At stå, at se ud, at gå over, at flyde på vandet. Hun eller han. Mødet. Kun mødet. Erindringen om det tidligere liv som anonym, nu anderledes, og dog uden mod til at se det i øjnene. Eller uden modet til at lade være? Nuet transformerende kroppen og sindet til noget andet, blot pga. en datidig tilfældig hændelse, man lægger en betydning i. Hvordan speciel, ingen andre genkendende på gaden, ingen andre anerkendende i verden. Kun speciel i egen betydning, i egen verden. Mødet, kun mødet. Men mødet, en portal mellem verdener. Kun, ordet, en karakterisering af mindre tal. Eller antal. I hvert fald. En rød tråd. Fundet en rød tråd. Skal den følges? Kronologisk? Ideologisk? Valget gørende anonym. Valget til fælles. Valget til fælles med andre mennesker. Valget til fælles med andre mennesker i hele verden. Derfor skæbnen. Skæbnen som anderledes. Skæbnen som speciel. Skæbnen placerende i verden. Skæbnens placering i en grad anderledes fra andre.
Det var det her. Det var meningen. Jeg skulle gøre. Resten af mit liv.
Mødet. Kun mødet. Mødet med det. Mødet med den. Mødet med hende. Mødet med ham. Eller måske bare ham. Mentor. Demagog. Lærer. Mester. Afslappet. Alvidende. Men repetitionen? Afhængig af tillid. Tillid indgående. Indgående tillid. Eller udgående. Intertekstuel reference. Blikket ikke udset sig centrum. Dette centrum. Centrum i maven. Centrum i hjertet. Centrum i hovedet. Hans blik. Det blik. Det sigende blik. Tale og se. Metafor. Død metafor. Kliché. Kun en kliché. Intet andet end en kliché. Ingen rød tråd. Fantastisk. Men kun fantastisk i denne verden. Innovativ som negativ negation af speciel.
Hvad er det. Jeg siger. Skriver. Skelner. Lad mig være.
Verden. Den verden. Denne verden. Værende ens. Adskilte. Adskillende. Adskillige gange. Men adskilte verdener flettet ind i hinanden. Den ene påvirkende den anden. Ser du? Eller hører du? Den lugt. Føl. Følg. Følg smagen. Smagen af speciel. Smagen af anderledes. Smagen af skæbne. Skæbne gørende speciel. Ingen andre genkendende eller anerkendende. Men det vides. Det tros. Det føles. Føles som. Føles som om. Følelsen af vanvid blandet med stolthed. Stoltheden over endelig at være brudt igennem. Eller stoltheden over at være speciel. Ham, levende som portal. Han, den indledende runde. Grunden til dette grænseland. Identiteten forvirret. Hvilken identitet? Identiteten ikke eksisterende i en absurd verden. Men hvor absurd. På grund af skæbnen. På trods af den?
De påvirker hinanden. Hvorfor vælge den ene frem for den anden? Er valget dit?