0Blæst
1. · For tre uger siden var Anita mirakuløst nået i land på Vestvåg... [...]
Noveller
12 år siden
0Dias 8
Han læser højt af farvefloraen og forsøger at bestemme en lille g... [...]
Kortprosa
12 år siden
0Dias 7
Han bakker lastbilen ned ad den smalle grusvej. Må slå det ene si... [...]
Kortprosa
12 år siden
0Dias 6
Han går med lange skridt henover den nyslåede mark, standser og i... [...]
Kortprosa
12 år siden
0Dias 5
Hun tørrer opvaskefingrene af i forklædet og sætter sig til rette... [...]
Kortprosa
12 år siden
1Min by
virkelig at komme hjem til sin by · husenes graffiti og pisklattern... [...]
Digte
14 år siden
1En mor
"Jørn er stadig meget påvirket af det der skete. Han er ikke rigt... [...]
Blandede tekster
14 år siden
4Min brors dag
Min bror svarede kun med enstavelsesord. Hans mund var en lille h... [...]
Blandede tekster
14 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Enol Remark (f. 1964)
Min bror svarede kun med enstavelsesord. Hans mund var en lille hård rosin og hans øjne stirrede mørkt skråt ned mod bordet under hele måltidet. Og det skulle jo ellers være hans festlige dag og vores far havde spenderet en dyr platte på den kongeligt privilegerede kro placeret dansk og idyllisk i den nyudsprungne bøgeskov. Vi var kun de nærmeste for min bror havde vekslet en stor fest til en skiferie tidligere på året. De nærmeste inkluderede udover vores forældre, min bror og jeg, min fars elskerinde.
Ikke at mine forældre var særligt frisindede eller på anden måde 68'er-agtige selvom de strengt taget tilhørte den generation. Min fars elskerinde var vel nærmest en anden hustru, endnu en ven for livet, som mine forældre udtrykte det. Det var ikke noget mine forældre talte højt om og det var heller ikke noget min bror og jeg skulle tale med nogen om lod de os forstå. For min mors skyld, hed det sig.
Da jeg året tidligere havde fattet mistanke til min fars ugentlige overnatning uden for hjemmet og stædigt havde spurgt ind til hvor han var, havde min mor ikke kunnet lyve, men fortalte at han så en dame i København. Da jeg straks fik associationer til gadens kvinder i lårkort læder og netstrømper, kom jeg til at grine af overraskelse og vantro da min far fortalte at det var naboens voksne, men lidt klodsede datter med usmarte briller og tics ved det ene øje. Min far forvekslede mit grin med lettelse og accept og så blev det vores lille families fælles hemmelighed. Min egen seksualitet var så småt begyndt at spire og jeg fandt det provokerende og grænseoverskridende at min far havde to kvinder, når jeg ikke kunne få mig selv til at spørge den dreng, jeg var forelsket i.
At de nu ville gøre elskerinden til en del af den nærmeste familie protesterede min bror imod med sin tavse indædte surhed. Mens vi spiste var stemningen anstrengt. Elskerinden lo sin skingre nervøse latter uafbrudt. Min far og mor forsøgte at konversere hverdagsagtigt og jeg spillede høfligt med i et forsøg på at slippe ud af den kunstige pinagtighed. Min bror sagde ingenting.
Efter måltidet, der var overraskende hurtigt overstået, foreslog min far at vi spadserede en tur i skoven. Jeg gik foran med min bror og forsøgte at få ham til at tale ved at fortælle at jeg fandt det dybt åndssvagt og egentlig også tarveligt at hun skulle være med, når det nu var hans fest. Han svarede slet ikke så blot mere og mere sammenbidt ud. - Vi kunne også bare løbe væk, gemme os for dem, foreslog jeg barnligt. - Kom, kom vi løber. Jeg hev i hans trøje, først strittede han imod, men så løb han med. Vi løb et stykke ad skovstien, så drejede han af og løb ind i skoven. Jeg tog et par skridt efter ham, men kunne ikke se hvor han var blevet af. Jeg kaldte, men da jeg ikke fik noget svar gik jeg tilbage til skovstien. Pludselig brasede han ud fra skoven med en stor grankæp i hænderne. De voksne var næsten nået hen til os. Min bror styrede direkte mod vores far og snurrede rundt med kæppen så den fik en forbløffende kraft i betragtning af min brors spinkle krop. Han ramte vores far på det ene øre. Han faldt øjeblikkeligt til jorden som var stikket blevet trukket. Min mor skreg. Elskerinden hvinede. Jeg stod helt lammet, men min bror smilede.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 16/10-2009 18:31 af Enol Remark (Mole) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 583 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.