1Flytte ind i Enheden
Flytte ind i Enheden. · Være eet med alt levende · og vide at alt e... [...]
Digte
12 år siden
3Lad os samarbejde
Har du tid, at høre på os? · Har du lyst at jobbe med os? · Har du ly... [...]
Digte
12 år siden
1Hvad træet fortalte
Hvorfor samarbejder I ikke? · Hvorfor spørger I os ikke til råds? · V... [...]
Digte
12 år siden
1I dette nu
I dette nu · Er tiden samlet · Fortiden og fremtiden · Er begge indeho... [...]
Digte
16 år siden
0Hemmeligheder
"Vi er lige så syge som vores hemmeligheder." - De ord hørte jeg ... [...]
Klummen
20 år siden
0At leve - hvad er det?
Livets korthed, dødens vished. · Det giver mit liv dets perspektiv.... [...]
Digte
20 år siden
3Fars pige
Jeg var fars pige, · Nok nærmest hans lige. · Tænkte på hans behov. · E... [...]
Digte
20 år siden
2Skyttegravskrig
Jeg elsker dig. · Jeg vil være sammen med dig. · Sådan siger jeg. · For... [...]
Digte
20 år siden
0En far og en mor = et hjem?
Vi har alle, en far og en mor, · men for mange er det blot ord. · F... [...]
Digte
20 år siden
3Hilsen til dig
Se - jeg har udvalgt dig til at gøre min gerning. Se ikke på omst... [...]
Essays
21 år siden
0Et øjeblik - en evighed
Alt er indsvøbt i sneens hvide tæppe. · Både det smukke og grimme · e... [...]
Digte
21 år siden
1At skabe/finde en mening med sit liv - Der ...
Da Anni gik i 5. klasse, var der en pige, der skrev i sin poesibo... [...]
Essays
21 år siden
2Et enkelt ord
Ordet virker ikke i sig selv hverken anmasende eller prangende, f... [...]
Essays
21 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Else Mortensen (f. 1953)
"Vi er lige så syge som vores hemmeligheder." - De ord hørte jeg i et 12-trinsprogram på næsten hvert møde. Samtidig gik jeg hos en psykolog, der fortalte mig at: "Halvdelen af skylden og skammen, er hemmeligheden."

Når jeg hører, at et menneske har en dyb hemmelighed. Som INGEN må vide, tænker jeg først på voldtægt, mord, misbrug osv., osv.

Alligevel ved jeg godt, at det er vidt forskelligt, hvad der for den enkelte, er en uudsigelig og dyb hemmelighed. For nogle er det, at de er misbrugt/mishandlet som børn. For nogle er det utroskab eller økonomisk bedrageri.

En dyb hemmelighed:
Hvor forskellige vi mennesker er. Fik jeg et godt eksempel på, for en del år siden. Dengang gik jeg i en selvhjælpsgruppe, hvor vi kun var kvinder. En dag var der en kvinde på omkring 50, der sagde, at hun havde noget at fortælle os; men vi måtte sværge på, at det ikke kom uden for det lokale.

Det hun ville fortælle os, havde hun aldrig fortalt noget menneske, hun syntes, det var så flovt og skammede sig sådan over det. - Vi lovede højt og helligt, at holde tæt med det. og så sad vi ellers og ventede på, hvilken forfærdelig oplevelse, hun ville fortælle os.

Havde jeg ikke vidst, at dette havde pint og plaget hende i over 40 år, ville jeg nok have haft svært ved at tage det så alvorligt. - Den dybe, dybe hemmelighed var; at hun som 6-7 årig, havde stået nøgen under et lagen sammen med et par jævnaldrende.

Netop fordi ingen måtte få det at vide, netop fordi det var en hemmelighed, var det blevet - til noget stort og frygteligt. Som kvinden i årevis havde følt skyld og skam over. Og som havde fået lov at belaste og forpeste hendes liv.

Fortæl det:
Da hun var færdig med at fortælle, sad hun, som om hun ventede på vores fordømmelse. - Helt ærligt, var der ingen af os, der kunne se, at hun havde gjort noget unormalt eller slemt.
Naturligvis gav vi udtryk for, dels at det var godt hun havde fortalt det, dels at der intet var at skamme sig over. Det hun havde gjort var helt naturligt.

Lettelsen:
Det var helt tydeligt at se, at det var en utrolig lettelse for hende - endelig - at have fået fortalt det. Sikkert også vores særdeles afslappede reaktion på "det slemme" hun havde gjort.

På denne måde, netop ved at det er en hemmelighed. Kan en helt almindelig episode, vokse og blive en utrolig belastning for et menneske. Denne uskyldige barnlige handling - havde forpestet hendes liv i over 40 år, fordi det var en hemmelighed. Ingen måtte vide.

Helt ærligt kan jeg stadig undre mig over, at en så naturlig og uskyldig handling - kan forpeste et menneskes liv.

