale for brylluppet. Skotten overraskede manden ved at tilbyde at betale alt. Skotten var slet ikke nærig overhovedet. Skotten betalte endda for whiskyen de skålede med."
Grønlænderen siger "Det lyder da som en god nyhed." Bartenderen svarer " for en normal mand, så ville det have været gode nyheder, men jeg kan ikke understrege nok hvor meget denne mand hadede skotter. Han har i sine unge dage gjort unævnelige gerninger mod skotter. Alle former for ussel bedrag, nederdrægtig bagvaskelse og grov udnyttelse af det skotske folkefærd. Hele hans verdenssyn blev smadret på et eneste øjeblik." Grønlænderen svarer "Ja, det kan jeg godt se."
Bartenderen tager en dyb indånding. "Ja, ikke nok med det, så skete det samme med den anden bejler, jøden. Manden hadede også jøder for deres nærighed og ågerkarleri. Det viste sig at jøder heller ikke var nærige, som han havde troet hele sit liv. Alle de forfærdelige ting han havde gjort mod dem. Alle møderne med lagnerne og alt det. Som jeg sagde så forsøger han, Joe at drukne sorgerne og minderne."
Grønlænderen spørger så "Hvad med hesten? Havde han noget imod heste?" Bartenderen svarer "Nej, overhovedet ikke. Han elsker heste og han elskede Chris Farley, komikeren som gjorde grin med sin overvægtighed. Ser du, han, Joe drikker også så heftigt, fordi hesten kom og spurgte om han måtte ægte hans yngste datter. De klikkede godt sammen. De drak en øl sammen og hyggede sig en hel aften. De mindedes de gode gamle dage. Ser du, manden havde ikke haft det så hyggeligt siden hans kone, moderen til hans døtre, var gået bort. Han havde ikke en eneste gang brudt ud i latter siden hun døde af turberkolose. De sad derovre, hvor han sidder nu og lo og lo. Jeg siger dig at jeg aldrig har set nogen komme på bølgelængde med hinanden som den mand og den hest.
"Ja, men hvorfor er han så nedtrykt? Han ser ud som om han er lige på kanten." spørger Grønlænderen. Bartenderen svarer "fordi som aftenen gik, så fortalte hesten om den sidste dag i sit liv som menneske, altså den sidste dag Chris Farley levede. Ser du, Chris Farley døde af et hjertestop langt ude i misbrug og ubehersket skørlevned. Det var en mand ude af stand til at finde ro i sig selv. Ingen mængde af penge, stoffer eller anerkendelse af hverken masserne eller sine ligesindede kunne tilfredstille hans indre sult. Den dybe sult der er i alle mennesker. Det vi alle hungrer efter at tilfredstille. Chris Farley, komikeren, døde i et hotelværelse alene i en pøl af sit eget smuds. Den sidste der så ham var en prostitueret, han havde betalt, ikke for at boinke, men at holde ham selskab. Hun blev betalt for den menneskelige forbindelse, du ved, uden fordømmelse, uden afsky, uden forventningen om at han skulle have hende til at grine, han var jo komiker. Ja, måske skulle de tage en bane sammen, men han ville bare have en lille flig af omsorg fra hende. Menneske til menneske. Han tiggede og bad hende om at blive bare en lille time mere. Han tilbød hende en ordentlig håndfuld penge, næsten hvad som helst. Det sidste hun så af ham var ham på sine knæ, hulkende, tiggende, bedende om bare den mindste smule menneskelighed. Det gjorde manden derovre i baren nedtrykt mere nedtrykt end med både Skotten og Jøden. At hans store idol, en mand han beundrede så eftertrykkeligt døde på denne helt igennem sørgelige måde."
Grønlænderen siger så "For hulen, Bartender. Det er tunge sager. Jeg tror sgu godt jeg vil gå over og trykke den mand i hånden og byde ham på en øl. Måske kan det muntre ham lidt op".
Bartenderen svarer så "Byde ham på en øl, dig? en grønlænder byde en mand på en øl istedet for at drikke den selv? Er du ude på at slå ham ihjel?"