Da jeg ligger i min seng til aften, kører mit hoved rundt. Skal jeg tage ned i skoven nu? Nej det er for åndssvagt. Jeg kunne jo ikke se nogen, da jeg hørte stemmen. Det var nok alt sammen i mit hoved. Jeg må sove nu.
   Jeg kigger på uret. Nu har jeg ligget her en time, og kan ikke falde i søvn. Jeg står ud af sengen. Jeg tager sgu' derned. I kommoden ved siden af min seng, har jeg altid en lommelygte liggende. Hvis nu strømmen skulle gå en dag. Jeg tager lommelygten, hopper i et par cowboybukser og en langærmet t-shirt, og går ud af døren.
   Der er næsten øde herude på gaden. Det er blevet mørkt, og det er kun gadelygterne, der lyser gaden op. Vejen ned til skoven føles så lang. Det er uhyggeligt og jeg føler mig utilpas. Jeg kigger mig over skulderen, mens jeg begynder at gå hurtigere og hurtigere. Jeg skulle have ventet til i morgen.
   Nu kan jeg endelig se skoven. Mens jeg står hvor skoven starter, og tager mod til at gå ind i mørket, begynder mit hjerte at hamre tungere i mit bryst. Jeg har aldrig været vild med mørke. Jeg synker en klump i halsen. Okay afsted med dig Anna. Jeg tænder lommelygten og træder ind i skoven. Alle mine sanser er på vagt.
   Skoven er slet ikke til at kende i mørket. Jeg går ind mellem de store træer. Mit hjertebanken er nu så højt, at jeg føler jeg kan høre det. Jeg kigger fra side til side, ind mellem de store træer, mens jeg går stille fremad. Nu må jeg snart være ved det store egetræ.
   Der står egetræet, smukt i månelysets skær. Da jeg lyser hen på træet med lommelygten, giver det et sug i mig. Jeg føler ikke jeg er alene. Det pusler i bladene ved træets fod, hvor de store trærødder snor sig rundt ud fra træet. Jeg sætter mig ned på knæene, og begynder forsigtigt at søge i bladene.
   "Kom!" Det var stemmen igen. Noget griber fast i min hånd og hiver mig ned mellem trærødderne. Jeg skriger, og tør ikke åbne øjnene, mens jeg sparker og slår.
   Jeg kommer fri, og løber alt hvad jeg kan mod skovens udgang. Hele min krop ryster, men jeg stopper ikke med at løbe. Jeg vil bare hjem.

Mine hænder ryster så meget, at jeg har svært ved at ramme nøglehullet med nøglen. Jeg tør ikke kigge mig tilbage. Mit hjerte hamre derudaf og jeg er forpustet. Endelig får jeg døren op, og jeg skynder mig ind og låser døren efter mig.
   Jeg kigger ned af mig selv. Mit tøj er beskidt, og på min højre hånd, er der et lilla mærke. Det ser mærkeligt ud, og gør ikke ondt når jeg trykker på det. Det var den hånd, som Stemmen fik fat i.
   Jeg går ud på badeværelset, tænder for bruseren, klæder mig af, og går ind under vandet. Skidtet glider lige så stille af mig, med vandet, der løber ned af mig. Mens jeg står der, kommer stemmen frem i mit hoved igen. Stemmen sagde "Kom!". Men han lød ikke vred eller farlig. Nej han lød nærmere venlig. Jeg kigger ned på min hånd. Der er stadig en lilla plet ved mit håndled. Jeg gnider på det, men det går ikke af. Det er mærkeligt.
   Da jeg stiger ud af badet, braser søvnen ind over mig. Jeg er helt vildt træt. Jeg tørrer mig, tager en t-shirt og et par trusser på, og går ind i min seng og lægger mig.

Jeg vågner med følelsen af, at jeg har sovet over mig. Jeg kigger på min mobil. Klokken er 11. Shit, jeg skulle have været på arbejde klokken 10.
   Mit hjerte begynder at banke igen, da jeg kommer i tanke om Stemmen. Jeg kigger ned på mit håndled. Den lilla plet er der endnu.