Længsel


15 dage siden 2 kommentarer Kortprosa længsel balance sårbarhed

2Længsel
Lange hvide gange i forfald. Hvert et skridt runger mellem de kol... [...]
Kortprosa · længsel, balance, sårbarhed
15 dage siden
4Godmorgen
I dag er det onsdag. Jeg har fri, og mens resten af hamsterhjulet... [...]
Klummen · morgen, eftertanke, fællesskab
2 måneder, 20 dage siden
2Kastanje-Kaj
"Hej Kaj!" råbte hun, så snart hun trådte ind i bussen. · "Hej Bøje... [...]
Kortprosa · ensomhed, relationer
4 måneder, 1 dag siden
3Gå alene
"Er du bange?" spørger jeg, og din mund former et ja, der aldrig ... [...]
Kortprosa · døden, ensomhed
1 år, 2 måneder siden
8Det der er tilbage
"Det spiser jeg hver dag. Sådan et spejlæg og så en tomat.." · Og s... [...]
Kortprosa · alderdom
2 år siden
6Rust
Jeg så dig igen i dag. I mængden af tanker, af mennesker og af hv... [...]
Kortprosa · drøm
2 år siden
2Sensommer igen
Mit blik følger dem fra stuevinduet. De mange unge mennesker, der... [...]
Kortprosa · skæbnefortælling, misbrug, identitet
2 år siden

Puls: 21,6

Publiceret: 2
Afgivet: 5
Modtaget: 7
Diana Nielsen (f. 1992)
Lange hvide gange i forfald. Hvert et skridt runger mellem de kolde, kliniske flader. Slidt beton fra gulv til loft, afskallet maling og bulet metal. På den ene side er de tunge jerndøre koboltblå, på den anden side kommunegrå. Rolige farver, blev det kaldt engang. For at forebygge uroen der skulle holdes indespærret her.
   Tågen trænger ind fra de utætte paneler, og et eller andet sted drypper en vandhane taktfast. Jeg har lyst til både at flygte og til at lægge mig ned og smelte sammen med forfaldet. Blive til endnu en misfarvet plamage på gulvet og til at sive ned i de rustne riste i hjørnerne.
   Fra en sprække skærer en bleg lysstråle sig igennem og da jeg går mod den, viser der sig en døråbning. På den anden side er der barnegråd, tusmørke og en skyldig plastikbøjle smidt på gulvtæppet. "Jeg skal aldrig nogensinde være som jer" snøfter barnet, lige dele arrigt og såret. Og det kan ikke gå stærkt nok med at blive voksen, selvstændig og "bedre end jer".
   Hun stryger en tændstik og betragter den opslugt. Da hun sætter ild til papirkurven, må jeg vende mig bort fra det kraftige lys og røgen, der blander sig med tågen her udenfor.
   Jeg hoster et par gange i mit ærme, og bliver i tvivl om hvilken dør jeg kom fra. Åbner en tilfældig og kommer ud til bærbuskene bag sommerhuset og barnefingre i bærsafter. Solen er varm, der lyder fuglefløjt og græsslåmaskiner - og farmors spinkle sopran inde fra køkkenet. Hindbærene er bløde, og stikkelsbærene klares med lidt sukkerknas. Jeg har lyst til at blive her, men idet jeg læner mig tilbage i liggestolen, falder jeg baglæns ud på den kolde gang igen. Døren klikker i inden jeg får rejst mig. Mine hænder søger et håndtag, men forgæves.

Jeg åbner flere døre. Bag én springer gazellerne afsted på savannen, mens det høje græs synger om livets cyklus. Bag en anden er der lejrbål ved vandtårnet og tomme ciderdåser, og en flok unge mennesker, der fejrer premiere, fællesskab og fælles mål. Jeg har sand mellem tæerne og én kigger mig dybt i øjnene og spørger "Skal vi tage til Rom?". Men DSB er forsinkede, så vi griner da vi akkurat når flyet mod det ukendte, den friske luft og tilværelsens ulidelige lethed.

Ude på gangen rammer tyngdekraften mig og de dunkle farver omkring mig bliver klare igen. Jeg sætter mig på gulvet, med ryggen mod muren og opdager at jeg er forpustet og en lille smule svimmel. Der er et enkelt beskedent tremmevindue for enden af gangen, hvorfra der strømmer svagt lys. Som om der står en mur på den anden side, der først skal reflektere lyset tilbage. Intet kommer uhindret herind, og de intense skikkelser får lov at dvæle i en form for ro.

Det brummer fra min lomme da jeg får en sms: "Hvor er du? Jeg bliver sindssyg.."
   Jeg ved på forhånd at den næste dør skjuler et mørke. Det er svært at få luft, for jeg forelsker mig i fremmede og jeg forelsker mig i din jalousi. Det her er rummet, hvor du beder om en chance til hver eneste nat, hvor du kalder mig en luder og hvor jeg giver dig en lussing. Det er rummet, hvor vi ikke kan følge med og hvor vi ender med sentimentale kærlighedssange og tårer i regnen, hånd i hånd. Her lukker jeg øjnene, da jeg går, for du stirrer på mig og jeg må bukke mig under din udstrakte arm for at passere.
   Jeg har ingen fornemmelse af hvor længe jeg sidder udenfor denne dør og sanser brudstykker af liv fra de resterende døre. Guitartoner, duften af varm kanel, rampelys, januarmørke, virkelighed og fantasi. Mistede forbindelser, fremtidsdrømme, skabertrang og tryghed.

Jeg ved at jeg vågner i hængekøjen under mirabelletræet.
   "Hvad har du drømt, skat?" bliver der råbt ovre fra hækken, der nu er halvt klippet færdig. "Ikke rigtigt noget.." svarer jeg. For på en måde har jeg alt, og på en måde har jeg intet.
   Et sted ude i horisonten skygger skyerne for solen og maler mørke områder i landskabet. En fjord uden strøm er en fjord uden liv. Et menneske uden længsel, er et menneske i stilstand.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 13/11-2020 10:57 af Diana Nielsen (Dibani) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 701 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.