Jeg tror ikke der er mange, som egentlig ved hvad det vil sige at være tjener.
Kun dem som enten har prøvet det eller som stadig er det.
Jeg har altid sagt, at alle mennesker skulle prøve bare 1 dag at være tjener, så ville vores arbejde være meget lettere.

Måske er det fordi der stadig ligger en form for underkastelse i ordet og erhvervet. At vi er til for dem. At De betaler en vis sum for ikke bare maden, men også omgivelserne og især betjeningen, og summen kan sagtens blive høj og vil selvfølgelig hænge sammen med af kvaliteten.

Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker at servicerer de mennesker jeg får som gæster, da størstedelen er utrolig søde og forstående, især hvis dagen ikke altid lige ender som man forventede. Uheld sker..

Men i og med at jeg lægger min egen personlighed ind i mit arbejde, hvilket gør at jeg bliver rigtig glad når jeg har haft tilfredse gæster, så sårer det mig også når mine gæster er urimelige mod mig.
Jeg føler, at der er en vis procentdel, som virkelig ikke ved at jeg også er et menneske med følelser, med et privatliv og med en indstilling om at jeg simpelthen gør mit bedste og er stolt af mit arbejde.
At nedgøre mit arbejde, er det samme som at nedgøre mig og det gør mig ked af det.

Man skal være en hård nyser i denne branche og hvis ikke man er det, så bliver man det, eller også finder man en anden branche.
Der er mange ting vi skal kunne, både psykisk og fysisk. Der er mange stressrelaterede situationer, man skal kunne læse andre mennesker og deres behov og man står for den vigtigste del af gæstens oplevelse, det ansvar kan være svært at håndtere.
Desuden er det et arbejde med mange timer og tit til langt ud på natten. Umiddelbart lyder det ikke til at være et fedt job, men det er det!
Og det er det pga. kollegerne. Det er ikke underligt at mange tjenere og kokke finder sammen i privatlivet. Både pga. arbejdstiderne, men især pga. det tætte samarbejde vi har og bliver nødt til at have.
Gæsten mærker det kun, når det går galt.
Gæsten ved ikke hvor mange der arbejder for at få han/hendes oplevelse til at være sublim.
Og sådan skal det også være.
Men jeg savner engangimellem lidt mere taknemmelighed og fokus på selve tjenerne.

Her for tiden er den nye trend gastronomien. Kokke skriver bøger, kokke er på tv. Mad er kommet på mode og kokkene er guruerne. Når gæsten forlader restauranten og har haft en dejlig oplevelse og er glad, roses maden oftest, skønt tjeneren især har været med til at bringe oplevelsen til et højere niveau.
Men hvad er det egentlig en tjener gør?
Andet end at svinge tallerkener rundt og skænke vin.
Tjeneren er den første gæsten ser og det sidste. Tjeneren skal finde sig i næsten alt, da gæsten som regel har ret, selvom gæsten ikke altid har ret. Gæsten har magten til en vis grænse. Men nogle gæster tror at de kan tillade sig alt, bare fordi de betaler.
Nogle gæster tænker sig ikke om. De bruger bl. a tjeneren som genstand for deres egne sygelige tendenser og for at få deres medspisende til at beundre sig, ved bl.a at nedgøre tjeneren foran hele selskabet.
Visse gæster tror, at fordi de betaler, så har de også købt tjenerens selvværd og følelser, som de kan lege med som de vil.
Og visse gæster burde få at vide, at ordet "tjener" ikke skal tages bogstaveligt og at romerriget er faldet.

Jo mindre gæsten lægger mærke til tjeneren, jo bedre, da det viser, at tjeneren passer sit arbejde, er der mange der mener.
Det er jeg til dels enig i, men det gør at vores arbejde ikke bliver anerkendt.
Ingen tjener er ens. og det er fordi vores personlighed ikke er ens. Vi har alle den grundlæggende viden, fagrelateret, men vi bruger den alle forskelligt. Der er også forskel på køn. Der er forskel på alder.
Når gæsten går ud og spiser, og lige fra han træder ind ad døren til han går ud igen, sker der et samspil mellem gæsten og tjeneren. Det er et sampil, hvor begge parter skal gøre noget, tjeneren selvfølgeligt mere, men gæsten bestemmer også selv langt hen ad vejen, hvilken slags service han vil have og får.

Men for at vende tilbage, så elsker jeg mit arbejde og det ved jeg mange af mine kolleger gør. Vi elsker at servicere jer, vi elsker at møde jer og gøre jeres aften til noget særligt. Desværre findes der også brodne kar blandt os, og det giver vores fag et dårligt ry, men vi kæmper også med dårlige arbejdsgivere, arbejdsmiljøer og dårlig løn. Nogle tjenere har heller ikke den rette indstilling til deres arbejde og fag og det smitter ligeledes af på serviceringen.
Bare husk på at vi er nogle som nyder at komme på arbejde og glæder os til at møde jer og give jer en fremragende oplevelse, og at vi selvfølgelig ikke behersker alt. At vi også er mennesker, og at uheld kan forekomme. Som det gør på alle arbejdspladser.
Men jeg tror, at vi er et specielt slags folkefærd. Jargonen og selve sprogbruget er til tider afskyeligt, men nødvendigt. Humoren er så langt nede under bæltestedet, at selv en murerarbejder kan være med.
Men det er nødvendigt, da vi tit er mere sammen med vores kolleger end resten af vores familie og venner, og da vi skal stå sammen, når travlheden melder sig.
Det gør også, at der ikke er mange som pylrer. Det er uhørt at være syg, det er uhørt at have ondt og være træt. Vi skal alle udvise en "badmotherfucker" attityde, selvom vi inderst inde ved, at vi alle kan have en dårlig dag og problemer i baglandet.

Men det er en skøn branche og de dage, hvor alt er gået op i en højere enhed, er helt fantastiske. Gæsterne har været fantastiske, bagi kulissen har man haft det pisseskægt, fordi det ER pisseskægt at være på arbejde, så glemmer man hurtigt ham den arrogante stodder, som talte til een, som om man ikke havde fortjent at leve og man glemmer den hysteriske kælling, som lader sine egne personlige frustrationer gå udover een.
Man glemmer dem, fordi de heldigvis er sjældne, og istedet husker man alle de dejlige gæster, som har været glade og tilfredse over at man har været deres tjener.

At være tjener, for mig, er ikke bare et job, men en livsstil.