16 år siden

Affære med Kurt...???!!?

Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
10 år siden
Juleferie :)
Michala Esch...
14 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
14 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
4 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Roligt forelsket..
Sophie Hatte...
11 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Udgivelse - proces og drø...
Ansu Orheim ...
1 måned, 13 dage siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
9 år siden
13/07/2016: UFO
Cecilie Revs...
7 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Danmarks skønhed
Halina Abram...
7 dage siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
11 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
9 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
11 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
8 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
9 år siden
Gamle skole
Nikitaolsen1
9 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
9 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
11 år siden
Nisse-alert
Olivia Birch...
9 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
9 år siden
Keder mig...men gider ikke rigtig noget. Er i godt humør...men alligevel er jeg trist. Ved ikke hvorfor jeg har det sådan.

Er hjemme ved far og Dorthe, har været oppe og spise morgenmad sammen med dem, men frøs så kravlede ind under dynen igen. Ligger så her med Dorthes bærbare og surfer lidt rundt.

Fik en mail fra Kenny igår, det var rigtig dejligt. Han havde skrevet den nede fra arbejde. Han beskrev hvordan hans fredag aften var forløbet i selskab med....TA DAAAAH...selveste Billy Joel!!!! Han havde været til koncert med ham i fredags og det havde været den fedeste koncertoplevelse nogensinde. Jeg blev helt misundelig, jeg ville også gerne ha været til den koncert. :-(

To af mine fastre og deres mænd kom forbi igår middags til frokost hos far og Dorthe. Det var rigtig hyggeligt. Det er dem jeg bedst kan lide i den familie. Tog mig dog i igår formiddags, da vi gik og ventede på de skulle dukke op, at tænke at jeg glædede mig til at se min farmor igen da det var så længe siden. Det ER også længe siden, men lidt svært at se hende når hun døde i november. For dælen jeg er glad for at hun nåede at ønske mig tillykke med fødselsdagen få timer før hun døde. Jeg havde fødselsdag 2 dage før, men den dag havde hun været til kemo-behandling så hun havde ikke lige nået at ringe til mig. Og dagen efter havde hun været så syg pga det, og det fortsatte så en dag mere. Kan huske far ringede til mig den aften og fortalte at han var hos hende og at hun hele tiden snakkede om at hun ikke havde fået ønsket mig tillykke med fødselsdagen endnu. Hun havde det rigtig dårligt, men insisterede alligevel på at snakke med mig i telefonen da hun opdagede at far snakkede med mig. Og hvor var det dejligt...selvom jeg ikke forstå det meste af hvad hun sagde fordi hun var så skidt. Få timer senere var hun død! Far fortalte at efter hun havde snakket med mig faldt hun mere til ro, hun var ikke så urolig mere. Må være fordi hun havde brug for at sige tillykke. Men hvor er jeg bare glad for det idag. Hendes 5 børn havde været hos hende den aften, men jeg var den sidste af "alle andre" der havde snakket med hende. Hmmm, det gør helt ondt endnu at fortælle alt det her. Savner hende faktisk utroligt meget.

Nå, tilbage til igår eftermiddags. De kom og vi fik en dejlig frokost. Men på et tidspunkt fik jeg en anden (og faktisk ret skræmmende) tanke, at hvis jeg skulle have en affære med en "voksen" mand skulle det være Kurt. HVOR FANDEN KOM DET FRA???!? Kurt er en rigtig sød fyr, og jeg kommer rigtig godt ud af det med ham. Vi snakker godt og han kan også finde på at flirte lidt men på en sød og uskyldig måde, ikke noget vildt eller sådan noget. Han gør det også foran hans kone (min faster), men sådan er han bare. Undrede mig godt nok meget over hvor den tanke kom fra, sådan har jeg aldrig tænkt på ham før. Han har jo altid bare været en del af familien.

Senere på eftermiddagen sad jeg og snakkede med mine fastre omkring usa og Kenny og alt det der. Vi snakkede frem og tilbage omkring hvilke muligheder jeg har og så foreslog de noget som jeg selv burde have tænkt over. De foreslog at jeg skulle satse på at få et 12 måneders green card i stedet for at gå efter det permanente fra starten. Så kunne jeg tage derover og bo og arbejde i 12 måneder og se om det var noget for mig. Kenny og jeg kunne så samtidig prøve vores forhold af, og gik det ikke så kunne jeg jo tage hjem igen efter de 12 måneder. Gik det derimod rigtig godt så kunne vi jo vælge at gifte os på det tidspunkt og jeg kunne få permanent arbejdstilladelse på den baggrund. Hvorfor dælen havde jeg ikke selv tænkt på det?!? Det er i hvert fald noget jeg vil undersøge og overveje, for det er sikkert nemmere at få arbejdstilladelse i 12 måneder end at få det permanent. Og så kan jeg jo bare tage derover og se hvad der sker. Vil dog lige undersøge det lidt nærmere inden jeg snakker med Kenny om det, skal lige se hvordan mine chancer så ser ud.

Her til morgen snakkede far om at Dorthe ville tabe sig et par kilo her inden vi skal afsted til Rhodos om 2 uger. Han spurgte om jeg ikke også ville, så kunne vi lave en konkurrence ud af det. Jeg vil helt vildt gerne tabe mig lidt og skal også igang i motionscenteret igen, det er bare så svært at komme igang igen efter så lang tids stilstand. Vil se om jeg kan komme afsted i morgen og så prøve at give det en skalle de næste 2 uger. Så kan jeg håbe på at jeg kan komme ud og løbe et par gange når vi er på ferie, bare for at holde det lidt ved lige.

Skal også huske at jeg skal til læge igen på tirsdag. Det eksem i ansigtet er ikke gået væk endnu, skal have ham til at kigge på det igen. Min mor har en teori om at det kan være stafyllikokker, der er gået i det siden det ikke forsvinder. Det håber jeg dælme ikke at det er, men nu må vi se hvad lægen siger. Hun sagde dog at jeg skulle bede lægen om at lave en podning fra det for at se hvad det var.

Hmmm, måske jeg skulle logge af her og være social? Vi skal ud til min søster i eftermiddag og se deres nye lejlighed. Det skal nok blive hyggeligt. Men det er dog ikke lige energi jeg har mest af idag, har bare lyst til at blive liggende her under en dejlig varm dyne...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Affære med Kurt...???!!? er publiceret 20/07-2008 11:28 af NuserNielsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.