"Det spiser jeg hver dag. Sådan et spejlæg og så en tomat.."
   Og så falder du hen, siddende med armen på ryglænet af sofaen. Brystet hæver sig roligt på din efterhånden spinkle krop, men da det sænker sig igen stopper bevægelsen. Den fjerne summen af biler forstærker stilheden, og dråben der glider ned af dit ølglas tæller sekunderne af åndeløshed. Jeg tager mig selv i at trække vejret lidt hurtigere, som om jeg kan ånde for os begge. Og så - endelig - gisper du, og haler al den luft ind du glemte. Få sekunder senere blinker du øjnene åbne.
   "Jeg faldt vist lige hen.."
   Du løfter øjenbrynene undskyldende, og spørgende for at se om jeg overhovedet har opdaget det.
   "Ja, det det gjorde du da, farfar. Du må have haft brug for det."
   Så løfter du ølglasset igen, og får øje på den tomme tallerken.
   "Ja.. Det spiser jeg hver dag. Sådan et spejlæg og så en tomat ved siden af.."
   Dit blik vandrer rundt i stuen og jeg lader mit følge med. Gulvtæpperne er slidte af 40 års leg med børnebørn. Billederne på væggene er gulnede af solen. Og alle de mange pyntegenstande bærer på støvede historier fra et langt og farverigt liv. Dine nedskrevne erindringer ligger fremme, og er slået op på indholdsfortegnelsen, så du selv kan følge med.
   "Hvad er det nu du laver?"
   Og jeg svarer endnu en gang, at jeg jo blev færdiguddannet for et par år siden. Du nikker og smiler forstående. Alle dine søstre var også enten sygeplejersker eller lærerinder, og det er et godt arbejde, synes du. Vi har et godt velfærdssystem her i landet, siger du altid, og du har stadig dine stærke holdninger.

Så stopper du igen med at trække vejret og musklerne i dit ansigt afslappes. Du smiler let, fordi du ved at minderne er mange og gode. Det var det hele værd.
   I sekunderne der går forestiller jeg mig, at dét var dit sidste åndedrag. Men så starter du igen, og tiden spiser videre af dig. Måske er det for dit eget bedste, at verden er blevet for svær at forholde sig til og danne meninger om. At den ligeså stille drejer videre uden dig. At minderne både bortviskes med de muntre episoder, men også de smertelige.
   Og det der betyder noget for dig i dag er også godt.
   "Ja. Det spiser jeg jo hver dag. Et spejlæg og en tomat. Og så kan jeg godt lide et glas øl til."
   Du smiler i hvert fald vel tilfreds. Jeg husker jo selv alle historierne.
   "Men det er så dejligt du er kommet på besøg.."