Skikkelsen kastede en lang skygge hen over fliserne og op ad muren. Indenfor sad hun i hjørnesofaen og havde trukket sine knæ helt op til hagen. Hun kendte kun alt for godt Siloetten, der viste sig på de nedrullede persienner. Dør og port var forsvarlig låst. Han stod ude i det lille køkken og hældte kaffen på termokande. Han kaldte på hende, for nu var morgenmaden klar. Han spurgte hvad der var galt, da hun stille listede ud til ham. Det lignede hende ikke.
Et halvt år før hans tid, var skikkelsen braget ind i og grebet hende om halsen med sine kæmpe næver. Han havde først sluppet, da hun havde famlet hen over køkkenbordet og fået fat i en lang køkkenkniv, som hun stak helt op under snuden på ham. Dernæst var hun løbet ind i stuen, løftet røret og trykket 112. Først da så hun ryggen af hans lange brede termodragt. Han var vendt om på hælene, væltet et skab og revet to hylder ned, før han tumlede ud på gaden og råbte at hun kunne vente sig.
Ude i køkkenet sad hun krøllet helt sammen igen med begge hænder om kaffekruset, der rystede. Han så spørgende på hende og hun forklarede om den kæreste hun havde smidt ud for længe siden. Efter hun havde trykket 112, var en betjent kommet inden for 10 min. De kendte ham rigtig godt oppe på stationen. Han var en voldelig fordrukken fisker, der havde fået adskillige tilhold og bøder som han ville skide på. "Bjørne Birger" blev han kaldt og blev ved med at opsøge hende både hjemme, i byen og på vej til og fra arbejde. Hun havde ikke anet sine levende råd og politiet nåede aldrig at snuppe ham på fersk gerning.
En gang havde en ældre betjent spurgt hende om hun ikke havde en sport, som hun dyrkede og som krævede helt særligt udstyr. Hun forstod ikke rigtig hvor han ville hen selv om han blinkede energisk, mens han viste hvordan han kunne svinge sin egen stav.
- F.eks. Kræver kricket både hjelm, gribehandske og en lang trækølle, som du jo kan anbringe her ved siden af hoveddøren. Nødvendigt selvforsvar er tilladt kan jeg oplyse.
Søndagen efter sad de over morgenmaden i fred og ro og hun fortalte om Birger, der var gået konkurs med en kæmpegæld til følge. Hun havde kautioneret for lånet. Men foreløbig nød de bare deres forelskelse og kaffe i hendes lille rækkehus. Der havde været stille hele ugen og de håbede at Bjørnen var gået i hi, nu hvor en ny var flyttet ind til hende. De havde netop vasket op og på vej til at pakke sammen til en lang dag på stranden, da det buldrede løs på porten udenfor. Den var låst. Det var Birger der råbte, at ham idioten fandme kunne komme ud og få nogen bank. Nu ville ham idioten have stoppet Bjørnen en gang for alle og gjorde klar til at gå ud og møde ham. Hun spærrede hoveddøren, for hun nænnede ikke at hendes nye kæreste blev hakket til plukfisk. Han var jo hverken stor eller stærk nok til at klare Birger. Men kæresten insisterede på både at vise sin omsorg for hende, og få skabt noget respekt overfor Birger.
Han havde ingenting med sig, da han gik ud og så Birger for enden af gænget. Han trak vejret dybt et par gange og fandt sin mest rolige kraftige stemme frem, da han sagde hans navn. Birger vendte sig overrasket og blev stående. Der var 25 meter imellem dem. Han slentrede langsomt fremad.
Hun vimsede nervøst rundt i køkkenet og tørrede alting af med en karklud. Hun kunne ikke se sin kæreste og Birger ude i gænget og turde ikke gå ud og se efter. Da hun åbnede et vindue, kunne hun heller ikke høre dem. De var for langt væk. Bare vente og håbe det bedste.
Dengang hun mødte Birger, var hun imponeret over hans handlekraftige karakter og muskuløse krop. Hun nød den status han havde i hendes familie og omgangskreds. Hun var vant til at alle fiskere drak sig fulde efter fangsten var landet og tog en tur på værtshuse. Hendes egen far var dog undtagelsen. Men ofte gik han også på druk på sine fridage. Han blev efterhånden mere vred og voldsom og skældte ud over alt og alle. Især hans skipper. Hvis han dog bare havde sin egen båd, så han slap for alle de andre idioter. Hun troede på ham og ville gerne hjælpe. Men hvordan? Hun håbede at hendes kærlighed og styrke kunne få ham væk fra den kasse bajere næsten hver dag. En dag kom Birger glad hjem fra et møde i banken, som gerne ville låne ham til et fiskefartøj. Han behøvede blot to kautionister og hans mor havde skrevet under som den ene. Det var her hun trådte til som den anden. Desværre hjalp det ikke. Hans voldsomme druk og temperament blev bare værre og en dag røg hans kutter på tvangsauktion. Nu var det ikke kun Birger der jævnligt truede hende. Banken sendte også et utal af rykkere på gælden med trusler om retssag.
Ude i gænget nærmede kæresten sig Birger, som var i bredstående stilling med sine tykke arme et godt stykke fra kroppen. Kæresten forsøgte at holde fokus på den plan, han var ved at udtænke. Han mærkede at sveden sprang frem på panden. Inde i kroppen var han stivnet, hjertet hamrede og hans læber sitrede lidt. Men udenpå formåede han at se helt afslappet ud, når han gik fremad. Han holdt skuldrene sænkede og armene hang løst og svingede naturligt. Birger pustede sig op og snøvlede om at den kælling bare var en lorteludder, der kneppede alle. Han holdt sig stadig i ro og fortsatte, men mærkede det strammede til i hals og kæbe. Da han var fem meter fra Birger, knyttede Birger sine næver, hævede armene og spurgte om svagpisseren ville slås.
Den store bjørn kunne let tiltes og lægges ned. Han vidste hvordan og havde set det før, men mest på film. Han holdt sig til sin plan og stoppede et par meter fra Birger og svarede helt neutralt, at han ikke ville slås. Han stod med siden til ham og hænderne i lommen, så han ikke inviterede til slagsmål. Hans blik var rettet vandret mod Birgers brystkasse. Da han løftede blikket en anelse, fik han øjenkontakt med Birger, der kiggede væk efter nogle sekunder.
- Jeg har blot en besked til dig Birger.
Birgers øjne flakkede, hvorpå han råbte op om den lede smatso, der også havde stjålet han hund.
- Jeg vil ikke have at du kommer i nærheden af mit hjem mere.
Da Birger omsider var færdig med at råbe, fik de øjenkontakt et øjeblik og han spurgte om Birger havde hørt og forstået beskeden. Birger brummede et eller andet, hvorpå kæresten vendte ryggen til Birger og langsomt gik tilbage. Sveden løb ned ad ryggen på ham og han ventede Birgers knytnæver hvert øjeblik. Han havde gåsehud overalt. Der skete ikke mere og han klaskede først sammen, da han var helt inde og hun tog ham i sine arme. Han havde sejret. Først og fremmest over sin egen angst.