Preben var en meget speciel og en meget vanskelig isbjørn. En af de særlige og vanskelige ting ved Preben var, at han ikke ville opføre sig som isbjørne normalt opfører sig. Hver mandag aften kom direktøren for zoologisk have ned og sad på kanten til Prebens indhegning, hvor han læste højt fra den store bog om isbjørne. Preben lå altid på ryggen i sit bur og lyttede, indimellem afbrød han direktøren for at protestere mod et eller andet som stod i bogen. Hver gang de nåede til det afsnit, som handlede om hvad isbjørne normalt spiser, rømmede direktøren sig og læste ekstra højt. "Isbjørne spiser især sæler og fisk", læste direktøren. "Vås" sagde Preben "fisk ser enormt dumme ud, de åbner og lukker hele tiden munden, uden at sige noget som helst! " Det kunne direktøren jo ikke modsige, for fisk siger jo sjældent noget. "og sæler" fortsatte Preben, "de lugter helt enormt meget, af dumme fisk". Det kunne direktøren heller ikke modsige, for sæler lugter, sandt nok, meget af fisk. Direktøren sukkede højt, lukkede bogen og kiggede alvorligt på Preben og Preben vidste, at nu ville direktøren begynde at tale om dårlige tænder og tandlæger. Preben var nemlig enormt glad for is. Ikke isbjerge, isklumper eller isflager. Nej, han elskede pistacie is, jordbær is, banan is og slush ice. Faktisk elskede Preben alle de slags is, som blev solgt hos iskioskerne i zoologisk have. Men hvis der var noget Preben ikke elskede, så var det at få børstet tænder og der er ingen som tør børste tænder på en isbjørn som ikke vil have børstet tænder. Derfor havde Preben næsten ikke flere tænder tilbage og også en frygtelig dårlig ånde. Direktøren og alle de ansatte i zoologisk have havde ellers gjort en masse for at passe på Prebens tænder. De havde sat store skilte op, så gæsterne i zoologisk have kunne se, at de ikke måtte fodre Preben med is. Alle kioskejerne havde fået streng besked på at de aldrig, under nogen som helst omstændigheder, måtte give is til Preben. Direktøren havde endda ansat en særlig dyrepasser-kok, som skulle forsøge at få Preben til at spise andet end is. Men Preben var en særlig vanskelig og stædig isbjørn og han var også en temmelig snedig isbjørn. Preben fandt nemlig ret tit på måder hvor han kunne komme ud af sit bur og selv gå i iskiosken og hente is, når nu ingen andre ville komme med is til ham.
   En af gangene Preben var stukket af, havde han ladet som om at han var kommet til skade. Preben humpede rundt i sit bur og hylede. En ny dyrepasser som skulle gøre rent i Prebens bur, var blevet meget bekymret og var løbet efter hjælp. Desværre glemte den nye dyrepasser at lukke buret efter sig. Preben hold straks op med både at humpe og hyle og spænede i stedet ud ad buret og hen mod den nærmeste iskiosk. Kioskejeren så Preben komme løbende og låste straks døren. Men Preben stak bare sit stor hoved ind ad vinduet og råbte "hvis du ikke straks lukker døren op, så vil jeg puste og pruste med min dårlig ånde, til du falder om og besvimer" Det ville kioskejeren ikke risikere, så han skyndte sig at åbne døren og stak af. Preben løb ind og spiste al isen i kiosken, inden han løb videre til den næste kiosk. Den næste kioskejer så Preben komme løbende og låste straks døren. Men Preben stak igen sit stor hoved ind ad vinduet og råbte "hvis du ikke straks lukker døren op, så vil jeg puste og pruste med min dårlig ånde, til du falder om og besvimer" Det ville kioskejeren ikke nyde noget af, så han åbnede døren og stak af, imens Preben tømte kiosken for is. Nu var Preben næsten mæt, men han vidste at der var en tredje iskiosk og han vidste jo ikke hvornår han ville få chancen for at spise is igen. Så med sin fyldte isbjørnemave luntede han til den sidste iskiosk. Den tredje kioskejer kendte Preben særdeles godt og vidste det ikke nyttede noget at forsøge på holde en sulten isbjørn ude. Så han lukkede bare vinduerne og åbnede døren og gik lige så stille ud af kiosken, så Preben kunne komme ind. Preben begyndte at smovse al isen i sig og opdagede slet ikke, at Direktøren kom hen og lukkede døren til iskiosken. Direktøren var også snedig, for nu var Preben lukket inde i iskiosken. Direktøren bad sine dyrepassere om at sætte sig ned og vente. De sad længe og ventede, mens de kunne høre hvordan Preben smaskede og slikkede alle isene i sig. Prebens mave var nu ikke kun fyldt, den var overfyldt og han begyndte at bøvse meget højlydt. Preben rynkede på næsen. De lugtede ikke godt, de bøvser. Så fik Preben øje på slush ice maskinen og bestemte sig for at drikke al isen, selvom der faktisk ikke var plads til mere i hans mave. Efter at have tømt 3 frysere med is og have drukket isen fra en hel slush ice maskine, følte Preben sig tung, træt og meget, meget mæt. Han blev ved med at bøvse højlydt og nu begyndte hans mave også at rumle meget højt og før Preben vidste af det, slog han en kæmpe prut. Prebens ånde lugtede dårligt, men hans prutter var værre. Der gik kun et par sekunder, så hørte Direktøren og dyrepasserne et ordentligt bump da Preben faldt om og besvimede. Direktøren smilede snedigt og åbnede døren så den frygtelig stank af isbjørne bøvser og prut kunne komme ud, inden han bad sine dyrepassere om at gå ind og løfte Preben op i en trillebør, så han kunne blive kørt tilbage til sit bur.