Det er bare et chrush. Et lille uskyldigt chrush. Han er bare lidt sød. Der er ikke noget i det. Det er ikke en romance. Bare et lidt bredere smil, og lidt sommerfugle i maven. Det er ikke en storm og den store overdådige romance. Helt roligt og uskyldigt. Det sker vel når man skriver meget sammen, og ser hinanden til hverdag? Gør det ikke? At man bliver lidt interesseret. Overvejer mulighederne. Men det bliver ikke til noget. Det hele handler om spændingen i det. Om at have den rare følelse af velvære, når han smiler bredt til en. Når man får øjenkontakt i et splitsekund, for så at skynde sig at kigge væk, fordi man mærker rødmen i kinderne. Det er for komplimenterne og opmærksomheden. Det er alt det gode og alt det behagelige. Det er alt på overfladen, uden at skulle tage stilling til noget. Man ved det ikke bliver til noget alligevel, så man kan bare nyde de varme følelser, der strømmer gennem blodårerne. Ikke tænke på at lave planer langt ud i fremtiden, men bare være i øjeblikket sammen. Man kan holde det hele på et drømmeplan. Dagdrømme om hans kys, hans berøring, og hvad fremtiden nu skulle bringe, men ikke tage noget seriøst. Ikke tænke på alle skænderierne og misforståelserne. Det er en drøm uden det faste forholds problemer. Alt det gode i en stor pakke, med fokus på hvad man har lyst til, og ikke hvad der forventes. For intet forventes at ske. Det er jo bare et chrush. De er flygtige og utilregnelige. De kommer og går som de nu vil, og man bliver ikke såret hvis der ikke sker noget, for det var aldrig meningen alligevel. Det var bare en rar følelse i en ensom stund.