Samtidig er det i dag, et godt eksempel på, hvor vigtigt det er; at få sagt netop det, ingen må vide. - Ligesom det tydeligt viser i hvor høj grad. Det netop er hemmeligheden, der både giver skyld og skam og forpester et menneskes liv.

Hvad gør hemmeligheden ved os?
Jeg tror, at alle mennesker har en eller anden hemmelighed, som ingen må vide. Samtidig er der ingen tvivl om, at mens vi var aktive, blev proportionerne om muligt endnu mere forvrænget. Så ting der var relativt uskyldige - voksede og blev kæmpe uhyrer, som vi for en hver pris, måtte holde for os selv.

Ja, jeg tror, at en del af os har også har drukket; - for at kunne leve med og helst glemme hemmeligheden. - Det forfærdelige ingen måtte få at vide. Mange af os, har haft en forestilling om, at andre mennesker ville fordømme os, eller i hvert fald tage afstand fra os, hvis de vidste sandheden.

Samtidig har hemmeligheder den egenskab, at de vokser, når vi gemmer dem væk. - Derfor hindrer vi vores egen vækst og fornyelse, - samtidig med at vi forpester vores eget liv. Så længe vi holder fast på hemmeligheden.

Ved at holde hemmeligheden skjult og gemt væk, ødelægger vi os selv. - Vi forhindrer os selv i at få den frihed, det giver. At få brudt hemmelighedens magt over os.

Hvem kan jeg fortælle det til?
Når først vi er nået dertil, at vi VIL bryde hemmeligheden, er der flere muligheder. - Naturligvis kan vi fortælle det til vores sponsor, eller fortælle det ved bordet i AA.

Vi kan vælge at fortælle det til en terapeut, hvis vi har valgt at gå hos en sådan. - Vi kan fortælle det til en præst, eller en anden AAer.
Der er mange muligheder. Hvis vi er bange for at blive forkastet, når vi fortæller det. Bange for at fortælle det, så nogen der kender os hører det. - Så kan vi vælge at ringe til f eks. Sct. Nicolaj Tjenesten og fortælle det. - Her kan vi gøre det anonymt, og være sikker på, at de ikke river hovedet af os, eller fortæller det til den, der ikke må vide det.

Som jeg ser det, er der kun en regel, der skal overholdes.
Det skal ikke fortælles til vores partner eller nærmeste. - Dels er de for tæt på os, og måske påvirket af hemmeligheden. Dels kan det være svært eller umuligt for dem at forstå, hvor belastende hemmeligheden har været for os. - Vi har jo brugt mange kræfter og gjort et stort arbejde, for at lade som om, "alt var normalt".

For vores egen skyld.
Jeg hørte engang en sige, at hvis andre havde behandlet ham, som han havde behandlet sig selv. Så havde han gennembanket vedkommende. - Jeg kan godt følge ham.

Der er ingen tvivl om, at uanset hvad vi har gjort mod andre, har vi behandlet os selv endnu værre. - Også her er hemmelighederne, et punkt hvor vi har været utroligt barske og fordømmende over for os selv.

Vil du have det bedre? - Bryd hemmeligheden.
Dette mener jeg helt seriøst. Samtidig, er det noget vi kan gøre rimeligt nemt. - MEN det første og sværeste skridt er - at vælge at bryde den hemmelighed, vi har gået og gemt og passet på - måske - det meste af vores liv. - På en eller anden måde, er det måske blevet en væsentlig del af vores selvbillede. At vi lever med en hemmelighed, som ingen kan tåle at høre.

Ingen vil forstå os, alle vil råbe "buh" af os, se ned på os, tage afstand fra os, anse os for andenrangs osv., osv. - Disse ubevidste holdninger, kan være en væsentlig grund til, at det er utroligt svært - at bryde hemmeligheden.

Jeg kan sagtens snakke.
I dag er det nemt nok for mig, at tale om disse ting. Samtidig med, at jeg ved, hvor vigtigt det er, at bryde hemmeligheder.

Jeg vil ikke påstå, at jeg syntes det var eller er nemt. - Den store hemmelighed fik jeg brudt, da jeg fik valget "husk - eller - begå selvmord". Barskt, men et klart valg, som selv jeg kunne forstå.

Når jeg har hørt 5. Trin, siger jeg til mine sponsi, at hvis de står med en hemmelighed - ingen må vide. - Så skal de se og få den fortalt. - Jeg er totalt ligeglad til hvem.

Som jeg ser det, ligger helbredelsen i at få lukket hemmeligheden ud. - Få det sagt. - Så mister den sin magt over os, og vil ofte i utrolig grad ændre størrelse og proportioner.

Så sidder du med en hemmelighed, INGEN må vide. - Se og få fortalt det - ligegyldigt til hvem.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/08-2004 23:02 af Else Mortensen (Else-M) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 1264 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.